Momsfradrag i praksis – hvad kan din virksomhed trække fra?

Du sidder med kvartalets bilag: en faktura fra webbureauet, en kvittering på en bærbar, der også bruges privat om aftenen, en telefonregning og en regning fra frokostmødet i tirsdags. Spørgsmålet er det samme ved dem alle: kan momsen trækkes fra, og hvor meget?

Momsfradrag er ikke én regel, men tre. Et køb giver enten fuldt fradrag, delvist fradrag eller intet fradrag, og det afgøres af, hvad varen bruges til — ikke af, hvem der har betalt. Her er reglerne, som de ser ud i praksis.

Hovedreglen: fuldt fradrag for det, der kun bruges i driften

En momsregistreret virksomhed kan trække momsen fra på indkøb, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige salg. Det står i momsloven § 37, stk. 1, og ordet »udelukkende« er ikke pynt — det er dét, der afgør, om du skal videre til reglerne om delvist fradrag.

Tre betingelser skal være opfyldt, og de er lige vigtige:

• Virksomheden skal være momsregistreret. Under 50.000 kr. i momspligtig omsætning om året er registrering frivillig (§ 48, stk. 1) — men uden registrering er der heller ikke fradrag.
• Sælgeren skal være momsregistreret. Står der ingen moms på fakturaen, er der ingen at trække fra.
• Du skal kunne dokumentere købet med en faktura. Ikke et kontoudtog, ikke en ordrebekræftelse.

Blandt det, der normalt giver fuldt fradrag: husleje med moms på fakturaen, varme, el, gas og vand, inventar, kontorartikler, fagblade, arbejdstøj og uniformer der tilhører virksomheden, sikkerhedsudstyr, skærmbriller, revisor, rengøring, reklametryksager, maskiner og værktøj.

Og det, der overrasker: en vare er ikke erhvervsmæssig, bare fordi virksomheden har betalt den. Værktøj giver fradrag hos håndværkeren, ikke hos konsulenten. Tøj, du også kunne gå i privat, giver intet fradrag, selv om du kun bruger det på arbejde.

Delvist fradrag — og de to situationer, der bliver forvekslet

Her laves flest fejl, fordi to helt forskellige situationer begge hedder »delvist fradrag« — men regnes ud på hver sin måde.

1. Både erhverv og privat: et skøn

Bruger du den samme computer, telefon eller maskine både i virksomheden og privat, må du fradrage den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige brug (§ 38, stk. 2). Skønnet laver du selv og skal kunne forklare det: bruges computeren tre fjerdedele af tiden i virksomheden, er det 75 %.

2. Både momspligtigt og momsfrit salg: en omsætningsbrøk

Har virksomheden både momspligtig og momsfri omsætning — en klinik med behandling og produktsalg, en underviser med både kurser og konsulentarbejde — skal fællesudgifterne deles efter omsætningen (§ 38, stk. 1). Fællesudgifter er dem, begge dele af virksomheden bruger: kontorartikler, inventar, it-udstyr, telefoner, rengøring og revisor.

Fradragsprocenten er det momspligtige salg divideret med det samlede salg, ganget med 100. Fire ting, der sjældent står i bogføringssystemet:

• Procenten rundes op til nærmeste hele tal. 72,1 % bliver til 73 % (momsbekendtgørelsen § 17, stk. 1).
• Du bruger sidste års procent hele indeværende år. Den hedder den foreløbige fradragsprocent, og den må ikke ændres undervejs. Nystartede virksomheder beregner den i stedet periode for periode det første år.
• Den endelige procent skal gøres op og reguleres i den momsperiode, der indeholder den sjette måned efter regnskabsårets udløb. For en virksomhed med kalenderårsregnskab er det perioden med juni i — altså den indberetning, der for de fleste har frist 1. september.
• Én gang om året skal du oplyse den foreløbige fradragsprocent og slutdatoen for det regnskabsår, den er beregnet på, i selve momsindberetningen (momsloven § 38 a). Det sker ved fristen 1. september.

Ved bogføringen må du vælge: del momsbeløbet med det samme, eller før hele beløbet på købsmomskontoen og træk den ikke-fradragsberettigede del fra ved periodens slutning (momsbekendtgørelsen § 82, stk. 2). Begge dele er lovlige — men vælg én, ellers bliver afstemningen umulig.

3. Faste satser, der ligner et skøn, men ikke er det

• Telefoner hos medarbejderne: halvdelen af momsen, når telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden (momsloven § 40, stk. 2). Fradraget kan ikke overstige momsen af den udgift, virksomheden faktisk har afholdt.
• Varebiler på højst 3 tons: intet fradrag ved købet, medmindre bilen udelukkende bruges til virksomhedens momspligtige salg — men fuldt fradrag på driften, også når bilen kun delvis bruges erhvervsmæssigt (§ 41, stk. 1 og 2). Lejer du bilen, er det driften plus en tredjedel af momsen på lejen. Se vores guide til kørselsgodtgørelse og firmabil.
• Restaurationsydelser: 25 % af momsen, når udgiften er af strengt erhvervsmæssig karakter (§ 42, stk. 2). Reglerne om møder, hotel og repræsentation har deres egen guide: momsfradrag ved restaurant og møder.

Nej-listen: hvor der aldrig er fradrag

Momsloven § 42, stk. 1 lukker døren for seks typer indkøb, uanset hvor erhvervsmæssige de er: kost til indehaver og personale · bolig for indehaver og personale · naturalaflønning · vuggestuer, børnehaver, feriehjem og sommerhuse til personalet · underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver · og personbiler til højst ni personer.

Undtagelserne er de 25 % på restaurationsydelser og en særregel for personbiler, der leases i mere end seks sammenhængende måneder: her kan en del af momsen på lejen fradrages, hvis mindst 10 % af den årlige kørsel er erhvervsmæssig (§ 42, stk. 4 og 5).

Dyre indkøb kan følge dig i op til ti år

Et driftsmiddel, software eller en rettighed til over 100.000 kr. ekskl. moms — og fast ejendom — er et investeringsgode. Ændrer anvendelsen sig bagefter, skal fradraget reguleres: fem regnskabsår for driftsmidler og ydelser, ti for fast ejendom (momsloven §§ 43 og 44). Flytter fradragsprocenten sig mindre end 10 procentpoint, sker der dog ingen regulering. Det rammer den virksomhed, der køber en maskine i et år med 90 % fradragsret og tre år senere har lagt halvdelen af omsætningen om til momsfri aktivitet: fradraget skal tilbage, en femtedel ad gangen.

Tjekliste til bilagsbunken

1. Er sælgeren momsregistreret, og står momsen på fakturaen?
2. Er fakturaen udstedt til virksomheden — med virksomhedens navn og adresse?
3. Hvad bruges købet til? Udelukkende momspligtigt salg, blandet, eller privat?
4. Står udgiften på nej-listen i § 42? Så stop her.
5. Har virksomheden momsfrit salg? Så skal fællesudgifterne gennem fradragsprocenten — og den skal være sidste års, rundet op.
6. Er bilaget bogført i den periode, fakturadatoen hører til — ikke betalingsdatoen?
7. Overstiger købet 100.000 kr. ekskl. moms? Notér det som investeringsgode, så reguleringen ikke bliver glemt.
8. Er bilaget gemt? Regnskabsmateriale skal opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører (bogføringsloven § 12, stk. 1).

Fem fejl, vi ser igen og igen

1. Fuldt fradrag på den blandede udgift. Virksomheden har et lille momsfrit ben — udlejning, undervisning, en sundhedsydelse — og trækker alligevel hele momsen fra på revisor, husleje og it. Det er den fejl, der bliver dyrest ved et kontrolbesøg, fordi den rammer alle år bagud.

2. Fradragsprocenten bliver aldrig endeligt opgjort. Den foreløbige procent kører videre år efter år, og reguleringen i den periode, der indeholder juni, bliver aldrig lavet. Den er obligatorisk, ikke en mulighed.

3. Momsen trækkes fra på en personbil. Hverken køb eller drift giver fradrag på en bil indrettet til højst ni personer. Gulpladebilen på højst 3 tons er en anden historie — der er fuldt fradrag på driften, også ved blandet brug.

4. Bilaget mangler. Uden faktura er der ingen dokumentation for købsmomsen, og så falder fradraget — uanset hvor klart erhvervsmæssig udgiften er. En kortkvittering er ikke en faktura.

5. Fradraget opdages for sent. En momsindberetning kan som udgangspunkt rettes tre år tilbage. Derefter ændrer Skattestyrelsen den kun i ganske få tilfælde — og et glemt fradrag, en misforstået regel eller en forkert bogføring er ikke blandt dem.

Spørgsmål og svar

Kan jeg trække momsen fra, inden virksomheden er momsregistreret?
Fradragsretten følger registreringen. Få den på plads, før de store indkøb falder — og tal med os, hvis du allerede har købt.

Hvad er fradragsprocenten for en virksomhed, der lige er startet?
Det første regnskabsår beregner du den periode for periode ud fra den faktiske omsætning i hver momsperiode. Fra året efter bruger du hele det foregående års omsætning.

Gælder brøken også på et stort maskinkøb?
Ja, hvis maskinen bruges i begge dele af virksomheden. Og overstiger den 100.000 kr. ekskl. moms, er den samtidig et investeringsgode, hvor fradraget skal følges i fem år.

Hvornår skal momsen indberettes?
Halvårligt under 5 mio. kr. i momspligtig omsætning, kvartalsvis mellem 5 og 50 mio. kr. og for nystartede, månedligt derover. Datoerne står i vores oversigt over momsfrister og under vigtige datoer.

Sådan kan vi hjælpe

Vi sætter momskoderne rigtigt op fra starten i e-conomic, så den blandede udgift bliver fanget ved bogføringen og ikke ved årsafslutningen — og vi regner fradragsprocenten ud og laver reguleringen til tiden. Se også bogføring og årsafslutning, moms og skat, vores øvrige guides, forskellen på revisor og bogholder og oversigten over satser og beløbsgrænser.

Generel information, ikke rådgivning i en konkret sag.

Senest kontrolleret 16. oktober 2026.

Kilder

• Momsloven, LBK nr. 209 af 27. februar 2024, §§ 37, 38, 38 a, 39, 40, 41, 42, 43, 44 og 48 — retsinformation.dk/eli/lta/2024/209 (tjekket 16. oktober 2026)
• Momsbekendtgørelsen, BEK nr. 1435 af 29. november 2023, §§ 17, 58, 82 og 83 — retsinformation.dk/eli/lta/2023/1435 (tjekket 16. oktober 2026)
• Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022, §§ 7 og 12 — retsinformation.dk/eli/lta/2022/700 (tjekket 16. oktober 2026)
• Skattestyrelsen, Sådan får du momsfradrag — skat.dk (tjekket 16. oktober 2026)
• Skattestyrelsen, Momsfradrag for udgifter i din virksomhed — skat.dk (tjekket 16. oktober 2026)
• Skattestyrelsen, Sådan retter du din momsindberetning eller -betaling — skat.dk (tjekket 16. oktober 2026)
• Skattestyrelsen, Frister: Indberet og betal moms — skat.dk (tjekket 16. oktober 2026)