En kunde sender os adgang til sit bogføringssystem, og vi går i gang med at overtage bogføringen. Systemet er et af de kendte, det står på Erhvervsstyrelsens liste, og alt ser rigtigt ud. Så leder vi efter bilagene til kvartalets udgifter, og de er ikke der. De ligger i en kvitteringsapp, som kunden selv har abonneret på, og de har aldrig været inde i bogføringssystemet.
Det er ikke en teknisk detalje. I det øjeblik bilagene bliver liggende i appen, er virksomhedens bogføringssystem efter bogføringsloven ikke længere et registreret system, men et sammensat system — og hele ansvaret for, at kravene er opfyldt, er flyttet fra udbyderen over til virksomheden selv. Vi er bogholdere og rådgivere, ikke godkendte revisorer, så vi overtager ikke revisorhvervet; men vi er dem, der åbner systemet bagefter og finder ud af, hvor bilagene faktisk ligger. Det er stort set altid den samme opdagelse: virksomheden har valgt mellem lovens to regelsæt uden at vide, at der var et valg.
Loven stiller ét krav, men giver to måder at opfylde det på
Pligten står i bogføringslovens § 16, stk. 1. Er virksomheden bogføringspligtig og har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1 — eller overstiger nettoomsætningen 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår — skal transaktionerne registreres i et digitalt bogføringssystem, og registreringerne og de bilag, der dokumenterer dem, skal opbevares i det. Pligten efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1 afgør i øvrigt også, hvilken regnskabsklasse årsrapporten skal følge.
Så kommer den bestemmelse, hele guiden handler om. § 16, stk. 2 pålægger virksomheden at sikre, at det system, den bruger, enten er registreret efter § 20, stk. 1, eller opfylder kravene efter § 15 og de regler, der er udstedt i medfør af § 15, hvis systemet ikke er registreret.
Det er to forskellige verdener, og forskellen er ikke teknisk, men ansvarsmæssig:
Registreret standardsystem
Erhvervsstyrelsen har kontrolleret systemet og optaget det i den offentlige fortegnelse. Udbyderen har pligt til at holde det inden for kravene — også når systemet opdateres.
Specialudviklet eller udenlandsk system
Skræddersyet til én virksomhed, eller et udenlandsk system, der ikke markedsføres her i landet. Virksomheden skal selv sikre og kunne dokumentere, at kravene er opfyldt.
Sammensat system
Et registreret system plus en tredjepartsapp, der selv bogfører eller gemmer bilag. Hører juridisk i midterste kolonne — og det er den gruppe, de færreste ved, de er i.
Hvem der er omfattet, og fra hvornår, er beskrevet i vores artikel om kravet om digital bogføring. Her går vi på det næste spørgsmål: hvilket af de to regelsæt virksomheden står under.
Testen tager to minutter
Erhvervsstyrelsen fører efter § 20, stk. 1 en offentligt tilgængelig fortegnelse over de systemer, styrelsen har kontrolleret og registreret. Fortegnelsen er facit, og styrelsen formulerer det selv lige så enkelt i sin vejledning til bogføringsloven: findes virksomhedens bogføringssystem ikke i fortegnelsen, er det et ikke-registreret system.
Sådan tjekker I det:
- Find systemets navn, som udbyderen markedsfører det. Ikke modulnavnet og ikke pakkenavnet.
- Slå det op i fortegnelsen. Der står godt hundrede systemer på listen, og hvert har et registreringsnummer, der begynder med »fob«, plus udbyderens navn, CVR-nummer og registreringsdato.
- Skriv fob-nummeret ned. Det er det, en kontrol vil spørge om, og det er hurtigere at have end at finde.
- Gennemgå derefter alt andet, der rører bogføringen. Kvitteringsapps, udgiftsapps, webshopmoduler, løsninger til projekt- eller medarbejderudgifter, kassesystemer. Det er her svaret som regel ændrer sig.
Appen, der flytter jer over i den anden kolonne
Erhvervsstyrelsens vejledning om ikke-registrerede bogføringssystemer er præcis på dette punkt, og det er den vigtigste side i hele regelsættet for en mindre virksomhed. Bruger virksomheden en tredjepartsapp til dele af bogføringen — salg i en webshop, medarbejderudgifter, projektudgifter — er der to lovlige veje, og virksomheden skal vælge en af dem:
| Vej | Hvad I skal gøre | Hvem har ansvaret |
|---|---|---|
| Saml alt i det registrerede system | Overfør både de bogførte transaktioner og bilagene fra appen til bogføringssystemet | Udbyderen af det registrerede system |
| Behandl kombinationen som ét sammensat system | Ingenting skal overføres — bilagene må blive i appen | Virksomheden, også for appen |
Det er den anden vej, der overrasker. Vælger virksomheden den, skal den selv sikre, at tredjepartsappen opfylder kravene til ikke-registrerede systemer for de funktioner, appen udfylder — herunder it-sikkerhed og sikkerhedskopiering. Leverandøren af appen har ingen pligt til at opfylde dem. Virksomheden må gerne lægge leverandørens egen dokumentation til grund, men ansvaret bliver virksomhedens.
Og pointen er, at vejen vælges, uanset om nogen træffer en beslutning. Bliver bilagene liggende i appen, er vej to valgt.
Der er til gengæld en grænse, og den er lige så vigtig at kende, fordi den holder de fleste systemer udenfor. Bekendtgørelsen om ikke-registrerede bogføringssystemer gælder efter sin § 1, stk. 2 alene de funktioner, der vedrører bogføringen og automatiseringen af den, og efter § 1, stk. 3 gælder den ikke for andre digitale systemer, virksomheden bruger — heller ikke når systemet leverer data til bogføringssystemet. Spørgsmålet er altså ikke, om et system er koblet på. Det er, om de bogførte transaktioner eller bilagene bliver i det:
- Leverer kun data videre — et kassesystem, der sender dagens omsætning over, et lønsystem, et CRM. Uden for bogføringssystemet.
- Beholder transaktioner eller bilag — en kvitteringsapp, hvor billederne bliver liggende, et webshopmodul, der selv gemmer salgsfakturaerne. Inde i bogføringssystemet, med alt hvad det medfører.
Styrelsen nævner også to tilfælde, hvor et system skifter karakter af sig selv: et gammelt standardsystem, som udbyderen er holdt op med at markedsføre og vedligeholde, og som virksomheden selv eller en tredjepart har opgraderet, er efter bogføringsloven et specialudviklet system — selv om det blev købt som et standardsystem. Det samme gælder et udenlandsk koncernsystem, der ikke markedsføres her i landet.
Hvad kravene så er, hvis I selv står med dem
Kravene til systemet står i bogføringslovens § 15 og er udmøntet i bekendtgørelsen om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven. § 15 kræver i hovedtræk tre ting: løbende registrering med bilag for hver registrering og betryggende opbevaring i fem år, anerkendte standarder for it-sikkerhed herunder bruger- og adgangsstyring samt automatisk sikkerhedskopiering, og understøttelse af automatisering, blandt andet automatisk afsendelse og modtagelse af e-fakturaer.
Bekendtgørelsen gør det konkret. Virksomheden skal sikre, at systemet:
- har felter til hver transaktion — transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og kurs eller omregningsfaktor, hvis der bogføres i anden valuta end kroner
- selv tildeler tre oplysninger — registreringsdato, fortløbende transaktionsnummer eller -id, og initialer eller lignende på den person eller det program, der har bogført
- låser det bogførte — brugerne må ikke kunne ændre, tilbagedatere eller slette bogførte transaktioner, og ændringer skal gemmes, så fejlposteringer rettes ved nye posteringer
- kan opbevare købs- og salgsbilag med udstedelsesdato, leverancens art, beløb, afsender og modtager med navn, adresse og CVR- eller SE-nummer, momsbeløbets størrelse og betalingsoplysninger
- tager fuld sikkerhedskopi mindst ugentligt af alle bogførte transaktioner og bilag, medmindre der ikke er bogført noget siden sidst
- kan sende og modtage e-faktura og kreditnota i Nemhandels OIOUBL-format og i Peppol BIS-format med de tilhørende svar, generere en SAF-T-fil efter Erhvervsstyrelsens standard, afstemme bogføringen med bankkontoen og tydeligt fremhæve differencer
To ting i den liste koster oftest noget i praksis. Den ene er sikkerhedskopien: den skal ligge hos en ikke nærtstående part på en server i et EU- eller EØS-land, og nærtstående er defineret efter den internationale regnskabsstandard IAS 24. En kopi på ejerens egen server, på et drev i kælderen eller i et søsterselskab opfylder altså ikke kravet. Den eneste undtagelse er finansielle virksomheder og deres datterselskaber under et koncernforbundet system, efter at bestemmelsen blev nyaffattet med virkning fra 1. januar 2026 — for en almindelig virksomhed er der ingen undtagelse.
Den anden er låsningen. Et regneark kan ikke gøres til et bogføringssystem, fordi rækker i et regneark altid kan ændres og slettes. Det er ikke en holdning, men en direkte følge af kravet.
To afgrænsninger er værd at kende, fordi de fjerner bekymringer, folk ellers har: kravene til indholdet af købs- og salgsbilag gælder ikke kassestrimler fra et salgsregistreringssystem, og de gælder ikke bilag, der alene findes i fysisk form, og som modtages ved køb eller salg uden for landets grænser.
Overtrædelse af bekendtgørelsens krav til systemet er selvstændigt strafbelagt med bøde.
Hvad et registreret system også gør for jer
Den registrerede vej er ikke kun en fritagelse for arbejde. Loven lægger tre pligter på udbyderen, som er værd at kende, fordi de er grunden til, at vejen er billigere for en mindre virksomhed:
- Anmeldelse før markedsføring. Efter § 19, stk. 1 skal udbyderen sikre, at systemet opfylder § 15, og anmelde det til registrering, inden det markedsføres her i landet.
- Vedligehold af kravene. Efter § 20, stk. 2 skal udbyderen sikre, at systemet løbende lever op til kravene — udtrykkeligt også i forbindelse med opdateringer og ændringer af systemet. Det er her forskellen ligger: ved et sammensat system er det virksomheden, der skal følge med, hver gang en app opdateres.
- Udlevering af jeres materiale. Efter § 19, stk. 2 har udbyderen pligt til at stille virksomhedens registreringer og bilag til rådighed for myndigheder og for en likvidator, kurator eller rekonstruktør, der er trådt i ledelsens sted. Fristerne og de nyeste krav på det punkt er beskrevet i vores artikel om kravene til bogføringssystemer og e-faktura.
Der er til gengæld en ting, man ikke kan regne med: at et system, der står på fortegnelsen, bliver der. Konstaterer Erhvervsstyrelsen ved kontrol, at et registreret system ikke overholder kravene, og lovliggør udbyderen det ikke trods påbud, kan styrelsen slette systemet fra fortegnelsen. Udbyderen har så pligt til at informere de virksomheder, der bruger systemet, om at det ikke længere er registreret. Virksomhedens eget regelsæt skifter altså, uden at virksomheden har gjort noget — og den besked er ikke en reklame, man kan lade ligge i indbakken.
Styrelsen kan desuden påbyde en udbyder at advare brugerne, hvis der er fejl eller mangler, som kan medføre væsentlige risici for sikkerheden i virksomhedernes bogføring. Og siden 29. september 2026 gælder udbyderens frist på fire uger til at stille bogførte transaktioner og digitalt opbevarede bilag til rådighed også over for virksomheden selv, hvis systemet bliver afmeldt hos Erhvervsstyrelsen — en ret, det er værd at kende, netop fordi afmeldingen ikke er noget, I selv er herre over.
Hvad et registreret system ikke gør
Det er her de fleste misforståelser bor. Et system fra fortegnelsen fritager for ansvaret for, at systemet opfylder kravene — og dækker i sagens natur ikke bilag, der aldrig kommer ind i det. Resten rører det ikke:
- Det bogfører ikke rigtigt for jer. Pligten til at registrere alle transaktioner nøjagtigt og snarest muligt er virksomhedens, og den er uberørt af systemvalget.
- Det skriver ikke jeres bogføringsprocedurer. Kravet om en beskrivelse af procedurerne er en selvstændig pligt — se guiden om bogføringsprocedurer.
- Det løser ikke opbevaringspligten for alt det øvrige regnskabsmateriale. Femårsreglen, de længere frister på fast ejendom og ansvaret ved ophør står i guiden om opbevaring af bilag.
- Det gør ikke ansvaret til udbyderens over for myndighederne. Det er virksomheden, der får påbuddet og bøden efter bogføringsloven, ikke udbyderen.
De fejl, vi oftest rydder op efter
- Bilagene bliver i appen. Den klart hyppigste. Virksomheden tror, den er på den registrerede vej, og er i praksis på den anden — uden dokumentation for, at appen opfylder noget som helst.
- Sikkerhedskopien ligger det forkerte sted. Et specialudviklet eller sammensat system, hvor kopien ligger hos virksomheden selv eller et nærtstående selskab. Kravet er en uafhængig part på en EU- eller EØS-server.
- Omsætningsgrænsen er aldrig blevet tjekket. Pligten følger to på hinanden følgende indkomstår, ikke det aktuelle år, og den rammer derfor et år senere, end man regner med.
- Delvis bogføring i et fagsystem. Et system, der kun dækker ét område — fx projektstyring — er ikke et bogføringssystem i lovens forstand, og pligten kan ikke opfyldes ved at bogføre i det alene.
- Ingen ved, hvem der har bogført hvad. Fælles login betyder, at kravet om initialer på hver postering reelt ikke er opfyldt, selv om systemet understøtter det.
- Systemskiftet efterlader bilagene bag sig. Ved et skifte af system eller rådgiver skal materialet læses komplet ud, før adgangen lukkes — se tjeklisten i guiden om skift af revisor eller bogholder.
Kontrol, påbud og bøder
Erhvervsstyrelsen gennemfører efter § 24 en risikobaseret kontrol med, at virksomheder, der bruger et ikke-registreret system, opfylder § 15 og reglerne udstedt i medfør af den. Styrelsen oplyser selv, at kontrollen kun iværksættes, hvis der er indikationer på væsentlig risiko for, at kravene ikke er overholdt.
Bliver der en kontrol, har virksomheden — og dens nuværende eller tidligere ledelse eller revisor — pligt til at give oplysninger og stille regnskabsmateriale til rådighed. Styrelsen kan kræve en erklæring fra en godkendt revisor om, at systemet overholder kravene, og virksomheden betaler selv for erklæringen.
Reaktionerne er trappeformede. Styrelsen kan påtale en overtrædelse, påbyde at en fejl rettes, eller påbyde at overtrædelsen bringes til ophør og bekræftes ved en revisorerklæring. Styrelsen beskriver selv normalbilledet sådan, at en overtrædelse fører til et påbud, og at der typisk ikke sker mere, hvis påbuddet efterleves. Lovliggør virksomheden derimod ikke sit system og skifter heller ikke til et lovligt, kan styrelsen efter § 27, stk. 1 påbyde virksomheden at anvende et system, der er registreret. Valget mellem de to veje er altså ikke permanent — det kan tages fra jer.
Bødeniveauet er højt, og det er trappet efter omsætning og grovhed. Styrelsens vejledende bødetabel ser sådan ud:
| Grad af overtrædelse | Omsætning under 10 mio. kr. | 10-100 mio. kr. | Over 100 mio. kr. |
|---|---|---|---|
| Mindre omfattende | 10.000-25.000 kr. | 25.000-100.000 kr. | 100.000-250.000 kr. |
| Mere omfattende | 25.000-100.000 kr. | 100.000-250.000 kr. | 250.000-1.000.000 kr. |
| Særligt omfattende (skærpet bøde) | 100.000-250.000 kr. | 250.000-1.000.000 kr. | 1.000.000-1.500.000 kr. |
Tabellen er vejledende, og det er domstolene, der udmåler straffen. Loven selv bestemmer, at der tages hensyn til omsætning, grovhed, varighed og gentagelse, at særlig omfattende overtrædelser af blandt andet § 16, stk. 1 og 2 giver en skærpet bøde, og at forældelsesfristen for strafansvaret er fem år.
En advarsel om det, I selv kommer til at slå op
Søger man selv efter, hvornår kravet gælder, lander man på Erhvervsstyrelsens vejledning om ikke-registrerede bogføringssystemer. Den skriver, at kravet for årsregnskabspligtige virksomheder med et ikke-registreret system »forventes« at træde i kraft for regnskabsperioder fra 1. januar 2025, og at reglerne for de øvrige virksomheder »tidligst« kommer til at gælde for indkomstperioder fra 1. januar 2026. Læst i dag giver det indtryk af noget, der ikke er begyndt.
Det er begyndt. Ikrafttrædelsen er fastsat i to bekendtgørelser udstedt efter bogføringslovens § 34, stk. 2, og de er begge gældende. Og de rummer en detalje, der er guidens egentlige pointe sagt med lovgivers ord: ikrafttrædelsestidspunktet blev selv gjort afhængigt af, hvilken af de to veje virksomheden var på. For årsregnskabspligtige virksomheder trådte § 16, stk. 1 og 2 i kraft for det førstkommende regnskabsår, der starter fra og med 1. juli 2024, hvis virksomheden brugte et registreret standardsystem, og fra og med 1. januar 2025, hvis den brugte et ikke-registreret system. For virksomheder uden årsrapportpligt, hvor nettoomsætningen overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår, blev bestemmelserne sat i kraft for det førstkommende regnskabsår ved en bekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar 2026.
Bemærk også selve grænsen. Loven og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen siger begge, at nettoomsætningen skal overstige 300.000 kr., mens vejledningen skriver »mindst 300.000 kr.«. Ligger I lige omkring grænsen, er det lovens ord, der gælder — men det er en forskel, der er værd at kende, før man bygger en konklusion på vejledningen. Grænsen og de øvrige beløbsgrænser står samlet i guiden om satser og beløbsgrænser.
Spørgsmål og svar
Vi bruger e-conomic. Er vi så færdige?
Systemet er registreret, og det er halvdelen. Den anden halvdel er, om alt, hvad der bogføres, og alle bilag faktisk ender i det. Gør de ikke det, fordi en app beholder dem, er den samlede løsning juridisk et ikke-registreret system, og ansvaret er jeres. Svaret ligger altså ikke i systemnavnet, men i bilagsflowet.
Må vi bruge en kvitteringsapp?
Ja. I skal blot vide, hvilken af de to veje I er på. Overfører appen både posteringen og selve bilaget ind i det registrerede system, er I på den registrerede vej. Bliver bilaget liggende i appen, skal I selv kunne dokumentere, at appen opfylder kravene for de funktioner, den udfylder.
Vores system står ikke på fortegnelsen. Er det så ulovligt?
Nej. Et ikke-registreret system er lovligt at bruge. Forskellen er alene, at ansvaret for, at kravene er opfyldt, er virksomhedens, og at virksomheden skal kunne dokumentere det ved en kontrol. Kan den ikke det, og efterlever den ikke et påbud, kan Erhvervsstyrelsen påbyde jer at bruge et registreret system.
Hvad med et regneark?
Det kan ikke bruges som bogføringssystem for de virksomheder, der er omfattet af § 16, stk. 1. Kravet om, at bogførte transaktioner ikke må kunne ændres, tilbagedateres eller slettes af brugerne, kan et regneark ikke opfylde.
Hvor ligger ansvaret, hvis udbyderen bliver slettet fra fortegnelsen?
Hos jer, fra det øjeblik systemet ikke længere er registreret. Udbyderen har pligt til at oplyse jer om det, og det er derfor værd at sikre, at den slags beskeder ikke lander i en postkasse, ingen læser.
Sådan kan vi hjælpe
Først det, I skal vide om os. Bogføringslovens § 17 bestemmer, at virksomheder, der udfører bogføring for andre virksomheder, ved bogføringen for disse virksomheder ligeledes skal iagttage kravene efter § 16, stk. 1 og 2. Vi er altså ikke en leverandør, der bare arbejder i det system, kunden stiller til rådighed — vi har vores egen pligt til at sikre, at bogføringen for jer sker i et system, der opfylder kravene, og det er en pligt, der er strafbelagt på samme måde som jeres. Det betyder, at vi kan blive nødt til at sige, at vi ikke kan køre videre i en opsætning, som I har brugt i årevis, før den er bragt i orden. Det siger vi højt på forhånd, fordi det er bedre at vide end at opdage midt i et kvartal.
Mens systemet stadig kan vælges frit: vi gennemgår bilagsflowet fra ende til anden og giver et klart svar på, hvilken af de to veje I er på — og hvad det ville koste at komme over på den anden. Det er sjældent mere end en gennemgang af abonnementer og et kig i systemets bilagsmappe. Skal der vælges nyt system, holder vi valget op mod fortegnelsen og mod jeres eget bilagsflow, ikke mod en featureliste. Vi bruger selv e-conomic i det daglige og kender, hvad opsætningen kræver i praksis.
Når opsætningen allerede står der: har appsene fået lov at vokse, rydder vi op i rækkefølgen — hvad der skal overføres, hvad der kan blive, og hvad der skal dokumenteres. Står I med en kontrol eller et påbud, opgør vi først, hvad der faktisk ligger hvor, og tager vurderingen derefter. Kræver opgaven en erklæring fra en godkendt revisor, samarbejder vi med registrerede og statsautoriserede revisorer, der kan afgive den. Og tager vi den løbende bogføring og årsafslutning, bliver bilagsflowet passet, mens det kører, og ikke kun når nogen spørger.
Vil I selv have overblikket først, ligger de øvrige guides under guides, og fristerne på årets gang står under vigtige datoer.
Denne guide er generel information om gældende regler og er ikke rådgivning om en konkret sag. Den konkrete vurdering afhænger af jeres systemer og jeres bilagsflow.
Senest kontrolleret 27. oktober 2026.
Kilder
- Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022 — § 15, § 16, § 17, § 19, § 20, § 23, stk. 2-4, § 24, § 26, § 27, § 29, § 33 og § 34, stk. 2 — retsinformation.dk/eli/lta/2022/700 (tjekket 27. oktober 2026)
- Bekendtgørelse nr. 1342 af 24. november 2023 om ikrafttræden af bestemmelser i lov om bogføring vedrørende pligt til digital bogføring — § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2-4 — retsinformation.dk/eli/lta/2023/1342 (tjekket 27. oktober 2026)
- Bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025 om ikrafttræden af bestemmelser i lov om bogføring for visse virksomheder uden årsrapportpligt — § 1 og § 2 — retsinformation.dk/eli/lta/2025/297 (tjekket 27. oktober 2026)
- Bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven — §§ 1-7 — retsinformation.dk/eli/lta/2024/205 (tjekket 27. oktober 2026)
- Bekendtgørelse nr. 303 af 20. marts 2025, der nyaffatter § 4, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024, med ikrafttræden 1. januar 2026 — retsinformation.dk/eli/lta/2025/303 (tjekket 27. oktober 2026)
- Bekendtgørelse nr. 1383 af 29. november 2023 om pligt til opbevaring af bilag i et digitalt bogføringssystem — § 1 — retsinformation.dk/eli/lta/2023/1383 (tjekket 27. oktober 2026)
- Bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026 om ændring af bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer — § 1, nr. 15, der nyaffatter § 11, stk. 1 om fristen på fire uger, og § 2, stk. 1 om ikrafttræden 29. september 2026 — retsinformation.dk/eli/lta/2026/811 (tjekket 27. oktober 2026)
- Erhvervsstyrelsen, Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer — erhvervsstyrelsen.dk/fortegnelse-over-registrerede-bogfoeringssystemer (tjekket 27. oktober 2026)
- Erhvervsstyrelsen, Vejledning om ikke-registrerede digitale bogføringssystemer — kapitel 1, 3, 5, 7 og 8, herunder den vejledende bødetabel — erhvervsstyrelsen.dk/ikke-registrerede-digitale-bogfoeringssystemer (tjekket 27. oktober 2026); vejledningens kapitel 1 omtaler ikrafttrædelsen som forventet og tidligst og er ikke opdateret efter ikrafttrædelsesbekendtgørelserne; medtaget, fordi guiden advarer mod netop det
- Erhvervsstyrelsen, Vejledning om bogføringsloven — erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven (tjekket 27. oktober 2026)
To regelsæt forveksles ofte, fordi de rammer de samme virksomheder: kravet om et registreret bogføringssystem, som denne side handler om, og kravet om et digitalt salgsregistreringssystem — kasseapparatkravet — som gælder bestemte branchekoder i restaurations- og detailhandlen. Driver du kiosk, købmand eller butik, er det begge dele, du skal forholde dig til: revisor til kiosker, købmænd og butikker.
Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?
Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.
Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk