Brug af underleverandører: hvad du hæfter for

Du hyrer et rengøringsfirma. De har et CVR-nummer, de sender en faktura med moms, og arbejdet bliver lavet. Et år senere står Skattestyrelsen i døren og mener, at de tre mennesker, der kom hver morgen, reelt var dine ansatte. Regningen for A-skat og AM-bidrag lander hos dig — ikke hos rengøringsfirmaet, som i mellemtiden er gået konkurs.

Det er ikke et konstrueret eksempel. Det er den almindelige måde, sager om underleverandører ender på, og den afslører noget vigtigt om, hvordan reglerne er skruet sammen: risikoen ligger hos køberen. Ikke fordi nogen har mistænkt dig for noget, men fordi lovgiveren har placeret den dér, hvor pengene stadig er. Derfor er der tre spørgsmål, du bør kunne svare på, før den første faktura bliver betalt.

1. Betaler I digitalt?

Der findes én beløbsgrænse, man skal kende: 8.000 kr. inklusive moms (ligningsloven § 8 Y og momsloven § 46, stk. 11-13). Køber I ydelser for mere end det, skal betalingen ske digitalt — fra konto til konto, med kort, eller på anden måde, hvor både betaler og modtager kan identificeres elektronisk.

Det er ikke bare en anbefaling. Den samme grænse udløser to forskellige konsekvenser, og de rammer uafhængigt af hinanden:

• Skattefradraget falder bort. Betaler I kontant over grænsen, mister I fradraget for købet. Hele fradraget, ikke en del af det.
• I kommer til at hæfte for leverandørens moms. Har leverandøren ikke angivet momsen af leverancen, kan Skatteforvaltningen opkræve den hos jer i stedet. Bemærk formuleringen: det afgørende er, om leverandøren har angivet momsen — ikke om han har betalt den.

Og nej, man kan ikke dele regningen op. Flere betalinger på samme leverance eller samme kontrakt lægges sammen, og ved løbende ydelser lægges alt inden for samme kalenderår sammen. Et rengøringsabonnement til 1.200 kr. om måneden er altså for længst over grænsen i marts.

Kan der helt undtagelsesvis ikke betales digitalt, findes der en nødudgang: købet kan indberettes på skat.dk. Fristen er kort — senest 14 dage efter betalingen, og under alle omstændigheder senest en måned efter, I modtog fakturaen.

2. Er din underleverandør i virkeligheden en ansat?

Det her er den dyreste af de tre, og den, folk er mest overraskede over. Hverken et CVR-nummer, en faktura med moms eller en kontrakt, hvor der står »selvstændig konsulent« øverst, afgør sagen. Det gør de faktiske forhold.

Afgrænsningen bygger på et cirkulære fra 1994, og den er ikke en tjekliste, man kan score sig igennem — men retningen er klar nok. Stil dig selv spørgsmålene:

• Bestemmer I, hvordan arbejdet skal udføres, og fører I tilsyn med det?
• Har personen i praksis kun jer som kunde?
• Bruger han jeres værktøj, jeres materialer og jeres lokaler?
• Får han betaling per time eller per måned, uanset resultatet?
• Bærer han nogen reel økonomisk risiko — skal han udbedre fejl for egen regning?
• Har han selv ansatte, egne lokaler eller væsentlige driftsmidler?

Jo flere af de fire første, I svarer ja til, og jo flere af de to sidste, I svarer nej til, desto mere ligner det et ansættelsesforhold. Det helt centrale er, om vederlaget dækker andet end personligt arbejde. Transport, repræsentation og lidt håndværktøj er ikke nok — det skal være rigtige erhvervsmæssige omkostninger som løn til egne folk eller lejede lokaler.

Går det galt, skulle I have indeholdt A-skat og AM-bidrag hele vejen, og I hæfter for beløbet. Her er det værd at bemærke bevisbyrden: hæftelsen indtræder, medmindre I kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det er vendt om i forhold til, hvad folk forventer. Det er ikke Skattestyrelsen, der skal bevise, at I var skødesløse. Det er jer, der skal bevise, at I ikke var.

3. Kommer folkene fra udlandet?

Så er der et ekstra lag. Bruger I en udenlandsk virksomhed, og er arbejdet en integreret del af jeres egen kerneydelse, er der tale om arbejdsudleje. Det betyder, at I skal indeholde 8 % AM-bidrag og 30 % arbejdsudlejeskat — tilsammen omkring 35,6 % af lønandelen — og indberette det i eIndkomst.

Modstykket er entreprise: opgaven er udskilt som noget for sig, og den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko. Så skal I ingenting indeholde. Grænsen mellem de to er en vurdering af det reelle indhold, ikke af hvad kontrakten hedder. Og kan lønandelen ikke oplyses, er udgangspunktet, at der skal indeholdes af hele vederlaget.

Pointen er timingen. Tager I stilling til det før arbejdet går i gang, kan I indrette aftalen efter det — eller bede Skattestyrelsen om et bindende svar. Tager I stilling bagefter, er beslutningen truffet for jer, og pengene er allerede betalt til leverandøren.

Nyt fra 1. januar 2026

Kravene i Registret for Udenlandske Tjenesteydere er skærpet. Beskæftiger den udenlandske virksomhed medarbejdere fra lande uden for EU/EØS og Schweiz, skal den nu også uploade selve tjenesteydelsesaftalen, medarbejdernes ansættelseskontrakter og deres opholds- og arbejdstilladelser.

Det er leverandørens pligt, ikke jeres — men det har to konsekvenser for jer. Dokumenterne er tilgængelige for skattemyndighederne og bliver brugt i kontrol, og de samme dokumenter viser sort på hvidt, hvem der i praksis leder arbejdet. Samtidig gælder den gamle regel uændret: arbejder I inden for bygge og anlæg, landbrug, skovbrug, gartneri, havearbejde eller rengøring, skal I se kvitteringen for, at virksomheden er anmeldt i RUT. Har I ikke set den senest tre dage efter, arbejdet er begyndt, skal I underrette Arbejdstilsynet. Bøden for at lade være er 10.000 kr.

Det, der redder dig, er det, du gemte

Når bevisbyrden er vendt om, bliver dokumentation ikke bureaukrati — den bliver dit forsvar. Og det tager omkring ti minutter at etablere, når man først gør det samme hver gang:

• Slå virksomheden op i CVR, før I siger ja. Eksisterer den, er den momsregistreret, er den registreret som arbejdsgiver, og er den under tvangsopløsning? Gem et skærmbillede med dato. Det er jeres bevis for, at I kiggede.
• Få aftalen på skrift. Hvad leveres, til hvilken pris, hvem stiller værktøj og materialer, og hvem retter fejl for egen regning. Det er netop de punkter, en sag senere kommer til at handle om.
• Betal digitalt til en konto i leverandørens eget navn. Ikke til en tredjemand, ikke til et andet CVR-nummer end det på fakturaen.
• Gem dokumentationen for arbejdet, ikke kun fakturaen. Timesedler, leveringssedler, billeder, mails. Spørgsmålet i en sag er sjældent, om I har en faktura — det er, om I kan vise, at arbejdet blev udført af den, der står på den.

Det sidste punkt er vigtigere, end det lyder. EU-Domstolen har slået fast, at momsfradrag kan nægtes, hvis den faktiske leverandør ikke kan identificeres, eller hvis køberen vidste eller burde vide, at handlen var led i svig. Er omstændighederne usædvanlige — prisen er påfaldende lav, fakturaen siger bare »udført arbejde«, pengene skal til en anden konto — så skærpes jeres bevisbyrde. Derfor er de advarselstegn ikke bare god skik. De er præcis det, I senere skal kunne vise, at I reagerede på.

Hvad Skattestyrelsen selv kigger efter

Skattestyrelsen har offentliggjort, hvad de leder efter, når de vurderer et leverandørforhold. Det er værd at læse, ikke fordi listen er overraskende, men fordi den også er målestokken for, hvad de forventer du har kigget efter. De kalder fænomenet kædesvig: svindler ét led i kæden, kan din virksomhed blive en del af den uden at vide det. Risikoen er størst i brancher med meget ufaglært arbejde og mange underleverandører — bygge og anlæg, transport og rengøring.

Et par af punkterne er mere konkrete, end man skulle tro. Om prisen skriver de, at den ekskl. moms som minimum skal kunne dække løn, feriepenge, sociale omkostninger, driftsudgifter og leverandørens avance. Kan den ikke det, er der nogen, der ikke betaler det, de skal. Om fakturaen opregner de, hvad der skal stå: dato, fakturanummer, leverandørens CVR og adresse, jeres navn og adresse, arbejdets art og omfang, leveringsdato og -sted, timepris, momsgrundlag, momssats og momsbeløb — og at det hele skal gemmes i fem år. Og om folkene: I bør kende identiteten på dem, der faktisk udfører arbejdet, og leverandøren skal kunne dokumentere, at lønnen indberettes til eIndkomst.

To ting derudover er værd at skrive ind i aftalen: at underleverandører kun må bruges efter jeres forudgående godkendelse, og at de ikke selv må sende arbejdet videre. Beder I om dokumentation for momsafregning, A-skat, regnskaber eller kundereferencer og får nej, er afslaget i sig selv svaret. Det er helt almindeligt at spørge.

Fakturafabrikker

En fakturafabrik udsteder fakturaer uden at levere noget. Det snedige er, at arbejdet nogle gange bliver udført — bare af en anden end den, der fakturerer. Man kan ikke se på en faktura, om den er fiktiv. Man kan kun se på virksomheden bag: en stråmand som direktør eller ejer, ingen indberetninger selv om selskabet er registreret, nystartet eller lige skiftet ejer, branche eller adresse, fakturaer for arbejde i en branche selskabet ikke selv driver, ingen hjemmeside eller rigtige kontaktoplysninger — og en kort levetid.

Ledelsen kan komme til at hæfte personligt

Det her overses næsten altid. Går det galt med forsæt eller grov uagtsomhed, kan selskabets moms- og skatteregistrering inddrages — og direktører, ledere og bestyrelsesmedlemmer kan komme til at hæfte personligt for selskabets skatte- og momsgæld. Det gælder blandt andet, hvis der tages momsfradrag på fakturaer med urigtigt indhold, hvis der gives forkerte oplysninger om adresse eller ledelse, eller hvis materiale ikke indsendes ved kontrol. Ansvaret kan række tilbage til de to år, før et selskab ophører. Selskabsformen er altså ikke nogen mur her.

Hvis I allerede er havnet i det

Fradraget for en fiktiv faktura er tabt — det kan ikke reddes. Men resten kan ofte begrænses, og Skattestyrelsen peger selv på tre skridt: betal ikke fakturaen, før I har modtaget den fra den, der faktisk har leveret; stop samarbejdet med underleverandøren; og anmeld forholdet. Det sidste føles forkert over for en samarbejdspartner, men det er netop det, der adskiller en virksomhed, der blev snydt, fra en, der lod stå til.

Tre opslag, der tager to minutter

• Momsnummeret — Skattestyrelsens egen søgning for danske leverandører, EU-Kommissionens VIES for udenlandske. Tjek det løbende, ikke kun ved første faktura.
• Arbejdsgiverregistreringen — skat.dk har en søgning. Er leverandøren ikke registreret, men sender folk, er der tre forklaringer: ejeren laver det selv, opgaven er sendt videre, eller registreringen mangler. Kun den første er uproblematisk.
• CVR — eksisterer selskabet, hvor længe har det gjort det, hvem ejer det, og er det under tvangsopløsning?

Ofte stillede spørgsmål

Er det nok, at leverandøren har et CVR-nummer?
Nej. Et CVR-nummer viser, at virksomheden findes, ikke at forholdet er et underleverandørforhold frem for en ansættelse, og ikke at leverandøren angiver sin moms. Det er et minimum, ikke et bevis.

Vi betaler altid under 8.000 kr. ad gangen. Er vi så fri?
Nej, hvis betalingerne vedrører samme leverance eller samme kontrakt, eller hvis det er en løbende ydelse. Så lægges de sammen. Grænsen kan ikke omgås ved at dele regningen op.

Hvad hvis leverandøren går konkurs, før Skattestyrelsen opdager noget?
Det ændrer ikke jeres stilling. Tværtimod er det typisk dér, kravet bliver rettet mod jer — der er ingen andre at hente pengene hos.

Gælder det også, når vi bruger en enkelt freelancer et par gange om året?
Reglerne gælder, men risikoen er en anden. En freelancer med flere kunder, egne redskaber og en pris per opgave ligner selvstændig virksomhed. Det bliver først problematisk, når personen i praksis arbejder fast for jer alene.

Kan vi få sikkerhed på forhånd?
Ja. Skattestyrelsen giver bindende svar, og det er særligt relevant ved arbejdsudleje, hvor beløbene hurtigt bliver store. Et bindende svar koster et gebyr og tager tid, men det fjerner tvivlen.

Hent guiden

Vi har samlet det hele på to sider, som du kan printe og give til den, der godkender fakturaer: de fire risici i skemaform, syv ting der skal være på plads, Skattestyrelsens egne faresignaler, kendetegnene ved en fakturafabrik, og hvad der sker, hvis det går galt.

Hent guiden »Brug af underleverandører« som pdf — gratis, ingen tilmelding. Du finder vores øvrige guides på guidesiden, og de regler, der er trådt i kraft i år, står samlet under nye regler.

Skal der styr på selve bogføringen af det, kigger vi på det under bogføring og årsafslutning, og moms- og skattesiden hører hjemme under moms og skat.

Senest kontrolleret 17. oktober 2026.

Kilder

• Ligningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025, § 8 Y — retsinformation.dk/eli/lta/2025/1500 (tjekket 17. oktober 2026)
• Momsloven, lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, § 46, stk. 11-13, og § 36 a — retsinformation.dk/eli/lta/2024/209 (tjekket 17. oktober 2026)
• Kildeskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 460 af 2024, § 2, stk. 1, nr. 3, § 48 B og § 69 — retsinformation.dk/eli/lta/2024/460 (tjekket 17. oktober 2026)
• Bekendtgørelse nr. 1321 af 18. november 2025 om Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) — retsinformation.dk/eli/lta/2025/1321 (tjekket 17. oktober 2026)
• Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, afsnittet om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
• EU-Domstolens domme i sagerne C-281/20 og C-154/20 om nægtelse af momsfradrag

Generel information, ikke rådgivning i en konkret sag.