Revisionspligt og fravalg af revision — skal dit ApS have revisor?

Indholdsfortegnelse

Et anpartsselskab med to ejere og fire ansatte har haft revisor siden stiftelsen i 2019. Omsætningen ligger stabilt omkring 6 mio. kr., balancen under 3 mio. kr. Ejerne spørger det samme hvert forår: skal vi egentlig have det her? Svaret er som regel nej — men fravalget skal besluttes på det rigtige møde, skrives det rigtige sted og anmeldes inden for to uger. Og der er situationer, hvor det slet ikke kan gøres.

Først: revisionspligt er ikke det samme som revisorpligt

Udgangspunktet i årsregnskabsloven er, at et selskab i regnskabsklasse B, C eller D skal have sit årsregnskab revideret af en godkendt revisor (§ 135, stk. 1, 1. pkt.). Næsten alle små ApS’er ligger i klasse B, og det er netop klasse B, der har en vej ud.

Klasse B har faktisk tre muligheder. Fuld revision er den ene. Den anden er udvidet gennemgang efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder — en lettere og billigere erklæring, der stadig giver banken og samhandelspartnerne noget at læne sig op ad (§ 135, stk. 1, 2. pkt.). Den tredje er at fravælge revision helt.

Og så er der en fælde i ordene: selv et selskab uden revisionspligt kan have erklæringspligt. Mere om det nedenfor.

Fravalg af revision — betingelserne i årsregnskabslovens § 135

Et klasse B-selskab kan undlade at få årsregnskabet revideret, hvis det i to regnskabsår i træk på balancedagen ikke overskrider to af disse tre grænser:

Størrelse Grænse
Balancesum 4 mio. kr.
Nettoomsætning 8 mio. kr.
Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 12

Læg mærke til, at man må overskride én af dem. Et selskab med 9 mio. kr. i omsætning, 2 mio. kr. i balance og seks ansatte overskrider kun omsætningsgrænsen og kan godt fravælge revision.

To ting driller i praksis. Er regnskabsåret kortere eller længere end 12 måneder, skal omsætningen regnes op eller ned, så den svarer til et helt år. Og har selskabet betydelige finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed, skal de lægges oven i omsætningen ved denne beregning — men kun hvis de tilsammen mindst svarer til den egentlige omsætning (årsregnskabsloven § 7, stk. 4). Et driftsselskab med en større værdipapirbeholdning kan altså ryge over 8 mio. kr., selv om der ikke er solgt en vare mere end sidste år. Indtægterne opgøres brutto, aktiv for aktiv, uden modregning af tab og renteudgifter.

Oven i de tre grænser ligger en selvstændig spærring: overskrider balancesummen 50 mio. kr. to år i træk, kan revision ikke fravælges, uanset hvordan selskabet ellers ligger (§ 135, stk. 2). Den regel er asymmetrisk, og det er værd at huske: man bliver fanget af den efter to år over grænsen, men man slipper fri igen efter blot ét år under den.

Hvem har revisionspligt

Revisionspligten i årsregnskabsloven gælder de virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D. Det dækker i praksis alle anparts- og aktieselskaber. Virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport — typisk personligt ejede virksomheder — er ikke omfattet. Fravalget findes kun for klasse B. Et selskab i klasse C eller D kan ikke fravælge revision, uanset hvad ejerne beslutter.

To-års-reglen i praksis

Det er ikke nok at se på ét regnskabsår. Grænserne måles på balancedagen i to regnskabsår i træk, og revisionspligten indtræder allerede i det andet år.

Regnskabsår Overskrider selskabet to af de tre grænser? Skal regnskabet revideres?
År 1 Nej Nej, hvis revision er fravalgt
År 2 Ja, for første gang Nej — ét år over grænserne udløser ikke revisionspligt
År 3 Ja, andet år i træk Ja — allerede regnskabet for år 3 skal revideres

Vejen tilbage går over generalforsamlingen. Når selskabet igen ligger under grænserne, kan fravalget kun besluttes på en ordinær generalforsamling og kun med virkning for de kommende regnskabsår.

Er grænserne for revisionspligt blevet ændret?

Grænserne for fravalg af revision er 4 mio. kr. i balancesum, 8 mio. kr. i nettoomsætning og 12 heltidsbeskæftigede. De står uændret i den gældende årsregnskabslov, og de seneste ændringslove har ikke rørt dem.

Det, der ofte forveksles med dem, er grænserne for, hvornår en virksomhed er lille og dermed hører til regnskabsklasse B: en balancesum på 55 mio. kr., en nettoomsætning på 111 mio. kr. og 50 heltidsbeskæftigede. De tal afgør, hvilke regler årsrapporten skal følge — ikke om den skal revideres. Et selskab kan derfor sagtens være »lille« i lovens forstand og stadig have revisionspligt.

Leder du efter reglerne for et bestemt tidligere regnskabsår, er det den lov, der gjaldt for det regnskabsår, der afgør sagen. Brug ikke en ældre artikel eller en ældre tabel som facit for i dag — og omvendt.

Når selskabet ejer andele i andre selskaber

Et holdingselskab måles ikke alene. Besidder selskabet kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse på deres driftsmæssige og finansielle ledelse — hvilket formodes ved 20 pct. eller mere af stemmerne — skal balancesum, omsætning og ansatte lægges sammen for hele konstruktionen og måles mod de samme tre grænser (§ 135, stk. 4).

Der er to lovlige måder at regne det på. Efter årsregnskabsloven § 110, stk. 3 medregnes de underliggende selskaber fuldt ud, men interne transaktioner elimineres. Efter § 110, stk. 4 springer man elimineringen — og til gengæld hæves de to beløbsgrænser med 20 pct., altså til 4,8 mio. kr. i balancesum og 9,6 mio. kr. i omsætning. Antallet af ansatte hæves ikke. Hvilken metode der er den fordelagtige afhænger af samhandlen internt i koncernen, så begge bør regnes igennem.

Sælger holdingselskabet alle sine kapitalinteresser, åbner det for et fravalg: Erhvervsstyrelsen har bekræftet, at selskabet da kan fravælge revision, hvis det isoleret set har ligget under grænserne i to år.

Hvornår kan fravalget ikke bruges — fem situationer

Størrelsesgrænserne er kun den første prøve. Et selskab, der ligger under dem, kan stadig være afskåret fra at fravælge revision. Tabellen samler alle de tilfælde, hvor fravalget ikke kan bruges; de fem sidste er uddybet under tabellen.

Situation Hvad gælder Regel
To af de tre grænser overskredet to år i træk Revisionspligt fra det andet år § 135, stk. 1
Balancesum over 50 mio. kr. to år i træk Revisionspligt, uanset omsætning og antal ansatte § 135, stk. 2
Holdingselskab med betydelig indflydelse i andre virksomheder Grænserne måles for selskabet og de underliggende virksomheder samlet § 135, stk. 4
Erhvervsdrivende fonde og medarbejderinvesteringsselskaber Hverken fravalg eller udvidet gennemgang § 135, stk. 3
Bødeforelæg eller dom for overtrædelse af selskabs-, regnskabs-, hvidvask- eller skatte- og afgiftslovgivningen Spærret i det år, afgørelsen bliver endelig, og de to følgende regnskabsår § 135 a, stk. 1
Nyt ledelsesmedlem med konkurskarantæne inden for de seneste to år Spærret fra indtrædelsesåret til og med det regnskabsår, der har balancedag senest to år efter karantænens udløb § 135 a, stk. 2
Afgørelse fra Erhvervsstyrelsen efter væsentlige fejl i årsrapport eller bogføring Revision i det indeværende og de to følgende regnskabsår § 135 a, stk. 3
Risikobranche og nettoomsætning over 5 mio. kr. to år i træk Revision kan fravælges, men årsregnskabet skal have en erklæring fra en uafhængig revisor § 135, stk. 5

Dertil kommer de krav, der ikke står i årsregnskabsloven: vedtægterne, en ejeraftale, en långiver eller anden lovgivning kan kræve revision, selv om loven tillader fravalget.

  • Erhvervsdrivende fonde — helt afskåret, både fra fravalg og fra udvidet gennemgang. Det samme gælder medarbejderinvesteringsselskaber (§ 135, stk. 3).
  • Bødeforelæg eller dom for overtrædelse af selskabs-, regnskabs-, hvidvask- eller skatte- og afgiftslovgivningen, også hvis det rammer en tilknyttet virksomhed eller den, der har bestemmende indflydelse. Spærringen gælder det regnskabsår, hvor dommen eller bødeforelægget blev endeligt, og de to følgende år (§ 135 a, stk. 1).
  • Konkurskarantæne. Indtræder et ledelsesmedlem, der inden for de seneste to år før indtrædelsen har været pålagt konkurskarantæne, kan revision ikke fravælges fra og med det regnskabsår, hvor personen indtræder, og til og med det regnskabsår, der har balancedag senest to år efter karantænens udløb. Træder personen ud igen inden en frist, Erhvervsstyrelsen fastsætter, kan selskabet fortsætte uden revision (§ 135 a, stk. 2).
  • Påbud fra Erhvervsstyrelsen. Finder styrelsen væsentlige fejl ved en regnskabskontrol eller ved en kontrol af bogføringen, kan den bestemme, at regnskabet skal revideres i det indeværende og de to følgende år (§ 135 a, stk. 3).
  • Risikobrancher — erklæringspligt uden revisionspligt. Ligger selskabet i en af de 15 branchekoder, erhvervsministeren har udpeget som risikobrancher, og overskrider omsætningen 5 mio. kr. to år i træk, skal årsregnskabet alligevel forsynes med mindst en assistanceerklæring fra en uafhængig revisor (§ 135, stk. 5). Listen omfatter blandt andet vejgodstransport, flytteaktiviteter, restauranter og spisesteder, catering, udskænkning, internetportaler, rengøring, vinduespolering og skønhedspleje. Den gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere.

Alternativerne til revision — udvidet gennemgang, review og assistance

Valget står ikke kun mellem fuld revision og ingenting. Mellem de to yderpunkter ligger tre erklæringer, som alle afgives af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.

Erklæring Hvad den er Hvornår den bruges
Revision Den mest omfattende erklæring med sikkerhed Pligt i klasse C og D og i klasse B, når grænserne er overskredet eller fravalget er spærret
Udvidet gennemgang Revision udført efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder. Den opfylder revisionspligten, men er mindre omfattende Et valg, som kun klasse B-virksomheder har. Erhvervsdrivende fonde og medarbejderinvesteringsselskaber kan ikke bruge den, og holdingselskaber kun inden for lovens grænser
Review En frivillig erklæring med sikkerhed, når revision er fravalgt Når en bank, en leasinggiver eller en kunde ønsker en revisors gennemgang, uden at der er revisionspligt
Assistance med opstilling af årsregnskabet En erklæring om, at revisor har hjulpet med at opstille regnskabet. Den udtrykker ingen sikkerhed om tallene Frivilligt — og som mindstekrav i risikobrancherne, når omsætningen overstiger 5 mio. kr. to år i træk

Fravalg af revision betyder altså ikke, at årsrapporten skal stå uden erklæring. Det betyder, at selskabet selv bestemmer, om der skal være en, og hvilken. Vælger selskabet en erklæring, kan den kun afgives af en godkendt revisor.

RevisorPartner udfører ikke revision og afgiver ingen af de fire erklæringer. Vi står for bogføringen og årsafslutningen, og ønsker selskabet en erklæring på årsregnskabet, afgives den af en godkendt revisor, som selskabet vælger.

Sådan fravælger du revision — tjekliste

  1. Tjek de to foregående regnskabsår mod alle tre grænser, inklusive den rigtige opgørelse af omsætningen. Er selskabet et holdingselskab, så læg de underliggende selskaber til.
  2. Træf beslutningen på den ordinære generalforsamling. Det kan ikke gøres på en ekstraordinær generalforsamling, og det kan ikke gøres med tilbagevirkende kraft. Beslutningen virker fremad: den generalforsamling, der godkender regnskabet for år 1, beslutter, at år 2 ikke skal revideres.
  3. Ret vedtægterne, hvis de nævner revision eller revisorvalg. En vedtægtsændring kræver 2/3 af både de afgivne stemmer og den repræsenterede kapital (selskabsloven § 106, stk. 1). Vedtægterne skal efterlade tredjemand i ingen tvivl — en formulering om, at regnskabet “kan” være revideret, er ikke god nok.
  4. Skriv det i ledelsespåtegningen i årsrapporten for netop det år, hvor beslutningen træffes (årsregnskabsloven § 10 a, stk. 1). Har årsrapporten ingen ledelsespåtegning, hører oplysningen i ledelsesberetningen.
  5. Anmeld fravalget til Erhvervsstyrelsen senest to uger efter beslutningen (selskabsloven § 9, stk. 1) med generalforsamlingsprotokollatet og eventuelle nye vedtægter vedlagt. Revisor er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system og skal afmeldes der.
  6. Erklær hvert år fremover i ledelsespåtegningen, at betingelserne for fravalget stadig er opfyldt (årsregnskabsloven § 9, stk. 6). Det er ikke en engangsøvelse.

Fravælges revision allerede ved stiftelsen, er det stiftelsesdokumentet, der skal sige, at årsregnskabet ikke revideres, og vedtægterne må ikke indeholde bestemmelser om revisionspligt eller revisorvalg.

Hvorfor det skal ske på den ordinære generalforsamling

Selskabsloven gør spørgsmålet til et fast punkt på den ordinære generalforsamling: her skal der tages stilling til en eventuel ændring af beslutningen om revision af de kommende årsregnskaber, når selskabet ikke er omfattet af revisionspligt. Det er forklaringen på, at fravalget altid peger fremad. Den generalforsamling, der godkender årsrapporten for ét år, beslutter, om det næste skal revideres — og den årsrapport, der netop er godkendt, skal fortælle, at beslutningen er truffet.

Registreringen hos Erhvervsstyrelsen

Fravalget er en registreringspligtig ændring. Den skal være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system via Virk senest to uger efter generalforsamlingen, og det er ledelsen, der har ansvaret for, at det sker. Generalforsamlingsprotokollatet vedlægges sammen med de nye vedtægter, hvis de er ændret.

I Erhvervsstyrelsens takstoversigt er en almindelig ændring af revisor gratis, men oversigten undtager udtrykkeligt til- og fravalg af revision fra den gratis registrering. Registrering af ændringer i et ApS koster 180 kr.

Fravalg af revision ved stiftelsen

Et nyt selskab kan fravælge revision fra første dag. Det kræver, at stiftelsesdokumentet siger, at årsregnskabet ikke skal revideres, og at vedtægterne ikke indeholder bestemmelser om revision eller valg af revisor. Fravalget holder kun, hvis selskabet også ligger under grænserne ved udløbet af det første regnskabsår. Overskrider det to af de tre grænser — eller en balancesum på 50 mio. kr. — allerede dér, er det revisionspligtigt i sit første regnskabsår.

De typiske fejl

At tro, at man har et år til at reagere. Selskabet bliver revisionspligtigt allerede fra det andet år, hvor grænserne overskrides — ikke året efter. Vokser selskabet ud af grænserne i år 1 og igen i år 2, skal regnskabet for år 2 revideres, og det opdager man ofte, når tallene for år 2 er færdige. Et nystiftet selskab kan blive revisionspligtigt allerede i sit første regnskabsår.

At glemme vedtægterne. Generalforsamlingen beslutter fravalget, men vedtægterne står stadig med en paragraf om revisorvalg. Så opfylder fravalget ikke betingelserne: vedtægterne skal ændres, så de ikke længere indeholder bestemmelser om revision eller revisorvalg.

At overse de finansielle indtægter. Det er en post, der kan skubbe et selskab over 8 mio. kr., uden at nogen har bemærket det.

At spare revisor væk og samtidig spare bogføringen væk. Et fravalg fjerner ikke et eneste krav i bogføringsloven, og det fjerner ikke ledelsens ansvar for årsrapporten. Tværtimod bliver god løbende bogføring og årsafslutning vigtigere, når der ikke længere er en revisor til at samle op.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder revisionspligt?

Revisionspligt betyder, at selskabets årsregnskab skal revideres af en godkendt revisor, før årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen. Pligten gælder som udgangspunkt alle selskaber i regnskabsklasse B, C og D. Små selskaber i klasse B kan fravælge den, når de ligger under størrelsesgrænserne.

Hvornår skal man have revisor?

Et ApS skal have en godkendt revisor, når det i to regnskabsår i træk overskrider to af de tre grænser: en balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr. og 12 heltidsbeskæftigede. Det skal også have revisor, hvis balancesummen overstiger 50 mio. kr. to år i træk, hvis det er et holdingselskab, der sammen med de underliggende virksomheder overskrider grænserne, eller hvis fravalget er spærret efter en dom, et bødeforelæg, en konkurskarantæne i ledelsen eller en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen.

Hvad siger årsregnskabsloven om fravalg af revision?

Reglen står i årsregnskabslovens § 135. Stk. 1 giver klasse B-virksomheder under størrelsesgrænserne adgang til at undlade revision, og stk. 2-5 indeholder undtagelserne. § 135 a spærrer for fravalget efter lovovertrædelser, konkurskarantæne og afgørelser fra Erhvervsstyrelsen. § 10 a kræver, at beslutningen oplyses i årsrapporten, og § 9, stk. 6, at ledelsen hvert år erklærer, at betingelserne fortsat er opfyldt.

Hvad betyder det, at et selskab har fravalgt revision?

Det betyder, at selskabets årsregnskab ikke er revideret, og at ledelsen i årsrapporten har erklæret, at selskabet opfylder betingelserne for det. Årsrapporten skal stadig udarbejdes efter årsregnskabsloven og indsendes til tiden, og bogføringslovens krav er de samme. Et selskab med fravalgt revision kan godt have en anden erklæring fra en revisor på regnskabet — for eksempel om assistance med opstillingen.

Findes der en fritagelse for revisionspligt?

Der er ingen dispensation, man kan søge. Fritagelsen er selve fravalget: opfylder selskabet betingelserne i § 135, kan generalforsamlingen beslutte, at årsregnskabet ikke skal revideres. Opfylder det dem ikke, er der revisionspligt. Selskaber i klasse B har dog den mellemvej, at revisionen kan udføres som udvidet gennemgang.

Bliver det sværere at låne i banken? Det kan det blive. En bank, en leasinggiver eller en større kunde kan bede om en revideret årsrapport uanset loven. Står den slags forhandling for døren, er udvidet gennemgang ofte det rigtige mellemled: en erklæring med sikkerhed til under prisen for fuld revision.

Kan vores bogholder lave årsrapporten, når revisionen er fravalgt? Årsrapporten kan godt udarbejdes af andre end en godkendt revisor. Men skal der afgives en erklæring på regnskabet — revision, udvidet gennemgang, review eller assistance — kan kun en revisor, der er godkendt efter revisorloven, afgive den (årsregnskabsloven § 135 b, stk. 1).

Vi har fravalgt revision, men vil have revisor tilbage. Hvad kræver det? En generalforsamlingsbeslutning om at vælge en godkendt revisor, som kan træffes med simpelt flertal (selskabsloven § 144, stk. 1), og en registrering i Erhvervsstyrelsens it-system inden for to uger.

Ændrer fravalget noget ved fristen for årsrapporten? Nej. Årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning, og der kan ikke dispenseres fra fristen (årsregnskabsloven § 138, stk. 1). Fristerne står samlet under vigtige datoer, og konsekvenserne af at overskride dem i vores guide om årsrapportens frister og faldgruber.

Hvor finder jeg selve tallene igen? Størrelsesgrænserne står sammen med resten af årets satser og beløbsgrænser i vores opslagsark over satser og beløbsgrænser. Skal der stiftes eller ændres i selskabet undervejs, hører det under selskabsstiftelse og ejerændringer.

Du finder vores øvrige guides på guidesiden, og de regler, der er trådt i kraft i år, står samlet under nyheder og faglig viden.

Kilder

  • Årsregnskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026 — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); §§ 7, 9, 9 a, 10 a, 110, 135, 135 a, 135 b og 138
  • Lov nr. 729 af 1. september 2026 om ændring af bl.a. årsregnskabsloven — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); § 2, som ikke ændrer § 135
  • Selskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 med senere ændringer — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); §§ 9, 27, 88, 105, 106 og 144
  • Bekendtgørelse nr. 1488 af 27. november 2025 om fastsættelse af klassificerede risikobrancher efter årsregnskabsloven — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); §§ 1-3
  • Erhvervsstyrelsen, Årsrapporter (vejledning), kapitel 7 om fravalg af revision — erhvervsstyrelsen.dk (tjekket 12. november 2026)
  • Erhvervsstyrelsen, Opfyldelse af oplysningskrav i årsrapporten ved fravalg af revision — erhvervsstyrelsen.dk (tjekket 12. november 2026)
  • Erhvervsstyrelsen, Fravalg af revision ved ophør som holdingvirksomhed — erhvervsstyrelsen.dk (tjekket 12. november 2026)
  • Erhvervsstyrelsen, Gebyrer og takster — erhvervsstyrelsen.dk (tjekket 12. november 2026); takster for registrering af ændringer

Senest kontrolleret 12. november 2026.

Generel information, ikke rådgivning i en konkret sag.

Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?

Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.

Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email