Momsfrister 2026 – alle datoer for kvartals-, halvårs- og månedsmoms

Indholdsfortegnelse

Som momsregistreret virksomhed skal du både indberette og betale moms senest på fristdagen. Hvornår det er, afhænger af din momsperiode, som Skattestyrelsen fastsætter ud fra din årlige omsætning. Her er fristerne for resten af 2026 og starten af 2027.

Kvartalsmoms 2026

Kvartalsmoms gælder for virksomheder med en årlig momspligtig omsætning på 5-50 mio. kr. – og for nye virksomheder de første 18 måneder.

PeriodeFrist for indberetning og betaling
1. kvartal 2026 (jan.-mar.)1. juni 2026
2. kvartal 2026 (apr.-jun.)1. september 2026
3. kvartal 2026 (jul.-sep.)1. december 2026
4. kvartal 2026 (okt.-dec.)1. marts 2027

Halvårsmoms 2026

Halvårsmoms gælder for virksomheder med en årlig momspligtig omsætning under 5 mio. kr.

PeriodeFrist for indberetning og betaling
1. halvår 2026 (jan.-jun.)1. september 2026
2. halvår 2026 (jul.-dec.)1. marts 2027

Månedsmoms 2026

Virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr. afregner moms månedligt. Fristen er som hovedregel den 25. i den følgende måned – dog ligger fristen for juni-perioden i midten af august. Falder fristen på en weekend eller helligdag, rykkes den til næste hverdag.

Hvad sker der, hvis du overskrider fristen?

  • Indberetter du ikke, opkræver Skattestyrelsen en afgift på 1.400 kr. og fastsætter momsen foreløbigt efter et skøn
  • Betaler du for sent, skal du betale renter af beløbet
  • Du skal indberette – også 0 kr. – selv om der ikke har været køb eller salg i perioden

Tjek altid din konkrete periode og frist i TastSelv Erhverv. Vil du være sikker på, at momsen altid er indberettet korrekt og til tiden, så se vores ydelse Moms og skat for SMV’er eller læs vores guide til momsreglerne.

Kilder

Skattestyrelsen – Moms

PwC Momsvejledningen – Krav og frister

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email