Spørgsmålet kommer næsten altid, når årsrapporten er færdig. Kunden læser udkastet, standser ved sætningen om, at rapporten er aflagt efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B, og spørger, hvad det egentlig betyder — og om det nu er den rigtige klasse. Det er et godt spørgsmål, for linjen er ikke en formalitet. Den oplyser, hvilket regelsæt hele regnskabet er bygget på, og den står der, fordi loven kræver den.
Vi opstiller årsrapporter for små og mellemstore virksomheder. Vi er bogholdere og rådgivere, ikke godkendte revisorer, så erklæringen er ikke vores — men klassen er, for den afgør, hvad vi skal frembringe, og hvad der kan undlades. Og her er det, vi oftest ser: virksomheden tror, klassen er en mærkat, som Erhvervsstyrelsen har sat på selskabet ud fra dets størrelse. Det er den ikke.
Klassen er en bund, ikke en kasse
Årsregnskabsloven deler reglerne for årsrapporter i fire regnskabsklasser, A, B, C og D. Men læg mærke til formuleringen i loven: en virksomhed skal i det mindste følge reglerne for sin klasse. Små virksomheder med årsrapportpligt skal i det mindste følge klasse B, mellemstore og store i det mindste klasse C (årsregnskabsloven § 7, stk. 1).
Det er ikke en sproglig tilfældighed. Klasserne er lagt oven på hinanden, så den klasse, man tilhører, bærer også reglerne fra klasserne under. Erhvervsstyrelsen formulerer det kort i sin vejledning om årsrapporter: virksomheden skal overholde reglerne i sin egen klasse samt reglerne i de underliggende klasser. Klasse A er den enkleste, klasse D den mest omfattende.
Nogle krav står helt uden for klasserne. De grundlæggende forudsætninger i § 13 — klarhed, substans, væsentlighed, going concern, forsigtighed, periodisering, konsistens, bruttoværdi og formel kontinuitet — gælder i hver eneste klasse, og det samme gør kravet om et retvisende billede. En lavere klasse giver færre oplysninger, ikke en lempeligere målestok.
Og opad er der en åben dør. Efter § 7, stk. 6 kan en virksomhed vælge at følge alle eller nogle af reglerne i en eller flere af de efterfølgende klasser — men valget skal træffes systematisk og konsekvent. Man kan altså frivilligt lægge en pengestrømsopgørelse ind i et klasse B-regnskab, fordi banken beder om den. Man kan ikke plukke den ene regel fra klasse C, der får tallene til at se bedst ud, og lade resten ligge.
Tre spørgsmål afgør, hvor bunden ligger
Rækkefølgen betyder noget, for det tredje spørgsmål kan sætte det andet ud af kraft.
1. Har I pligt?
Aktie-, anparts- og partnerselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber hvor alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber, erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar har pligt til at aflægge årsrapport (§ 3, stk. 1). Uden pligt er man kun i klasse A — og kun hvis man frivilligt aflægger en årsrapport, der ikke udelukkende er til eget brug.
2. Hvor store er I?
Små virksomheder ligger i klasse B, mellemstore og store i klasse C. Grænserne måles på balancesum, nettoomsætning og antal heltidsbeskæftigede, og de skal være overskredet i to regnskabsår i træk, før klassen flytter (§ 7, stk. 2).
3. Skal I lave koncernregnskab?
Skal en modervirksomhed aflægge koncernregnskab, skal den i sin egen årsrapport i det mindste følge klasse C — uanset sin egen størrelse (§ 7, stk. 5). Undlader den koncernregnskabet efter lovens undtagelser, kan den blive i klasse B, hvis den selv er en lille virksomhed.
Det tredje kort er det, de færreste kender, og det rammer præcis de strukturer, vores kunder bygger. Et lille moderselskab med to driftsselskaber kan ligge langt under alle grænser og alligevel skulle aflægge sin egen årsrapport efter klasse C-reglerne. Hvornår koncernregnskabet kan undlades, er en selvstændig vurdering — vi har skrevet om strukturen i guiden om holdingselskaber.
Hvad hver klasse mindst skal indeholde
| Klasse | Hvem | Årsrapporten består mindst af |
|---|---|---|
| A | Virksomheder uden årsrapportpligt, der frivilligt aflægger en årsrapport til andre end sig selv — typisk personligt ejede virksomheder og I/S med mindst én fysisk person som ansvarlig deltager | Ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter med redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Skal ikke indberettes til Erhvervsstyrelsen |
| B | Små virksomheder med pligt. Her ligger næsten alle danske ApS | Som klasse A, plus en ledelsesberetning. Mikrovirksomheder kan udelade fire noteoplysninger |
| C | Mellemstore og store virksomheder med pligt — og modervirksomheder med koncernregnskabspligt uanset størrelse | Som klasse B, plus egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og en hoved- og nøgletalsoversigt i ledelsesberetningen med fem års tal |
| D | Statslige aktieselskaber og virksomheder med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU eller EØS — uanset størrelse | Samme bestanddele som klasse C, men efter klasse D-reglerne, som har forrang. Ledelsespåtegningen kan ikke undlades |
Bestanddelene følger § 18 for klasse A, § 22 for klasse B, § 78 for klasse C og § 102 for klasse D. Hoved- og nøgletalsoversigten står i § 101. Ledelsesberetningen i klasse B er kort: den skal beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter og redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i aktiviteter og økonomiske forhold (§ 76 a).
Forskellen mellem klasse A og klasse B er større, end listen over bestanddele antyder, og det er værd at dvæle ved, hvis I overvejer at aflægge et frivilligt regnskab. Lovens detaljerede regler om indregning og måling begynder først i klasse B. Erhvervsstyrelsen gør det klart i sin vejledning om regnskabskrav til klasse A-virksomheder: en klasse A-virksomhed er for eksempel ikke omfattet af kravet om systematisk afskrivning af anlægsaktiver over brugstiden, fordi den regel ligger i § 43, som er en klasse B-bestemmelse. Målingen skal i stedet ske ud fra lovens grundlæggende krav. Men styrelsen tilføjer i samme vejledning, at netop de grundlæggende kvalitetskrav betyder, at en renteswap alligevel skal indregnes i balancen i et klasse A-regnskab. Fraværet af en detaljeret regel er altså ikke et frikort.
Én detalje overraskede flere af vores kunder, end man skulle tro: har selskabets ansvarlige ledelsesorgan kun ét medlem, når årsrapporten godkendes, kan ledelsespåtegningen helt undlades i klasse A, B og C. Indberetningen til Erhvervsstyrelsen gælder da som dokumentation for, at ledelsesmedlemmet har godkendt rapporten (§ 9 a, stk. 1). Men undlader man påtegningen, skal de erklæringer, der ellers skulle stå i den, i stedet gives i ledelsesberetningen (§ 9 a, stk. 2) — og det gælder blandt andet den årlige erklæring om, at betingelserne for at have fravalgt revision stadig er opfyldt. Beretningen kan altså ikke samtidig skæres helt ind til benet.
Grænserne — og hvordan de faktisk måles
| Kategori | Balancesum | Nettoomsætning | Heltidsbeskæftigede |
|---|---|---|---|
| Mikrovirksomhed | 3,5 mio. kr. | 7 mio. kr. | 10 |
| Lille virksomhed (klasse B) | 55 mio. kr. | 111 mio. kr. | 50 |
| Mellemstor virksomhed | 195 mio. kr. | 391 mio. kr. | 250 |
| Stor virksomhed | Alt, der ikke er lille eller mellemstort | ||
Grænserne står i § 7, stk. 2, og mikrogrænserne i § 22 a, stk. 1. De øvrige beløbsgrænser, en virksomhed møder i årets løb, har vi samlet under satser og beløbsgrænser.
Tre ting om målingen er værd at vide, fordi de alle kan flytte en virksomhed over en grænse, som ejeren ikke selv ville have regnet sig frem til.
Det er to af tre, og det er to år i træk. En virksomhed er lille, hvis den i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af de tre størrelser. Overskrider I to af dem i ét enkelt år, flytter klassen sig ikke. Overskrider I kun én af dem i fem år, flytter den heller ikke.
Balancesummen er summen af alle aktivposter — ikke egenkapitalen, og ikke det, virksomheden er værd. Det er en almindelig misforståelse, og den trækker altid i retning af, at virksomheden tror, den er mindre, end den måles som.
Nettoomsætningen omregnes til tolv måneder, hvis regnskabsåret ikke er tolv måneder langt (§ 7, stk. 3, nr. 2). Det er her, det bliver konkret. Et nystiftet selskabs første regnskabsperiode kan være op til 18 måneder (§ 15, stk. 2), og omsætningen i de 18 måneder skal da skaleres ned til et tolvmånedersniveau. Lægger man omvendt regnskabsåret om, så der opstår en kort periode på for eksempel seks måneder, skaleres omsætningen op. En virksomhed, der omsatte for 60 mio. kr. i en halvårsperiode, måles altså på 120 mio. kr. — over grænsen. Og bemærk, at omregningen kun gælder nettoomsætningen. Balancesummen og medarbejdertallet omregnes ikke.
Dertil kommer en regel, der rammer selskaber med store værdipapirbeholdninger: er de finansielle indtægter eller indtægterne fra investeringsvirksomhed mindst lige så store som nettoomsætningen, skal de lægges til nettoomsætningen, når grænserne beregnes (§ 7, stk. 4).
Mikroundtagelsen — og hvad den koster
Den lempelse, der betyder mest i praksis, ligger inde i klasse B. En mikrovirksomhed kan undlade fire noteoplysninger: anvendt regnskabspraksis, gæld der forfalder mere end fem år efter balancetidspunktet, visse særlige poster og det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede (§ 22 b, stk. 1). Bruger man en af dem, skal det oplyses i noterne (stk. 2).
Men lempelsen er en handel, og de to sidste stykker i bestemmelsen er dem, ingen fortæller om. Anvender virksomheden en eller flere af undtagelserne, finder § 11, stk. 2 og 3 ikke anvendelse (§ 22 b, stk. 3). Det er de bestemmelser, der ellers kræver, at der gives yderligere oplysninger, hvis lovens krav ikke er nok til at give et retvisende billede, og at loven i særlige tilfælde skal fraviges for at nå dertil. Kravet om et retvisende billede i § 11, stk. 1 står stadig — men de to ventiler, der skal sikre det, er lukkede. Og §§ 37 og 38 om måling til dagsværdi finder heller ikke anvendelse (§ 22 b, stk. 4).
Dertil en pointe, der er lille at læse og stor at forklare for en bankrådgiver: det er netop oplysningen om anvendt regnskabspraksis, der skal angive, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter (§ 53). Udelader en mikrovirksomhed den note, forsvinder altså også den ene linje, der fortalte læseren, hvilket regelsæt tallene er bygget på.
Endelig er mikroundtagelserne spærret for fire slags virksomheder, uanset at størrelsesgrænserne er opfyldt (§ 22 a, stk. 3). To af dem er helt almindelige blandt vores kunder: virksomheder, der besidder kapitalinteresser i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse på deres ledelse — altså et typisk holdingselskab — og virksomheder, der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser efter en aftale om afledte finansielle instrumenter. Har selskabet en renteswap eller en valutaterminsforretning, er mikrovejen lukket.
Hvad en regnskabsklasse ikke gør
Klassen er en ramme om årsrapporten. Den gør ikke følgende:
- Den afgør ikke, om I skal have revision. Revisionspligten har sine egne grænser, og de er meget lavere end klassegrænserne. Et klasse B-selskab kan være revisionspligtigt, og det kan have fravalgt revision — klassen er den samme.
- Den ændrer ikke bogføringspligten. Kravene til løbende registrering, bilag og afstemning følger bogføringsloven og gælder uanset klasse. Se bogføringsprocedurer — og om selve systemet lever op til lovens krav, i guiden om registreret bogføringssystem.
- Den forkorter ikke opbevaringspligten. Fem år gælder også for en mikrovirksomhed, der udelader noter — og for enkelte typer materiale er det længere. Se opbevaring af bilag.
- Den flytter ikke fristen. Indberetningsfristen og afgifterne ved forsinkelse afhænger ikke af klassen for de selskaber, vi arbejder med. Fristerne står under vigtige datoer.
- Den flytter ikke ansvaret. Ledelsen aflægger årsrapporten, og hvert enkelt medlem er ansvarligt for, at den følger lovgivningen (§ 8). En lempelse i klassen letter arbejdet, ikke ansvaret.
Tjeklisten, vi beder om, når vi overtager et regnskab
- Selskabsformen og pligten. Er selskabet omfattet af § 3, stk. 1, eller aflægges årsrapporten frivilligt?
- De tre tal for de seneste to regnskabsår. Balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede — begge år, ikke kun det sidste. Uden to år kan klassen ikke afgøres.
- Regnskabsårets længde. Har der været en første periode eller en omlægning, der ikke var tolv måneder, regner vi omsætningen om, før vi måler.
- Ejerandele i andre selskaber. Både for koncernspørgsmålet og for mikroundtagelserne.
- Finansielle instrumenter og værdipapirer. En enkelt swap kan lukke mikrovejen, og store finansielle indtægter kan flytte grænseberegningen.
- Sidste års årsrapport. Hvilken klasse stod der, og blev mikroundtagelserne brugt? Skifter man praksis, skal sammenligningstallene håndteres.
- Hvad årsrapporten skal bruges til. Skal den til en bank, en køber eller en udbyder af finansiering, er det ofte værd at lægge mere i den end klassen kræver — og det skal i så fald gøres systematisk.
De fejl, vi oftest rydder op efter
- Klassen blev fastholdt, fordi den stod i sidste års rapport. Den er en konsekvens af to års tal, ikke en indstilling, der bliver ved at gælde.
- Virksomheden rykkede op efter ét godt år. Lige så ofte som det modsatte. Der skal to år til.
- Balancesummen blev læst som egenkapitalen. Det giver et alt for lavt tal og en forkert konklusion.
- Mikroundtagelserne blev brugt af et holdingselskab. Størrelsen passede, men § 22 a, stk. 3 spærrer vejen.
- Omsætningen i en skæv periode blev brugt rå. Uden omregning til tolv måneder måles man på det forkerte tal.
- Ledelsespåtegningen blev undladt, og erklæringerne fulgte ikke med over i ledelsesberetningen. Det er den af fejlene, vi oftest finder i selskaber med én direktør.
- Der blev lånt én enkelt regel fra klasse C. Frivillig opadgang er lovlig, men kun systematisk og konsekvent.
En advarsel om det, I selv kommer til at slå op
Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter er det naturlige sted at tjekke grænserne, og den er god — men på ét punkt er den upræcis, og det er netop det punkt, en voksende virksomhed ville slå op. For klasse B skriver vejledningen korrekt, at virksomheden ikke må overskride to af størrelsesgrænserne. For mellemstore virksomheder i klasse C mangler de to ord: der står, at virksomheden ikke må overskride størrelsesgrænserne, uden at det fremgår, at der skal overskrides to af tre.
Loven er klar. Mellemstore virksomheder er efter § 7, stk. 2, nr. 2 dem, der ikke er små, og som i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af de tre størrelser. En virksomhed, der alene bryder ét af de tre tal, bliver altså ikke stor. Det er værd at have styr på, hvis I ligger tæt på en af grænserne, for forskellen mellem mellemstor og stor koster reelt arbejde i årsrapporten.
Spørgsmål og svar
Vores ApS er helt nystartet. Hvilken klasse er vi i?
Har selskabet pligt til at aflægge årsrapport, er bunden klasse B, medmindre koncernreglen i § 7, stk. 5 løfter den til C. Mikroundtagelserne forudsætter efter ordlyden to regnskabsår under grænserne, og hvordan det præcise første år skal håndteres, tager vi stilling til sammen med jer frem for at gætte. Om stiftelsen og det første regnskabsår har vi skrevet i guiden om stiftelse af ApS.
Kan vi selv vælge en højere klasse?
Ja. § 7, stk. 6 tillader udtrykkeligt at følge alle eller nogle af reglerne i en senere klasse, hvis det gøres systematisk og konsekvent. Det sker oftest, fordi en bank eller en investor beder om en pengestrømsopgørelse.
Kan vi vælge en lavere klasse, hvis vi er vokset?
Nej. Klassen er en bund. Det, der kan ændre bunden, er tallene over to år — eller for mellemstore dattervirksomheder en særlig undtagelse i § 78 a, der tillader klasse B-reglerne, men blandt andet kræver, at alle virksomhedsdeltagere er indforståede, og at moderselskabet erklærer, at det indestår for dattervirksomhedens forpligtelser. Den pris er sjældent værd at betale for færre noter.
Hvad sker der med sammenligningstallene, når vi skifter klasse?
Loven giver lempelser netop dér. Går man fra A til B, kan aktivets værdi på forrige års balancedag anses for kostpris, og sammenligningstal for tidligere perioder kan opgøres efter de hidtidige metoder (§ 22, stk. 3). Tilsvarende lempelser findes for første gang i klasse C (§ 78, stk. 7). De skal bare oplyses.
Sådan kan vi hjælpe
Vi siger det ligeud: vi afgiver ikke erklæringer på årsregnskaber. Kræver jeres årsrapport en revisorerklæring, samarbejder vi med registrerede og statsautoriserede revisorer om den del. Det, vi gør, er at få grundlaget rigtigt — og klassen er en af de få beslutninger, hvor en forkert start koster arbejde hele vejen gennem årsrapporten.
Mens klassen stadig kan afgøres frit: vi gennemgår de tre tal for begge regnskabsår, regner om for skæve perioder, afgør om koncernreglen rammer, og siger til, hvis mikroundtagelserne er spærret af en ejerandel eller et finansielt instrument. Det er sjældent mere end et kig i to årsrapporter og i ejerstrukturen.
Når årsrapporten allerede ligger i den forkerte klasse: vi finder ud af, hvad der konkret mangler eller er for meget, hvad der kan rettes i det kommende år, og hvad der kræver oplysning om ændret praksis. Og vi hjælper med at svare, hvis Erhvervsstyrelsen eller en bank har spurgt først.
Ved I ikke, om I har brug for en bogholder eller en revisor, er forskellen beskrevet i guiden om revisor eller bogholder. Flere guides om regnskab og bogføring står under guides.
Denne guide er generel information og ikke en konkret rådgivning om jeres virksomhed. Kontakt os, før I lægger en klasse fast.
Senest kontrolleret 28. oktober 2026.
Kilder
- Årsregnskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026, §§ 3, 7, 8, 9, 9 a, 11, 13, 15, 18, 22, 22 a, 22 b, 43, 53, 76 a, 78, 78 a, 101 og 102 — retsinformation.dk/eli/lta/2026/402 (tjekket 28. oktober 2026)
- Lov nr. 729 af 1. september 2026 § 2, der ændrer navnene på de love, årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4 henviser til. Ændringen trådte i kraft 2. september 2026 og er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen; indholdet af pligten er uændret — retsinformation.dk/eli/lta/2026/729 (tjekket 28. oktober 2026)
- Erhvervsstyrelsen, vejledning om årsrapporter, afsnit 2.2 til 2.6 om krav efter regnskabsklasse. Bemærk: vejledningens afsnit om mellemstore virksomheder i klasse C udelader ordene »to af« foran størrelsesgrænserne, hvor loven kræver, at to af tre overskrides — erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsrapporter (version 6, tjekket 28. oktober 2026)
- Erhvervsstyrelsen, vejledning om regnskabskrav til klasse A-virksomheder, om at lovens detaljerede regler for indregning og måling først gælder fra klasse B, og om indregning af renteswaps — erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-regnskabskrav-til-klasse-a-virksomheder (version 2, tjekket 28. oktober 2026)
Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?
Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.
Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk