Acontoskat — sådan beregnes raterne, og hvornår en frivillig indbetaling betaler sig

Indholdsfortegnelse

Først i november ringer en kunde, fordi der står et beløb under »fremtidige posteringer« på Skattekontoen, som hun ikke havde regnet med. Det er anden rate af årets acontoskat. Raten er beregnet på tre indkomstår, hvor selskabet var omkring halvt så stort som nu, og spørgsmålet er altid det samme: skal vi betale det, der står — eller skal vi gøre noget mere?

Vi fastsætter ikke selskabets skat. Den bliver opgjort efter årets udløb på grundlag af oplysningsskemaet, og de ordinære rater kommer fra Skattestyrelsen. Men beslutningen om acontoskat er selskabets egen, den skal træffes inden en bestemt dato, og den træffes på et tal fra bogføringen — og tallet er vores. Det er derfor, den samtale næsten altid falder i de to uger før den 20. november.

Denne guide handler om, hvordan raten beregnes, hvad de tre betalingsmuligheder koster hver især, og hvornår det betaler sig at lægge penge ind frivilligt frem for at lade beløbet blive restskat. Fristerne for alt andet i selskabets år står i oversigten over vigtige datoer, og satserne står samlet i guiden om satser og beløbsgrænser.

Hvad acontoskat er — og hvorfor raten ser bagud

Selskaber skal betale indkomstårets forventede skat i løbet af indkomståret. Det følger af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 1, og det beløb, der indbetales undervejs, er det, loven kalder acontoskat. Selskabsskatten er 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. § 17, stk. 1.

Den del, Skattestyrelsen selv opkræver, kaldes ordinær acontoskat, og den beregnes efter § 29 A, stk. 2 som 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat. Beløbet opkræves i to lige store rater, og loven lægger to grænser ind i opkrævningen: der opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr., og udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr., opkræves den slet ikke.

Det er her, hele guidens emne ligger. Den ordinære rate er en bagudrettet beregning. Den kender ikke indeværende års omsætning, den kender ikke det store projekt, der blev faktureret i august, og den kender ikke en nedgang, der begyndte i foråret. For et selskab, der vokser, er raten derfor systematisk for lav — og for et selskab, der er gået tilbage, er den for høj. Loven lader selskabet rette begge veje, men kun inden for nogle datoer, og rettelsen sker ikke af sig selv.

Beregningen af raterne sker i januar, og selskabet får en opgørelse i Digital Post med forklaringen af, hvordan raterne er kommet frem. Fra februar kan raterne ses i TastSelv Erhverv og på Skattekontoen.

De tre rater, og hvad hver af dem koster

Der er to ordinære rater og én frivillig rate, og de tre tidspunkter koster ikke det samme. Ordinær acontoskat forfalder den 1. marts og den 1. november i indkomståret, og sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden, jf. § 29 A, stk. 5. Falder den 20. på en lørdag, søndag eller helligdag, rykkes fristen til den førstkommende bankdag. Frivillig acontoskat kan efter § 29 A, stk. 6 betales senest den 20. marts, den 20. november og den 1. februar i året efter indkomståret.

1. rate — 20. marts

Ordinær rate, og den billigste plads at lægge en frivillig indbetaling. Betaler selskabet frivilligt her, får det et tillæg lagt til som betalt skat.

2. rate — 20. november

Ordinær rate nummer to. En frivillig indbetaling her koster et tillæg, men det er et lille tillæg — og det er den sidste rate, der ligger inde i selve indkomståret.

3. rate — 1. februar

Findes kun som frivillig indbetaling, og den ligger efter årets udløb. Den er dyrere end de to første — men kun på den del af beløbet, der faktisk dækker restskat.

Tillæggene står i § 29 B, stk. 6 og 7. For en frivillig indbetaling foretaget senest den 20. marts får selskabet et tillæg, altså en kompensation for at have lagt pengene ud tidligt. For en frivillig indbetaling foretaget efter den 20. marts, men senest den 20. november, betaler selskabet et tillæg til statskassen. Og for en indbetaling efter den 20. november, men senest den 1. februar, betales et højere tillæg efter § 29 B, stk. 11.

Satserne fastsættes én gang om året, og de offentliggøres senest den 15. december i indkomståret, jf. § 29 B, stk. 12. Det betyder, at beslutningen den 20. november skal træffes, før årets egne satser er kendt. Tallene for indkomståret 2025 giver størrelsesordenen:

Hvad beløbet udløser Sats for indkomståret 2025
Tillæg, selskabet får, ved frivillig indbetaling senest 20. marts 0,7 pct.
Tillæg, selskabet betaler, ved frivillig indbetaling efter 20. marts og senest 20. november 0,7 pct.
Tillæg på 3. rate — kun af den del, der dækker restskat 1,3 pct.
Restskattetillæg, hvis beløbet i stedet bliver stående som restskat 6,6 pct.

Satserne er fra Skattestyrelsens egen oversigt i Den juridiske vejledning og gælder indkomståret 2025. Satserne for 2026 var endnu ikke offentliggjort, da denne guide blev kontrolleret.

Det er forskellen mellem de to nederste linjer, der afgør beslutningen. Et beløb, selskabet lægger ind senest den 1. februar, koster godt en procent af den del, der dækker skat. Det samme beløb, der i stedet bliver stående og lander som restskat, koster restskattetillægget — i 2025 seks gange så meget. Restskatteprocenten kan efter § 29 B, stk. 10 ikke overstige 10 pct., og hvad den konkret bliver, afhænger af Nationalbankens kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber. Hvad restskatten derefter udløser, har vi skrevet om i guiden om skattetillæg og restskat.

Der er ikke noget loft over, hvor meget selskabet må indbetale frivilligt. Og tillæg, renter og godtgørelse efter disse regler indgår ikke i den skattepligtige indkomst, jf. § 29 B, stk. 13 — de er altså hverken en fradragsberettiget udgift eller en skattepligtig indtægt.

Det, de fleste ikke ved om 1. februar

Tredje rate er den mulighed, vi oftest skal gøre opmærksom på, og den er værd at forstå præcist, fordi den rummer en asymmetri, der er til selskabets fordel.

Loven siger to ting om den. Efter § 29 B, stk. 7 skal selskabet betale et tillæg af en frivillig indbetaling foretaget efter den 20. november, men senest den 1. februar. Og samme stykke tilføjer, at ydes der ikke godtgørelse af en overskydende skat efter § 29 B, stk. 5, 4. pkt., betales der intet tillæg. Stk. 5, 4. pkt. bestemmer netop, at der ikke ydes godtgørelse, når en overskydende skat modsvares af en frivillig indbetaling foretaget i det vindue.

Skattestyrelsen læser de to bestemmelser sammen i Den juridiske vejledning, afsnit C.D.10.4.5.2, hvor det står, at tillægget på tredje rate betales for den del af raten, der dækker restskat, og at der ikke ydes godtgørelse af en overskydende skat, der er opstået fra tredje rate.

Konsekvensen i praksis: skyder selskabet over målet den 1. februar, får det ingen godtgørelse af overskuddet — men det betaler heller ikke tillæg af det. Overskydningen er altså gratis, mens den del, der rammer, koster godt en procent. Det gør tredje rate til en billig forsikring mod et restskattetillæg, man ikke kender størrelsen af endnu, og det er derfor beslutningen sjældent handler om, hvor præcist man kan ramme.

Til gengæld er den 1. februar en hård kant. Vinduet for tredje rate åbner den 21. november og lukker den 1. februar, og efter den dato findes muligheden ikke længere for det indkomstår. Så skal beløbet gennem restskatten.

I kan også sætte raten ned

Acontoskat bliver næsten altid omtalt som noget, man kan betale mere af. Men reglen går begge veje, og for et selskab med et dårligere år end de tre foregående er nedsættelsen den vigtigere af de to.

Selskabsskattelovens § 29 C giver selskabet ret til at begære den ordinære acontoskat nedsat, hvis indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra det, der er lagt til grund ved fastsættelsen af raterne. Og bestemmelsen er usædvanlig skarpt formuleret til selskabets fordel: Skattestyrelsen skal lægge selskabets oplysninger om de forventede indkomstforhold til grund, medmindre der findes grundlag for at tilsidesætte dem. Det er altså ikke en ansøgning, der skal bevilges — det er en oplysning, der skal lægges til grund, hvis den holder.

I praksis sker nedsættelsen i TastSelv Erhverv under Selskabsskat og Acontoskat, inden for det vindue, raten hører til. Vinduerne er snævre, og de er værd at have i kalenderen:

Rate Perioden, hvor raten kan hæves eller sættes ned Sidste rettidige betaling
1. rate — ordinær og eventuel frivillig 1. februar – 20. marts i indkomståret 20. marts
2. rate — ordinær og eventuel frivillig 21. marts – 20. november i indkomståret 20. november
3. rate — kun frivillig 21. november i indkomståret – 1. februar året efter 1. februar

Der er én fælde i det, og den er ikke til at gætte: har selskabet sat den ordinære rate 1 eller rate 2 ned, kan der ikke bagefter oprettes en frivillig rate 1 eller rate 2 for samme indkomstår. Fortrydelsen koster altså muligheden. En indberettet frivillig rate kan derimod sættes ned igen inden for fem dage efter oprettelsen, dog ikke senere end fristen selv.

Viser det sig senere, at selskabet har betalt for meget ind, er der også en vej tilbage før årsopgørelsen: efter § 29 D kan et overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget, hvis selskabet kan sandsynliggøre, at det indbetalte vil overstige årets skat. Loven udbetaler i en bestemt rækkefølge — først de seneste indbetalinger, derefter de tidligere — og begæringen skal være fremsat inden udløbet af oplysningsfristen.

Det nystiftede selskab: der kommer ingen rate

Et nystiftet selskab modtager ikke nogen ordinær acontoskat, og grunden er logisk nok: der kan ikke beregnes en rate på grundlag af tre indkomstårs skat, før der foreligger en skatteansættelse for mindst ét år. Den juridiske vejledning, afsnit C.D.10.4.4, siger det direkte — nystiftede selskaber kan derfor kun betale acontoskat efter reglerne om frivillig indbetaling.

Indtil der findes årsopgørelser for tre indkomstår, beregnes den ordinære rate af gennemsnittet af de år, der findes, jf. § 29 A, stk. 4. Vejledningens eget eksempel med et selskab stiftet i marts 2022 tegner forløbet: for 2022 og 2023 er frivillig indbetaling den eneste mulighed, for 2024 fastsætter Skattestyrelsen en ordinær rate på grundlag af 2022 alene, for 2025 på grundlag af 2022 og 2023, og først for 2026 bygger raten på tre år.

For et selskab, der tjener penge fra første år, betyder det, at hele skatten står og venter som restskat, medmindre nogen vælger at lægge den ind undervejs. Det er en af de tre eller fire ting, der i praksis overrasker mest i et selskabs andet leveår, og den hører sammen med de øvrige pligter, vi har samlet i guiden om stiftelse af ApS.

Bemærk også, at et selskab, der indgår i en sambeskatning, slet ikke får beregnet ordinær acontoskat, medmindre det er administrationsselskabet, jf. § 29 A, stk. 3. Acontoskatten opkræves hos administrationsselskabet, og et datterselskabs egne indbetalinger bliver godskrevet dér. Hvad en koncernstruktur ellers flytter, står i guiden om holdingselskab.

Tjeklisten før den 20. november

Det er den rækkefølge, vi selv beder om, når vi skal regne på anden rate for en kunde.

  1. Luk bogføringen til og med oktober. Beslutningen er kun så god som tallet, og et tal fra et halvåbent regnskab er et gæt. Mangler der bilag, er det dem, der skal findes først.
  2. Læg et skøn for november og december på. Kendte fakturaer, kendte omkostninger, kendte lønninger. Ikke en prognose — en opgørelse med to måneder tilføjet.
  3. Regn 22 pct. af det forventede skattepligtige resultat. Husk, at det skattepligtige resultat ikke er det regnskabsmæssige: afskrivninger, ikke-fradragsberettigede omkostninger og eventuelle fremførte underskud flytter tallet.
  4. Træk de ordinære rater fra, og se hvad der mangler. Både rate 1 og rate 2 tæller med i skatteberegningen, uanset om de faktisk er betalt — det står i § 29 B, stk. 4.
  5. Afgør retningen. Mangler der penge, er en frivillig indbetaling på anden rate billigere end restskat. Er raten for høj, skal den sættes ned, ikke bare lades ubetalt.
  6. Indberet FØR I betaler. Beløbet skal indberettes i TastSelv Erhverv, inden det overføres til Skattekontoen. Rækkefølgen er ikke en formalitet — se fejlene nedenfor.
  7. Betal via Skattekontoens betalingslinje, og ikke tidligere end fem hverdage før fristen.
  8. Sæt en note i kalenderen til den 21. november. Det er dagen, hvor vinduet for tredje rate åbner, og den beslutning skal tages igen, når året er lukket.

I 2026 falder den 20. november på en fredag, så fristen ligger fast. Den 1. februar 2027 er en mandag og rykker heller ikke. Første rate for 2027 falder derimod den 20. marts, som er en lørdag, og rykkes til mandag den 22. marts.

Hvad acontoskatten ikke gør

Acontoskat er en betaling, ikke en opgørelse, og den bliver ofte tillagt virkninger, den ikke har.

  • Den fastsætter ikke skatten. Årets skat opgøres på oplysningsskemaet efter indkomstårets udløb. Acontoskatten er kun et forskud, der modregnes.
  • Den flytter ingen frister. Hverken årsrapporten eller oplysningsskemaet rykker, fordi der er betalt acontoskat. De frister står i oversigten over vigtige datoer.
  • Den fjerner ikke restskatten — den kan kun gøre den mindre. Rammer indbetalingerne ikke hele skatten, står resten tilbage som restskat med tillæg, og det er et andet regnestykke, som vi har beskrevet i guiden om skattetillæg og restskat.
  • Den er ikke en omkostning i regnskabet. En acontoskatterate er en betaling af en skat, der hører til året — den skal i balancen, ikke i driften. Det er en af de klassiske konteringsfejl i en kassekladde, og den forplanter sig til resultatet.
  • Og den giver intet fradrag for tillæggene. Hverken tillæg, renter eller godtgørelse efter disse regler indgår i den skattepligtige indkomst, jf. § 29 B, stk. 13. Det gælder begge veje: godtgørelsen er ikke en indtægt, og tillægget er ikke en udgift, man kan trække fra.

En advarsel om det, I selv kommer til at slå op

Tre steder afviger Skattestyrelsens egne sider fra det, loven og vejledningen siger, og alle tre rammer netop den beregning, man kom efter.

Tredje rate ser dyrere ud, end den er. Skattestyrelsens side om betaling af acontoskat forklarer tredje rate med et eksempel, hvor en indbetaling på 100.000 kr. bliver godskrevet som 98.700 kr. Læst som det står, koster tillægget altså af hele beløbet. Men Den juridiske vejledning, afsnit C.D.10.4.5.2, siger, at tillægget betales af den del af raten, der dækker restskat — og at der ikke ydes godtgørelse af en overskydende skat, der opstår fra tredje rate. Det er to forskellige svar på det spørgsmål, man stiller den 1. februar: hvad koster det at skyde over?

»De første 3 år« er ikke det, der står i loven. To af Skattestyrelsens sider skriver, at der ikke opkræves acontoskat de første tre år af selskabets levetid. Men vejledningens eget eksempel sætter en ordinær rate allerede for det tredje indkomstår, beregnet på det første års skat alene, og loven knytter friheden til, at der ikke foreligger en skatteansættelse. Regn derfor ikke med et tredje frit år — læs brevet i Digital Post i januar.

Satstabellen stopper før indeværende år. Oversigten over tillæg og godtgørelse i Den juridiske vejledning havde ved kontrollen af denne guide ingen kolonne for 2026. Det er ikke en fejl, men en konsekvens af § 29 B, stk. 12: satserne offentliggøres først senest den 15. december i indkomståret. Beslutningen om anden rate skal altså tages på sidste års niveau, og det er sjældent et problem — men man skal vide det, så man ikke leder efter et tal, der ikke findes endnu.

De fejl, vi oftest rydder op efter

  • Der bliver betalt uden at indberette først. Skattestyrelsen oplyser selv, at en forhøjelse, der ikke er indberettet, risikerer at blive returneret. Pengene kommer tilbage, fristen er passeret, og så er muligheden væk for det vindue. Indberet, godkend, og betal derefter.
  • Der bliver betalt for tidligt. Betalingsdatoen må tidligst ligge fem hverdage før fristen, og de ordinære rater kan kun indbetales i perioderne 1.–20. marts og 1.–20. november. En velment overførsel i oktober løser ikke noget.
  • Raten bliver sat ned i stedet for at blive justeret. Når den ordinære rate først er nedsat, kan der ikke oprettes en frivillig rate for samme rate og samme indkomstår. Regn tallet igennem, inden I rører raten.
  • Datterselskabet betaler, men administrationsselskabet har ikke fået besked. I en sambeskatning opkræves acontoskatten hos administrationsselskabet, og det er dér, det samlede regnestykke laves. Betalinger, ingen holder styr på, bliver fundet igen — men typisk først på årsopgørelsen.
  • Beløbet bliver bogført som en omkostning. Så er resultatet forkert, og den fejl findes ofte først, når årsrapporten skal laves.
  • Tredje rate bliver glemt. Den ligger i februar, længe efter at året følelsesmæssigt er lukket, og den er den sidste billige mulighed. Når den 1. februar er gået, er der kun restskatten.

Spørgsmål og svar

Året bliver dårligere end de tre foregående. Kan vi bare undlade at betale raten?
Nej. En ubetalt ordinær rate bliver ikke mindre af at stå ubetalt — den forrentes efter opkrævningslovens regler fra sidste rettidige betalingsdag, renten beregnes dagligt og opkræves over Skattekontoen, og Skattestyrelsen kan sende beløbet til inddrivelse. Vejen er at få raten nedsat inden for vinduet, ikke at lade den ligge.

Hvor meget må vi indbetale frivilligt?
Der er ikke noget loft. Beløbet er selskabets eget skøn over, hvad årets indkomst udløser i skat, fratrukket de ordinære rater. Skyder I over på tredje rate, får I ingen godtgørelse af overskuddet, men betaler heller ikke tillæg af det.

Vi er et nystiftet selskab med overskud i første år. Hvad gør vi?
I får ingen rate tilsendt, så det er helt op til jer. Indberet en frivillig indbetaling i TastSelv Erhverv og betal den over Skattekontoen. Gør I ingenting, står hele skatten som restskat med tillæg, når årsopgørelsen kommer i oktober året efter.

Hvornår ved vi, hvad tillæggene koster i år?
Senest den 15. december i indkomståret, jf. § 29 B, stk. 12. Beslutningen den 20. november træffes derfor på sidste års satser — og forskellen mellem årene har de senere år været små brøkdele af en procent, mens forskellen op til restskattetillægget har været flere procentpoint.

Kan vi få penge tilbage, hvis vi har betalt for meget?
Ja, ad to veje. Overskydende skat bliver udbetalt automatisk til Skattekontoen efter årsopgørelsen. Og har I brug for pengene inden da, giver § 29 D mulighed for tilbagebetaling under særlige omstændigheder, hvis I kan sandsynliggøre, at det indbetalte overstiger årets skat. Begæringen skal være fremsat inden oplysningsfristen.

Hvad med acontoskat i det år, selskabet lukkes?
Der gælder særlige regler, og de fremtidige rater slettes ved ophøret. Vi har samlet forløbet i guiden om lukning af ApS.

Sådan kan vi hjælpe

Vi afgiver ikke erklæringer på årsregnskaber, og vi fastsætter ikke selskabets skat — den bliver opgjort på oplysningsskemaet, og ansvaret for det er ledelsens. Hvor en opgave kræver en erklæring, samarbejder vi med registrerede og statsautoriserede revisorer. Men grundlaget for beslutningen om acontoskat er bogføringen, og den del er vores.

Mens året stadig kan rammes holder vi bogføringen løbende, så der i begyndelsen af november findes et reelt resultat at regne 22 pct. af — ikke et skøn. Vi regner raten igennem mod årets forventede skat, siger til, om beløbet skal op eller ned, indberetter i TastSelv Erhverv og afstemmer Skattekontoen, så betalingen landede, hvor den skulle. Og vi sætter den 21. november i kalenderen, fordi tredje rate er den sidste billige mulighed, og den ligger i en måned, hvor ingen tænker på sidste år.

Når opkrævningen allerede er landet og beløbet ikke passer til året, finder vi ud af, hvad der kan nås inden for vinduet, og hvad der er for sent. Er raten blevet nedsat, så en frivillig indbetaling er spærret, regner vi omkostningen ved at lade resten gå gennem restskatten, så beslutningen bliver truffet på et tal. Og er noget blevet bogført forkert undervejs, retter vi det, inden det følger med ind i årsrapporten.

Det er en af de få beslutninger i et selskabsår, hvor forskellen mellem at gøre det og ikke gøre det kan måles direkte i kroner — og hvor arbejdet sjældent er mere end en lukket måned og ét regnestykke. Det ligger under bogføring og årsafslutning og moms og skat for små virksomheder. Vores øvrige guides ligger på guidesiden, og ændringerne i reglerne samler vi løbende under nyheder og faglig viden — blandt andet ændringen af selskabsskattelovens § 30 pr. 1. januar 2026.

Senest kontrolleret 30. oktober 2026.

Kilder

Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?

Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.

Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email