Virksomhedsordningen — betaler den sig for din virksomhed?

En håndværker med egen enkeltmandsvirksomhed får et overskud på 820.000 kr. Familien skal leve af omkring 480.000 kr. Resten står på erhvervskontoen, fordi der skal købes en varebil til foråret. Uden virksomhedsordningen beskattes hele overskuddet i år, som om han havde hævet det — med mellemskat og topskat oven i. Med ordningen kan han lade resten stå i virksomheden og betale 22 pct. af den nu.

Det er hele idéen i ordningen. Men den har en betingelse og en spærre, der rammer flere end man skulle tro — og for en del enkeltmandsvirksomheder er det rigtige svar nej. Her er, hvordan du afgør, hvilken gruppe du er i.

Hvad virksomhedsordningen er

Reglerne står i virksomhedsskatteloven. Ordningen kan bruges af personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed — altså enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og den slags. Et ApS kan ikke bruge den; et selskab er sin egen skattepligtige. Driver du flere virksomheder, behandles de som én, jf. § 2, stk. 3 — du kan ikke tage den ene med og lade den anden stå udenfor.

Ordningen giver tre håndtag:

Det vigtigste at forstå om opsparingen: de 22 pct. er ikke den endelige skat. Satsen følger selskabsskatteprocenten i selskabsskattelovens § 17, stk. 1. Henter du beløbet ud senere, medregnes det i din personlige indkomst med tillæg af den virksomhedsskat, der allerede er betalt, og den betalte skat fradrages i din slutskat, jf. § 10, stk. 3. Ordningen udskyder skatten og lader dig vælge året — den halverer den ikke.

Du bestemmer heller ikke frit, hvad du hæver. § 5 fastlægger en hæverækkefølge: først kapitalafkast, så årets resterende overskud, derefter opsparet overskud og til sidst indskudskontoen. Pengene er de samme, men skatten af dem er ikke.

Betingelsen, der afgør, om du kan være med

Ordningen er ikke et felt, man sætter kryds i. § 2, stk. 1 kræver, at du udarbejder »et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav«, og at bogføringen tilrettelægges, så din samlede økonomi regnskabsmæssigt deles i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Hver overførsel mellem de to skal bogføres særskilt, jf. § 2, stk. 4.

I praksis betyder det tre ting. Virksomhedens penge skal stå for sig — dér er en erhvervskonto forudsætningen, ikke en luksus. Bogføringen skal være løbende, dokumenteret med bilag og afstemt, som bogføringsloven kræver. Og har nettoomsætningen oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår, skal bogføringen siden 1. januar 2026 ske i et digitalt system — se kravet om digital bogføring.

Er adskillelsen ikke på plads, er spørgsmålet om ordningen betaler sig, det næste. Det første er, om betingelsen overhovedet er opfyldt.

Hvornår betaler den sig?

Det korte svar: når du tjener mere, end du bruger, eller når indtjeningen svinger. Til sammenligning ligger mellemskatten i 2026 på 7,5 pct. af personlig indkomst over 641.200 kr., og topskatten lægger yderligere 7,5 pct. oven i over 777.900 kr. — begge efter arbejdsmarkedsbidrag, jf. Skattestyrelsens satsoversigt. Hele tabellen står i vores egen oversigt over satser og beløbsgrænser.

Den spærre, de fleste overser

Indskudskontoen er opgørelsen af, hvad du har indskudt — aktiver med fradrag af gæld, jf. § 3, stk. 3. Har du lagt mere gæld end aktiver ind, bliver den negativ. Det sker typisk, når privat gæld ender i virksomhedens balance, eller når der gennem årene er hævet mere ud, end virksomheden har tjent.

Konsekvensen er dobbelt. For det første beregnes der rentekorrektion efter § 11: satsen ganget med den talmæssigt største negative saldo. Den er 5 pct. i 2026 efter Skatteministeriets satstabel — mere end dobbelt så høj som kapitalafkastsatsen — og beløbet medregnes i din personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten, jf. § 11, stk. 3. For det andet, og det er det afgørende, siger § 11, stk. 4, at når betingelserne for rentekorrektion er opfyldt, kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter § 10, stk. 2.

Oversat: er indskudskontoen negativ, kan du ikke spare overskud op til 22 pct. Netop det håndtag, man vælger ordningen for, er slået af. Derfor er indskudskontoen ikke en regnskabsteknisk detalje til sidst — den er det første, der skal regnes på.

Tjekliste, før du vælger ordningen

1. Få indskudskontoen opgjort. Aktiver minus gæld ved starten af det første år, jf. § 3. Er den negativ, find ud af hvorfor, før du går videre.
2. Skil pengene. Virksomhedens ind- og udbetalinger på virksomhedens konto, de private på din egen.
3. Sæt bogføringen op til opdelingen. Det er betingelsen, ikke en anbefaling — og overførsler mellem de to sider bogføres hver for sig.
4. Få afkastgrundlaget opgjort ved indkomstårets begyndelse, jf. § 8.
5. Gennemgå sikkerhedsstillelser. Står virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld uden for ordningen, anses du som udgangspunkt for at have hævet et beløb, § 4 b, stk. 1.
6. Tag stilling ved oplysningsskemaet. Du tilkendegiver over for Skattestyrelsen, om ordningen skal anvendes for året, jf. § 2, stk. 2. Fristerne står under vigtige datoer.
7. Husk, at valget kan ændres. Beslutningen kan laves om, og tilkendegivelsen skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 2, stk. 2. Vinduet er langt — men regnskabet skal kunne bære valget, så bogføringen kan ikke vente.

Typiske fejl

1. Privatforbrug betalt fra virksomhedens konto uden at blive bogført som en hævning. Det er dét, der over år gør indskudskontoen negativ — og som først opdages, når spærren i § 11, stk. 4 slår til.
2. Virksomhedens aktiver stillet til sikkerhed for privat gæld. Efter § 4 b, stk. 1 regnes det som en overførsel til dig. Der er undtagelser — sikkerhed stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition er ikke omfattet, jf. stk. 2 — men det er ikke noget, man bør gætte på.
3. Troen på, at 22 pct. er den endelige skat. Regner man med den som slutskat, bliver likviditetsbudgettet forkert det år, pengene hentes ud.
4. Kun én af flere virksomheder i ordningen. Samtlige virksomheder behandles som én, jf. § 2, stk. 3.
5. At vælge ordningen uden at regne på den. Hæver du hele overskuddet og har ingen gæld, koster den arbejde uden at give noget tilbage.

Spørgsmål og svar

Kan mit ApS bruge virksomhedsordningen?
Nej. Ordningen gælder personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Overvejer du selskabsformen, så se stiftelse af ApS trin for trin — og husk, at et selskab har sine egne pligter, blandt andet om revision og fravalg af revision.

Skal jeg beslutte det, før året er omme?
Nej. Valget træffes, når du afgiver oplysninger for året, og kan ændres indtil den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Men bogføringen skal have været indrettet efter opdelingen hele året — den kan ikke laves bagud.

Hvor længe kan overskuddet stå opsparet, og hvad sker der, hvis jeg stopper med ordningen?
Loven sætter ingen frist, og ved hævning anses det tidligst opsparede som overført først, jf. § 10, stk. 5. Ophører du med at anvende ordningen, skal indeståendet på konto for opsparet overskud derimod medregnes i din personlige indkomst i indkomståret efter det år, hvor du senest anvendte den, jf. § 15 b. Et ophør er en skattemæssig begivenhed, man skal planlægge — ikke noget, der bare sker.

Findes der et enklere alternativ?
Ja. Kapitalafkastordningen i lovens afsnit II lader dig beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver, som går fra i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten — uden indskudskonto og mellemregningskonto. Til gengæld kan du ikke spare overskud op. Har du ikke noget at spare op, er det ofte den rigtige vej.

Sådan kan vi hjælpe

Valget mellem virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen og almindelig beskatning afhænger af fire tal: dit overskud, dit privatforbrug, din gæld og din indskudskonto. De tre første kender du selv. Det fjerde afgør sagen — og det er sjældent regnet rigtigt op i en virksomhed, der har kørt nogle år uden at holde pengene skarpt adskilt.

Mens du bygger op: vi sætter bogføringen op, så opdelingen holder fra starten, og indskudskontoen kan gøres op uden arkæologi bagefter. Det er den billige ende.

Når tallene allerede er rodet sammen: vi gennemgår balancen, finder ud af, hvorfor indskudskontoen ser ud som den gør, og regner på, hvad ordningen reelt er værd for dig — også når svaret er, at den ikke er værd at vælge. Rører sagen erklæringer eller revision, samarbejder vi med registrerede og statsautoriserede revisorer. Se vores hjælp til moms og skat for små og mellemstore virksomheder, eller læs flere gennemgange under guides.

Senest kontrolleret 19. oktober 2026.

Kilder

• Virksomhedsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 1836 af 16. september 2021, §§ 1, 2, 3, 4 b, 5, 6, 7, 8, 9, 9 a, 10, 11, 15 b og 22 a — retsinformation.dk/eli/lta/2021/1836 (tjekket 19. oktober 2026)
• Selskabsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025, § 17, stk. 1, om selskabsskatteprocenten på 22 pct. — retsinformation.dk/eli/lta/2025/279 (tjekket 19. oktober 2026)
• Skatteministeriet, satser og beløbsgrænser i virksomhedsskatteloven — kapitalafkastsats 2 pct. og rentekorrektionssats 5 pct. for 2026 og foreløbig virksomhedsskat 22 pct. — svmn.dk/tal-og-metode/satser (tjekket 19. oktober 2026)
• Skattestyrelsen, satser og beløbsgrænser — mellemskat, topskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2026 — skat.dk/hjaelp/satser (tjekket 19. oktober 2026)
• Erhvervsstyrelsen, vejledning om bogføringsloven — krav til løbende registrering, transaktionsspor, afstemning, opbevaring og digital bogføring — erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven (tjekket 19. oktober 2026)
• Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022, om kravene til regnskabsmaterialet, som § 2, stk. 1 i virksomhedsskatteloven henviser til — retsinformation.dk/eli/lta/2022/700 (tjekket 19. oktober 2026)
• Skattestyrelsens meddelelse SKM2025.530.SKTST om kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen, og Den juridiske vejledning, afsnit C.C.5 om virksomheds- og kapitalafkastordningen. Begge kan ikke linkes stabilt og står derfor med deres betegnelser.

Generel information, ikke rådgivning i en konkret sag.