Reelle ejere — og hvad der sker, hvis der opstår tvivl

Indholdsfortegnelse

Registreringen af reelle ejere ligner en formalitet. Man udfylder et felt på Virk, og så er den sag lukket. Det holder, lige indtil nogen bliver i tvivl om, at feltet er rigtigt — og så viser reglen sin egentlige konstruktion: myndigheden skal ikke bevise, at I har skrevet forkert. Tvivlen er nok i sig selv.

Det er værd at forstå, inden man står i det, for der er to ting, de fleste ejerledere ikke ved. Den ene er, hvad tvivl faktisk udløser. Den anden er, at jeres egen revisor eller bogholder har pligt til at indberette det, hvis oplysningerne om ejerne ikke stemmer — medmindre I retter registreringen med det samme.

Hvem er den reelle ejer?

Selskabsloven har sin egen definition i § 5, nr. 26. Den svarer til den, der står i hvidvaskloven § 2, nr. 9: den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden, eller på hvis vegne en transaktion gennemføres.

For selskaber uddyber litra a, nr. i det: de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, »eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler«. Den sidste sætning er den, folk overser. Reel ejerskab er ikke kun et regnestykke på ejerandele — kontrol kan også ligge i en aftale, en fuldmagt eller et afhængighedsforhold.

De tit citerede 25 pct. er en tommelfingerregel, ikke en grænse i loven. Og de må ikke forveksles med legale ejere, som er dem med mindst 5 pct. af kapital eller stemmer efter selskabsloven § 55. De to registreringer er forskellige, og i en holdingkonstruktion er de to grupper sjældent de samme. Mekanikken i selve stiftelsen har vi gennemgået i stiftelse af ApS trin for trin.

Hvem skal registrere reelle ejere — og hvem er undtaget

Pligten gælder langt de fleste virksomheder, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen: anpartsselskaber, aktieselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber, virksomheder med begrænset ansvar, erhvervsdrivende fonde og en række finansielle virksomheder. Også ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger er omfattet.

Undtaget er blandt andre enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, filialer, frivillige foreninger, andelsboligforeninger og selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked. Et holdingselskab er ikke undtaget: både holdingselskabet og driftsselskabet skal registrere de fysiske personer, der står øverst i kæden.

Tvivl er nok — og så rykker betegnelsen

Her er kernen. Hvidvaskloven § 2, nr. 9, litra a, nr. ii bestemmer, at den daglige ledelse er den reelle ejer, hvis der efter at alle muligheder er udtømt ikke er identificeret nogen person under nr. i — »eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere«.

Selskabsloven § 58 a, stk. 3 siger det samme fra den anden side: kan der ikke identificeres nogen reel ejer efter at have udtømt alle muligheder, skal de registrerede direktionsmedlemmer registreres som reelle ejere.

Læg mærke til, hvad det betyder. Tvivl efterlader ikke et tomt felt, og den udløser ikke i første omgang en sag. Den flytter betegnelsen over på direktøren. Står der en direktør, som reelt ikke kontrollerer noget, er vedkommende alligevel den, registret peger på — med det ansvar, der følger med.

Jeres rådgiver har pligt til at indberette uoverensstemmelsen

Det her overrasker de fleste, og det er derfor, det står her. Hvidvaskloven § 15 a, stk. 1 bestemmer, at bliver en virksomhed eller person bekendt med, at de oplysninger om kundens reelle ejere, der er indhentet som led i kundekendskabsproceduren, ikke stemmer overens med det, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, »skal uoverensstemmelsen og dokumentation herfor indberettes til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt«.

»Skal«. Pligten kan ikke forhandles væk. Men Erhvervsstyrelsens vejledning giver én udvej: rådgiveren må gøre selskabet opmærksom på uoverensstemmelsen, og retter selskabet registreringen med det samme, bortfalder indberetningspligten. Rene slåfejl i registret udløser heller ingen indberetning. Retter selskabet ikke — for eksempel fordi det mener, at registreringen er rigtig — skal der indberettes uden ugrundet ophold. Og kredsen er bred: § 1, stk. 1 omfatter pengeinstitutter (nr. 1), advokater i en række situationer (nr. 13), godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (nr. 14) og udtrykkeligt skatterådgivere og eksterne bogholdere (nr. 16). Banken, revisoren, advokaten og bogholderen har altså alle den samme pligt.

Stk. 2 pålægger kompetente myndigheder det samme. Bliver en myndighed bekendt med uoverensstemmelser mellem registret og det, myndigheden selv har adgang til, skal det indberettes. Det er dén bro, der gør, at en skattesag om en registrering kan ende som en sag om ejerregistret — vi har beskrevet den første halvdel i når Skattestyrelsen beder om materiale til jeres registrering.

Den modsatte vej gælder selskabsloven § 58 c, stk. 1: selskabet skal efter anmodning forsyne dem, der har pligt til at udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om ejerforholdet. I kan altså ikke henvise banken eller revisoren til selv at slå det op.

Undersøgelse

§ 58 c, stk. 2: Erhvervsstyrelsen undersøger indberetningen og kan fastsætte en frist for »forholdets berigtigelse«.

Offentlig meddelelse

§ 58 c, stk. 3: styrelsen kan offentliggøre en meddelelse om indberetningen. I kan gøre indsigelse først — medmindre formålet derved forspildes.

Tvangsopløsning

§ 225: Erhvervsstyrelsen kan bede skifteretten om at opløse et selskab, der ikke har registreret sine reelle ejere, har registreret dem mangelfuldt eller ikke har opbevaret dokumentationen. Styrelsen kan først give en frist til at rette op.

Den midterste er den, der gør ondt i praksis. En offentlig meddelelse om, at der er indberettet en uoverensstemmelse om jeres reelle ejere, ligger synligt på selskabet, mens sagen kører. Banker og samarbejdspartnere læser den. Den kan altså koste en kreditvurdering eller en kontrakt, længe før nogen har taget stilling til, om indberetningen var berettiget.

Hvad der i praksis skaber tvivlen

Tvivl opstår sjældent af, at nogen har skrevet et forkert tal. Den opstår, når det registrerede billede ikke passer med det, dokumentationen viser. De forhold, der går igen:

  • Ejerkreds og ledelse skifter på samme tid — og kort før eller efter en momsregistrering eller en bankansøgning. Et skifte er almindeligt. Et samtidigt skifte af ejer, direktør, adresse, navn og tegningsregel inden for få dage er et mønster.
  • Fuldmagten følger ikke ejerskabet. Hvis den, der står som reel ejer, ikke er den, der disponerer over bankkontoen — eller omvendt — er det et objektivt holdepunkt. I SKM2025.602.LSR spurgte Landsskatteretten netop efter objektive holdepunkter for, at en anden end den registrerede direktør reelt ville deltage i ledelsen — og fandt, at de manglede.
  • Ledelsen kan ikke redegøre for forretningen. I SKM2026.293.LSR nåede Landsskatteretten efter en samlet vurdering frem til, at den registrerede direktør ikke ledede selskabet alene: direktørens samlever havde tidligere drevet virksomhed i samme branche og indgik i de større beslutninger. En direktør uden forbindelse til branchen rejser spørgsmålet om, hvem der så reelt træffer beslutningerne.
  • Kontrol gennem et led, der ikke er beskrevet. Et udenlandsk holdingselskab i kæden er helt legitimt, men det skal kunne følges hele vejen op til en fysisk person. Standser sporet ved en adresse i udlandet, er sagen reelt uoplyst.
  • Et familieforhold, der ikke er skrevet ned. At en forælder overdrager til et barn er hverdag. At forælderen bagefter stadig driver forretningen, mens barnet står registreret, er noget andet — og forskellen findes kun på papir.

Pointen er ikke, at nogen af delene er ulovlige. Flere af dem er fuldstændig almindelige. Pointen er, at de tilsammen skaber et billede, der skal kunne forklares — og at forklaringen skal ligge i dokumenter fra dengang, det skete, ikke i en redegørelse skrevet bagefter. Det er den samme logik som i fra idé til opstart: den dokumentation, du skal kunne fremvise.

Selskabets egne pligter

Selskabsloven § 58 a pålægger selskabet selv at indhente oplysningerne om de reelle ejere, herunder om deres rettigheder, og at registrere dem i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt, efter at selskabet er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Ændringer registreres på samme måde. Ejerne har pligt til at give selskabet oplysningerne efter anmodning.

Dertil kommer tre ting, der jævnligt bliver glemt:

  • Selskabet skal mindst én gang om året undersøge, om oplysningerne har ændret sig — og resultatet skal lægges frem på det møde, hvor ledelsen godkender årsrapporten.
  • Dokumentationen skal opbevares i 5 år efter, at det reelle ejerskab er ophørt — og dokumentationen for forsøgene på at identificere en reel ejer skal opbevares i 5 år efter forsøget. Også når forsøget ikke førte til noget.
  • Efter § 58 a, stk. 6 skal oplysningerne efter anmodning udleveres til Hvidvasksekretariatet, og andre kompetente myndigheder kan få dem, når de vurderer, at det er nødvendigt for deres tilsyn eller kontrol.

Ved stiftelse gælder § 58 b: oplysningerne skal indhentes og registreres senest samtidig med registreringen af selskabet. Det er ikke noget, der kan klares i næste uge.

Frister for registrering af reelle ejere

Loven sætter ikke et antal dage på de fleste af fristerne. Den siger »hurtigst muligt« — og det skal læses bogstaveligt.

Situation Frist Hjemmel
Selskabet stiftes Senest samtidig med, at selskabet registreres Selskabsloven § 58 b
En person bliver reel ejer Hurtigst muligt efter, at selskabet er blevet bekendt med det Selskabsloven § 58 a, stk. 3
De registrerede oplysninger ændrer sig Hurtigst muligt efter, at selskabet er blevet bekendt med ændringen Selskabsloven § 58 a, stk. 3
Kontrol af, om oplysningerne stadig passer Mindst én gang om året Selskabsloven § 58 a, stk. 4
Banken, revisoren eller bogholderen beder om ejeroplysninger Efter anmodning Selskabsloven § 58 c, stk. 1
Dokumentation for ejerskabet Gemmes i 5 år efter, at ejerskabet er ophørt Selskabsloven § 58 a, stk. 5
Dokumentation for forsøg på at finde en reel ejer Gemmes i 5 år efter forsøget Selskabsloven § 58 a, stk. 5

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor selskabet bliver bekendt med ændringen — ikke fra den dag, nogen finder tid til at logge på Virk. En overdragelse af anparter, en ny ejeraftale eller en kapitalforhøjelse er derfor også en opgave i ejerregistret, samme dag som den bliver underskrevet.

Den årlige kontrol — sådan gør I

Selskabet skal mindst én gang om året undersøge, om der er ændringer i de registrerede oplysninger, og resultatet skal lægges frem på det møde, hvor ledelsen godkender årsrapporten. Det behøver ikke fylde mere end en halv side:

  1. Tag ejerbogen, ejeraftalen og eventuelle fuldmagter og stemmeaftaler frem.
  2. Spørg ejerne — også holdingselskaberne i kæden — om noget er ændret. De har pligt til at svare.
  3. Hold svarene op mod det, der står registreret på Virk.
  4. Registrér ændringer med det samme.
  5. Skriv et kort notat med dato, hvad I har undersøgt, og hvad I fandt, og læg det frem sammen med årsrapporten.
  6. Gem notatet og bilagene sammen med resten af dokumentationen.

Notatet er også jeres bevis. Bliver registreringen draget i tvivl, er det forskellen på at kunne vise, hvad I vidste hvornår, og at skulle forklare det bagefter.

Hvad sker der, hvis reelle ejere ikke er registreret

Der er tre konsekvenser, og de kan komme oven i hinanden:

  • Frist og tvangsopløsning. Erhvervsstyrelsen kan give selskabet en frist til at rette op. Sker det ikke, kan styrelsen bede skifteretten om at opløse selskabet. Det gælder både, når reelle ejere ikke er registreret, når registreringen er mangelfuld, og når dokumentationen ikke er opbevaret.
  • Bøde. Manglende registrering, manglende opbevaring af dokumentationen og manglende udlevering af oplysninger til myndighederne kan straffes med bøde.
  • Offentlig meddelelse. Er der indberettet en uoverensstemmelse, kan Erhvervsstyrelsen offentliggøre en meddelelse om det på selskabet, mens undersøgelsen står på. Når sagen er afsluttet, offentliggøres resultatet.

Hertil kommer det, der ikke står i nogen straffebestemmelse: en bank, der ikke kan få ejerforholdet til at stemme i sin kundekendskabsprocedure, kan ikke bare se bort fra det.

Kan andre se, hvem de reelle ejere er?

Ikke længere uden videre. Siden 1. september 2025 er oplysninger om reelle ejere ikke offentligt tilgængelige i CVR. Ændringen følger af EU’s sjette hvidvaskdirektiv. Adgang gives nu efter anmodning til tre grupper:

  • kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet,
  • virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, når de gennemfører kundekendskabsprocedurer — banker, revisorer, advokater og bogholdere,
  • personer og virksomheder, der kan godtgøre en legitim interesse, for eksempel journalister, organisationer og den, der står over for at handle med selskabet.

Den, der er registreret som reel ejer, kan få udleveret en fortegnelse over, hvem der har fået adgang på grundlag af en legitim interesse. Og den, der giver oplysningerne videre til uberettigede eller offentliggør dem, kan straffes med bøde.

For selskabet ændrer det ingenting. Pligten til at registrere, kontrollere og dokumentere er den samme, og banken og rådgiveren ser stadig oplysningerne — det er dem, indberetningspligten hviler på.

Fem fejl, der koster

  • At registrere direktøren som reel ejer, fordi feltet skal udfyldes. Det er den rigtige løsning, når ingen reel ejer kan identificeres — men kun efter at mulighederne faktisk er udtømt og forsøget er dokumenteret.
  • At forveksle legale og reelle ejere. To forskellige registreringer, to forskellige grænser, to forskellige formål.
  • At springe den årlige gennemgang over. Den er et krav, og den er samtidig den billigste måde at opdage, at registret er blevet forkert.
  • At overdrage anparter uden at skrive aftalen og betalingen ned. En overdragelse, der kun findes som en registrering, kan ikke dokumenteres bagudrettet.
  • At tro, at rådgiveren tier. Revisor, bogholder, advokat og bank har alle indberetningspligt efter § 15 a. Det er ikke et tillidsbrud — det er en lovpligt, og den gælder også os.

Spørgsmål og svar

Hvad er en reel ejer?
En reel ejer er den fysiske person, der i sidste ende ejer eller kontrollerer selskabet — direkte eller gennem andre selskaber. Det kan ske gennem ejerandele eller stemmer, men også gennem en aftale, en fuldmagt eller andre midler. 25 pct. er en indikation, ikke en fast grænse.

Hvornår skal reelle ejere registreres?
Ved stiftelsen senest samtidig med, at selskabet registreres. Derefter hurtigst muligt, efter at selskabet er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer, eller at de registrerede oplysninger er ændret.

Hvad er forskellen på reelle ejere og legale ejere?
Legale ejere er dem, der direkte besidder mindst 5 pct. af kapitalen eller stemmerne — det kan være et holdingselskab. Reelle ejere er altid fysiske personer, og det er dem, der står for enden af ejerkæden. Begge dele skal registreres.

Kan man se reelle ejere i CVR?
Ikke som udgangspunkt. Siden 1. september 2025 kræver det, at man er myndighed, er omfattet af hvidvaskloven eller kan godtgøre en legitim interesse.

Hvad sker der, hvis reelle ejere ikke er registreret?
Erhvervsstyrelsen kan give en frist og derefter bede skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Manglende registrering kan også give bøde.

Kan vi nå at rette op, hvis der er indberettet en uoverensstemmelse?
Erhvervsstyrelsen undersøger forholdet og kan fastsætte en frist for berigtigelse, jf. § 58 c, stk. 2. Så ja — men fristen er styrelsens, og den offentlige meddelelse efter stk. 3 kan komme, før sagen er afsluttet.

Vi har ingen, der ejer over 25 pct. Hvad så?
Så skal I undersøge, om nogen udøver kontrol ved hjælp af andre midler — en aftale, en fuldmagt, en stemmeaftale. Først når den mulighed er udtømt og forsøget dokumenteret, registreres direktionen.

Er en ejeraftale nok til at vise, hvem der bestemmer?
Den er et godt holdepunkt, men den er ikke afgørende alene. Vurderingen går på den faktiske kontrol, og den aflæses i, hvem der disponerer, underskriver og optræder på selskabets vegne.

Vores revisor siger, oplysningerne ikke stemmer. Kan vi bede ham vente?
Ikke vente — men I kan nå at rette. Retter I registreringen med det samme, når rådgiveren gør opmærksom på fejlen, bortfalder indberetningspligten efter Erhvervsstyrelsens vejledning. Gør I det ikke, skal han indberette uden ugrundet ophold.

Sådan kan vi hjælpe

Lad os tage det ubehagelige først: vi er selv omfattet af § 15 a. Som ekstern bogholder er RevisorPartner nævnt i hvidvaskloven § 1, stk. 1, nr. 16, og finder vi en uoverensstemmelse mellem det, vores kundekendskabsprocedure viser, og det, der er registreret, har vi pligt til at indberette den. Det siger vi højt, fordi det er bedre at vide på forhånd end at opdage det midt i en sag.

Det er samtidig grunden til, at det er værd at tage fat i os tidligt. Vi kortlægger ejerkæden helt op til de fysiske personer, vurderer om kontrol udøves ved andre midler end ejerandele, får registreringen rigtig fra starten og sætter den årlige gennemgang og opbevaringen i system, så dokumentationen findes, når nogen spørger. Skal der ske en overdragelse, sørger vi for, at aftale, betaling, ejerbog og registrering hænger sammen og er dateret, mens det sker.

Er der allerede rejst tvivl — fra banken, fra Skattestyrelsen eller fra Erhvervsstyrelsen — samler vi dokumentationen og hjælper med at få forholdet berigtiget inden for fristen. Hvad der er det rigtige at gøre, afhænger helt af, hvordan ejerskabet faktisk er skruet sammen, og det er dér, I skal have en rådgiver med frem for en hjemmeside. Kræver sagen en erklæring fra en godkendt revisor, henviser vi til en af de revisorer, vi samarbejder med.

Står I foran et ejerskifte, er indgangen vores side om selskabsstiftelse og ejerændringer. Er I i tvivl om, hvilken løbende hjælp I har brug for, forklarer vi forskellen i revisor eller bogholder, og spørgsmålet om revisionspligt tager vi i skal dit ApS have revisor?. Flere gennemgange ligger under guides.

Kilder

  • Selskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); § 5, nr. 26, § 55, §§ 58 a-58 c, § 225 og § 367
  • Lov nr. 1648 af 16. december 2025 — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); § 16, nr. 8, der rykker numrene i selskabsloven § 225, stk. 1
  • Lov nr. 710 af 20. juni 2025 om begrænsning af adgangen til oplysninger om reelle ejere — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); §§ 1, 2 og 7
  • CVR-loven, lovbekendtgørelse nr. 246 af 5. februar 2026 — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); §§ 18 a-18 d og § 22, stk. 3
  • Bekendtgørelse nr. 988 af 30. juni 2025 om ændring af bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); § 1, nr. 3 og 5, og § 2
  • Hvidvaskloven, lovbekendtgørelse nr. 433 af 17. april 2026 — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); § 1, stk. 1, nr. 13, 14 og 16, § 2, nr. 9, og § 15 a
  • Lov nr. 764 af 8. september 2026 om ændring af hvidvaskloven m.v. — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); § 1 — rører ikke § 2, nr. 9, eller § 15 a
  • Erhvervsvirksomhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 639 af 2. juli 2026 — retsinformation.dk (tjekket 12. november 2026); §§ 15 g-15 j om reelle ejere i andre virksomhedsformer
  • Erhvervsstyrelsen, Vejledning om reelle ejere, version 2 — erhvervsstyrelsen.dk (tjekket 12. november 2026); selskabsloven § 58 a
  • Erhvervsstyrelsen, Indberetning af uoverensstemmelser i oplysninger om reelle ejere, version 3 — erhvervsstyrelsen.dk (tjekket 12. november 2026); hvidvaskloven § 15 a og selskabsloven § 58 c
  • Erhvervsstyrelsen, Vejledning om adgang til oplysninger om reelle ejere, version 2 — erhvervsstyrelsen.dk (tjekket 12. november 2026); CVR-loven § 18 a
  • Landsskatterettens afgørelser SKM2025.602.LSR og SKM2026.293.LSR. Afgørelser kan ikke linkes stabilt og står derfor med deres numre.

Senest kontrolleret 12. november 2026.

Generel information, ikke rådgivning i en konkret sag.

Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?

Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.

Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email