Stiftelse af ApS: sådan gør du trin for trin

Du har kørt som enkeltmandsvirksomhed i halvandet år, omsætningen er blevet stabil, og nu vil du gerne have hæftelsen ud af privatøkonomien. Et ApS er den oplagte vej. Du finder »Start virksomhed« på Virk, kommer igennem de første skærmbilleder — og går i stå, da der skal vedhæftes dokumentation for, at selskabskapitalen er indbetalt. Pengene står på din private konto, selskabet har ikke noget cvr-nummer endnu, og banken vil gerne have et cvr-nummer, før de åbner en konto.

Det er den klemme, de fleste stiftelser går i. Den er til at komme ud af, men rækkefølgen betyder noget, og der er en frist, som ikke kan forlænges.

De to dokumenter, selskabet bygger på

Et ApS stiftes af en eller flere stiftere. En stifter kan være en person eller en virksomhed; er det en person, skal vedkommende være myndig og må ikke være under værgemål, rekonstruktion eller konkurs. En enkeltmandsvirksomhed kan ikke stifte et selskab — så er det dig personligt, der står som stifter.

Stifterne underskriver et stiftelsesdokument, og vedtægterne er en del af det. Stiftelsesdokumentet skal oplyse stifternes navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer, tegningskursen, fristerne for tegning og indbetaling, hvornår stiftelsen får retsvirkning, hvornår den får regnskabsmæssig virkning, og om selskabet selv betaler omkostningerne ved stiftelsen — med et anslået beløb. Skal noget fraviges eller tilføjes, skal det stå her: fravalg af revision, indskud i andre værdier end kontanter, særlige rettigheder til stifterne, eller væsentlige økonomiske aftaler med dem.

Vedtægterne skal indeholde selskabets navn og eventuelle binavne, formålet, kapitalens størrelse og antallet af anparter, anparternes rettigheder, ledelsesstrukturen, reglerne for indkaldelse til generalforsamling og regnskabsåret. Vedtægterne binder alle ejere — også dem, der kommer til senere. En ejeraftale er noget andet: den er frivillig, binder ikke selskabet og skal ikke offentliggøres.

Et ApS kan nøjes med en direktion, der varetager både den overordnede og den daglige ledelse. Du behøver altså ikke en bestyrelse.

Kapitalen: 20.000 kr., og de skal være der

Selskabskapitalen i et ApS skal være mindst 20.000 kr., jf. selskabsloven § 4, stk. 2. Overkurs er tilladt; tegning under kurs 100 er ikke.

Reglen om delvis indbetaling bliver tit misforstået. Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen — dog mindst 20.000 kr. For et ApS, der stiftes med minimumskapitalen, er de to krav det samme tal, og hele beløbet skal derfor indbetales. Delvis indbetaling bliver først en reel mulighed, når kapitalen er væsentligt større end minimumet, og den kan kun bruges ved kontant indskud.

Indbetalingen skal kunne dokumenteres. I praksis sker det på en af to måder: pengene sættes ind på en konto, der tilhører selskabet under stiftelse, eller de indbetales på en advokats klientkonto. Dokumentationen kan være et bankbilag, et udtog fra klientkontoen eller en erklæring fra advokat eller revisor. Det er her, klemmen løses: mange banker opretter netop en konto til selskabet under stiftelse, og ellers er klientkontoen vejen. Har du i forvejen problemer med at få en erhvervskonto, er retten til en basal erhvervskonto værd at kende.

Indskyder du værdier i stedet for kontanter — en bil, et varelager, din eksisterende virksomhed — er det apportindskud. Så gælder tre ting: indskuddet skal have en økonomisk værdi og kan ikke bestå i en arbejdsforpligtelse eller en tjenesteydelse; en godkendt revisor skal udarbejde en vurderingsberetning, der ikke må være mere end 4 uger gammel, når stiftelsesdokumentet underskrives; og hele kapitalen plus en eventuel overkurs skal indbetales fuldt ud. Overtager selskabet en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen også indeholde en åbningsbalance uden forbehold.

Fristen på to uger — den, der ikke kan reddes

Selskabet skal registreres eller anmeldes til registrering senest 2 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Det står i selskabsloven § 40, stk. 1, og konsekvensen står i samme bestemmelse: er registreringen ikke sket, eller er anmeldelsen ikke modtaget inden fristen, kan registrering ikke finde sted. Der er ingen dispensation at søge. Stiftelsen må laves om fra dokumenterne og frem.

Selskabet kan desuden ikke registreres, før kapitalen er indbetalt, og beviset for indbetalingen skal foreligge senest på anmeldelsestidspunktet. Det er derfor, rækkefølgen er dokumenter → penge → anmeldelse, og ikke omvendt. Vælger du at lade stiftelsen få retsvirkning fra en senere dato end underskriftsdatoen, kan den ved kontant indskud højst lægges 12 måneder frem — men fristen på to uger løber stadig fra underskriften.

Registreringen sker på »Start virksomhed« på Virk, og Erhvervsstyrelsen opkræver et gebyr på 670 kr. for at stifte et ApS. Registrerer du mere end fem binavne, koster hvert ekstra binavn 1.000 kr.

Tjekliste

1. Beslut navn og formål. Tjek navnet i CVR — Erhvervsstyrelsen kontrollerer kun, om det præcis samme navn findes, så ansvaret for ikke at krænke andres rettigheder er dit.
2. Fastlæg kapitalens størrelse, antallet af anparter og regnskabsåret. Det første regnskabsår må være op til 18 måneder.
3. Skriv stiftelsesdokument og vedtægter.
4. Træf beslutningen om revision nu — fravalg skal stå i stiftelsesdokumentet, og vedtægterne må så ikke indeholde bestemmelser om revision. Tjek først, om I opfylder betingelserne for at fravælge revision.
5. Få en konto til selskabet under stiftelse, eller aftal indbetaling på en advokats klientkonto.
6. Underskriv. Nu løber de to uger.
7. Indbetal kapitalen og gem dokumentationen.
8. Anmeld på Virk med stiftelsesdokument, vedtægter og indbetalingsbevis vedhæftet. Betal gebyret.
9. Registrér ledelse, tegningsregel, legale ejere og reelle ejere — legale ejere skal registreres senest samtidig med selskabet.
10. Opret ejerbogen. Den skal laves hurtigst muligt efter etableringen og kan føres digitalt.
11. Registrér selskabet for moms, A-skat og AM-bidrag, hvis det er relevant.
12. Sæt bogføringen op i et digitalt bogføringssystem fra dag ét.

Når cvr-nummeret er i hus

Selskabet skal momsregistreres, når det sælger momspligtige varer eller ydelser for mere end 50.000 kr. inden for et kalenderår; derunder er registrering frivillig. Anmeldelsen skal ske senest 8 dage inden, den registreringspligtige virksomhed påbegyndes, jf. momsloven § 47, stk. 6. Nye selskaber registreres som udgangspunkt med kvartalet som afgiftsperiode.

Dertil kommer selskabets egne pligter: acontoskat med rater i marts og november, oplysningsskema normalt senest seks måneder efter indkomstårets udløb, og — hvis I udbetaler løn — registrering som arbejdsgiver og indberetning til eIndkomst. Fristerne ligger samlet på vores oversigt over vigtige datoer, og beløbsgrænserne står i satser og beløbsgrænser.

Fem fejl, vi ser gå igen

Underskriften kommer før banken. Dokumenterne underskrives, og så går der tre uger med at få en konto. Fristen er brændt, og stiftelsen skal laves om. Få kontoen eller klientkontoaftalen på plads først.

Kapitalen betales fra den private konto og bliver der. Pengene skal kunne dokumenteres som indbetalt til selskabet. En privat opsparing, der »er der«, er ikke en indbetaling.

Revisionen bliver glemt ved stiftelsen. Fravalget hører i stiftelsesdokumentet. Står der intet, er udgangspunktet, at årsregnskabet skal revideres, og at der skal vælges en revisor.

Reelle ejere registreres ikke. Selskabet skal selv indhente oplysningerne, registrere dem hurtigst muligt, gennemgå dem mindst en gang om året og opbevare dokumentationen i fem år efter, at det reelle ejerskab er ophørt. Sanktionen er hård: efter selskabsloven § 225 kan Erhvervsstyrelsen bede skifteretten om at opløse et selskab, der ingenting har registreret om sine legale ejere, eller som har undladt eller fusket med registreringen af reelle ejere. Det samme gælder, hvis selskabet er revisionspligtigt og ikke har anmeldt en revisor.

Et varelager eller en bil indskydes uden vurderingsberetning. Apportindskud kræver en beretning fra en godkendt revisor, og den må højst være fire uger gammel på underskriftsdagen. Gør man det uden, kan selskabet ikke registreres.

Spørgsmål og svar

Kan jeg stifte selskabet selv uden rådgiver?
Ja. Virk har skabeloner til stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog, og en stiftelse med kontant indskud og én ejer er overkommelig. Skal selskabet overtage din nuværende virksomhed, er der flere ejere, eller indskyder du andet end kontanter, er det billigere at få hjælp end at få det omgjort.

Kan jeg bruge pengene, så snart de er indbetalt?
Kapitalen er selskabets, ikke en spærret konto, og den må bruges til selskabets drift. Men den er også grundlaget for, at selskabet kan registreres, så den skal være indbetalt og dokumenteret på anmeldelsestidspunktet — brug dem ikke inden da.

Hvad er forskellen på legale og reelle ejere?
Legale ejere er dem, der besidder mindst 5 pct. af kapitalen eller stemmerne — det kan være både personer og virksomheder. Reelle ejere er de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer selskabet, typisk med mere end 25 pct. direkte eller indirekte. Begge skal registreres, og i et holdingkonstrueret selskab er de to grupper ikke de samme.

Skal vi stifte selskabet for dig?

Vi laver stiftelsen fra dokumenter til cvr-nummer, sørger for at revisionsbeslutningen og ejerregistreringen er rigtige fra starten, og sætter bogføringen op, så det første regnskabsår ikke skal repareres bagefter. Se vores side om selskabsstiftelse og ejerændringer — eller ring, hvis du helst vil tale det igennem. Er du stadig i tvivl om, hvilken hjælp du har brug for løbende, forklarer vi forskellen i revisor eller bogholder. Flere gennemgange af den her type finder du under guides.

Senest kontrolleret 18. oktober 2026.

Kilder

• Erhvervsstyrelsen, Stiftelse af ApS og A/S — erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-stiftelse-af-aps-og-as (tjekket 18. oktober 2026)
• Erhvervsstyrelsen, Gebyrer og takster — erhvervsstyrelsen.dk/gebyrer-og-takster (tjekket 18. oktober 2026)
• Virk, Start virksomhed — virk.dk/myndigheder/stat/ERST/selvbetjening/Start_virksomhed (tjekket 18. oktober 2026)
• Selskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, §§ 4, 9, 24, 25, 26, 27, 28, 33, 35, 36, 40, 50, 55, 58, 58 a og 111 — retsinformation.dk/eli/lta/2025/331 (tjekket 18. oktober 2026)
• Momsloven, lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, § 47, stk. 6, og § 48, stk. 1 — retsinformation.dk/eli/lta/2024/209 (tjekket 18. oktober 2026)
• Skattestyrelsen, Sådan registrerer du din virksomhed for moms — skat.dk/erhverv/moms/moms-saadan-goer-du/saadan-registrerer-du-din-virksomhed-for-moms (tjekket 18. oktober 2026)
• Skattestyrelsen, Generelt om selskaber og fonde — skat.dk/erhverv/selskaber-fonde-og-foreninger/selskaber-og-fonde/generelt-om-selskaber-og-fonde (tjekket 18. oktober 2026)

Generel information, ikke rådgivning i en konkret sag.