Erhvervsstyrelsen har udstedt bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026, der gør e-faktura til den almindelige måde at sende regninger på mellem danske virksomheder. Det interessante ved reglerne er, hvem de er rettet mod: det er ikke dig som virksomhedsejer, men udbyderne af bogføringssystemer. Du skal derfor ikke gøre noget aktivt — men din hverdag i bogføringssystemet kommer til at se anderledes ud.
Her er, hvad der ændrer sig, hvornår, og hvad du bør forholde dig til.
Hvad er en e-faktura?
En e-faktura er ikke en PDF sendt på mail. Det er en faktura i et struktureret dataformat, som modtagerens system kan læse og bogføre automatisk, uden at nogen taster tal ind. I Danmark sendes de gennem Nemhandel, og til udenlandske modtagere gennem det europæiske Peppol-netværk.
Forskellen mærkes først, når man har prøvet begge dele. En PDF skal åbnes, læses og indtastes eller scannes. En e-faktura lander som en færdig kreditorpost med beløb, dato, fakturanummer og betalingsoplysninger på plads.
Hvornår træder kravene i kraft?
Bekendtgørelsen har tre forskellige ikrafttrædelsesdatoer, og det er værd at holde dem adskilt:
- 29. september 2026: hovedreglen, herunder e-faktura-kravene om opslag i Nemhandelsregisteret og automatisk tilmelding.
- 1. marts 2027: kravet om identitetssikring med MitID ved første login (den nye § 5 a).
- 1. januar 2028: kravet om MitID ved ændring af supplerende stamoplysninger (§ 5 b), og kravet om at elektroniske forretningsdokumenter skal bære bestemte stamdata fra CVR.
Høringsudkastet lagde op til 1. januar 2027 for det hele. Den udstedte bekendtgørelse valgte en anden trappe, så datoerne ovenfor er dem, der gælder.
De tre ting, der ændrer sig
1. Du bliver automatisk tilmeldt Nemhandelsregisteret
Udbyderen af dit bogføringssystem skal fremover tilmelde dig registeret. Det betyder, at andre virksomheder kan slå dig op og sende dig e-fakturaer i stedet for PDF’er.
Du kan fravælge tilmeldingen — men du har fire uger til det, regnet fra systemet spørger. Siger du ikke fra, bliver du tilmeldt. Du kan melde dig af igen senere. Standarden vendes altså om: hvor du før aktivt skulle tilmelde dig, skal du nu aktivt sige fra.
2. Systemet gør opmærksom på, at modtageren kan tage imod e-faktura
Når du opretter en faktura, skal systemet kunne slå op i Nemhandelsregisteret. Ved manuel fakturering skal det tydeligt gøre dig opmærksom på, hvis modtageren er registreret og kan modtage e-faktura.
Det er en lille ændring i brugerfladen med en stor effekt. Når muligheden bliver synlig i selve arbejdsgangen, bliver den også brugt.
3. Skærpede krav til stamdata og adgang
Bekendtgørelsen indfører en sondring mellem låste stamoplysninger og supplerende stamoplysninger. De låste hentes fra CVR — navn, binavne, adresse, CVR-nummer og P-numre — og kan ikke længere rettes i bogføringssystemet. De supplerende, blandt andet bankoplysninger, SE-nummer og GLN-nummer, kan fra 1. januar 2028 kun ændres med MitID.
Baggrunden er reel nok: når fakturaer flyder automatisk mellem systemer, bliver det mere attraktivt at forsøge at ændre et kontonummer undervejs. Kravene skal gøre det sværere.
To ændringer, der er lette at overse
- Fire ugers frist over for myndigheder. Bogførte transaktioner og bilag skal kunne stilles til rådighed for en myndighed inden for fire uger. Det gælder også over for likvidatorer, kuratorer og rekonstruktører.
- Sikkerhedskopier skal ligge i EU eller EØS. Både den seneste fulde sikkerhedskopi og de efterfølgende inkrementelle kopier skal opbevares på en server inden for EU/EØS.
Hvad betyder det for dig i praksis?
Du skal ikke gøre noget for at overholde reglerne. Forpligtelsen ligger hos systemudbyderen. Bruger du e-conomic eller et andet registreret digitalt bogføringssystem, kommer ændringerne af sig selv.
Men der er tre ting, det er værd at tage stilling til:
Vil du modtage e-fakturaer? For de fleste er svaret ja. Færre indtastninger, færre tastefejl og hurtigere bogføring. Har du derimod en arbejdsgang, hvor bilag i dag samles ét bestemt sted, skal den gentænkes, før fakturaerne begynder at lande direkte i systemet. Husk fire-ugers-fristen, hvis du vil sige nej.
Er dine stamdata rigtige? E-fakturaer finder frem via CVR-nummer og registrerede oplysninger. Er noget forældet, ender fakturaer det forkerte sted. Og fra 1. januar 2028 er de fleste af dem låst til det, der står i CVR — så det er nu, man opdager fejlene billigst.
Hvem må ændre virksomhedsoplysninger i systemet? Med de nye krav bliver det relevant at have styr på, hvem der har adgang til hvad. I mange mindre virksomheder har alle adgang til alt, fordi det aldrig er blevet lavet om siden opstarten.
Hænger det sammen med kravet om digital bogføring?
Ja. Bekendtgørelsen er en ændring af reglerne om krav til digitale standard bogføringssystemer, som udspringer af bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022). Det er samme regelsæt, der siden 1. januar 2026 har forpligtet personligt ejede virksomheder med en nettoomsætning over 300.000 kr. i to år i træk til at bogføre digitalt.
Retningen er den samme hele vejen igennem: bogføringen skal ske i et system, der kan tale med andre systemer, så indberetninger og afstemninger på sigt kan ske automatisk.
Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er omfattet af kravet om digital bogføring, kan du læse mere i vores artikel om digital bogføring 2026. Skal du have styr på den skriftlige beskrivelse af dine arbejdsgange, har vi også skrevet om bogføringsprocedurer efter bogføringslovens § 6.
Sådan hjælper vi
Vi sætter e-conomic op, så bilagsflowet passer til den måde, I arbejder på — også når fakturaerne begynder at komme ind som e-fakturaer i stedet for PDF’er. Vi gennemgår stamdata og adgange, og vi sørger for, at bogføringen lever op til kravene, uden at I skal sætte jer ind i en bekendtgørelse.
Ring på 32 23 38 20 eller få et uforpligtende tilbud.
Kilder
Bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026 om ændring af bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer · Bekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2023 om krav til digitale standard bogføringssystemer · Bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022)