Opkaldet kommer typisk i den sidste uge af juni. »Jeg har indberettet. Jeg tror jeg har indberettet. Kan I lige se, om det er gået igennem?« Og det er det rigtige spørgsmål at stille, for fristen den 1. juli er hård, og hvis der senere bliver uenighed om, hvornår du indberettede, er det dig der skal kunne vise det. Ikke Skattestyrelsen.
Denne side handler om forløbet frem mod den 1. juli: hvornår du kan gå i gang, hvad der skal ligge klart, hvad der sker hvis du ikke kan nå det, og hvad du skal gemme bagefter. Vi laver tallene for en del af vores kunder og indberetter for dem. Men der er to ting i det forløb, vi ikke kan tage fra dig, og de står nederst på siden.
Hvorfor din frist er 1. juli og ikke 1. maj
Skattekontrolloven har to datoer for fysiske personer. Får du en årsopgørelse dannet på forhånd, skal du give dine oplysninger senest 1. maj i året efter indkomståret. Det står i skattekontrollovens § 10, stk. 1.
Skal du indgive et oplysningsskema, er fristen 1. juli. Det står i skattekontrollovens § 11. Dertil kommer tre grupper i § 10, stk. 2, som også har den 1. juli: den der får en årsopgørelse men ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, den der får en servicemeddelelse fordi ægtefællen skal indgive skema, og den der selv har meddelt, at han vil indgive skema i stedet.
Forskellen på de to paragraffer er ikke kun en dato. Den afgør også, om du kan få fristen forlænget — se afsnittet om forlængelse længere nede. Det er den mest oversete konsekvens af, hvilken af de to grupper du står i.
Falder den 1. juli på en lørdag, søndag eller helligdag, er oplysningerne rettidige, hvis de er givet senest den førstkommende hverdag kl. 9.00, jf. skattekontrollovens § 13. Bemærk klokkeslættet: det er om morgenen, ikke ved midnat. Hele mekanikken omkring for sen indberetning — satserne, fritagelsesmuligheden og renten — står i vores guide om skattetillæg og restskat.
Hvornår du kan gå i gang, og hvad der skal ligge klart
Ejer du en enkeltmandsvirksomhed, en personligt ejet mindre virksomhed eller en andel af et interessentskab, udfylder du oplysningsskemaet i TastSelv Borger — ikke i TastSelv Erhverv, som mange tror. Skattestyrelsen oplyser selv, at skemaet kan udfyldes fra midten af marts, når årsopgørelsen åbner, og frem til den 1. juli.
Du skal have to ting på plads, før du kan udfylde noget: skatteregnskabet for kalenderåret, og en afklaring af, hvilken skattemæssig kategori virksomheden hører i — erhvervsmæssig, ikke-erhvervsmæssig (hobbyvirksomhed) eller honorarmodtager. Den afklaring er ikke en formalitet. Den afgør, hvordan resultatet beskattes, og den er en konkret vurdering.
Har du flere virksomheder, der drives erhvervsmæssigt, lægges resultaterne sammen til ét beløb, mens regnskabsoplysningerne gives for hver virksomhed. Og har virksomheden ingen omsætning haft, eller er den lukket i løbet af året, skal du stadig indberette. Det er den fejl, vi oftest ser hos den der lukkede ned i februar og regnede med, at så var den sag ude af verden.
Driver du virksomheden i selskabsform, gælder en helt anden frist: juridiske personer skal give oplysningerne senest seks måneder efter indkomstårets udløb, jf. skattekontrollovens § 12.
Tidslinjen i et kalenderår
| Periode | Hvad der skal ske |
|---|---|
| 1. januar – 31. december | Bogføring i regnskabsåret |
| 1. januar – 1. juli året efter | Skatteregnskabet laves. Det skal senest være på plads 1. juli |
| Midten af marts | Årsopgørelsen åbner, og oplysningsskemaet kan udfyldes |
| Midten af marts – 1. juli | Resultatet indberettes. Her ligger også vinduet, hvor der kan søges om udsættelse |
| 1. juli | Oplysningsfristen, jf. skattekontrollovens § 11 |
| Efter indberetningen | Årsopgørelsen dannes — eller der kommer en meddelelse om, hvad der mangler |
Får du ikke en årsopgørelse umiddelbart efter indberetningen, er det ikke nødvendigvis en fejl. Skattestyrelsen oplyser, at du i stedet får en meddelelse om, hvad der eventuelt mangler — det kan fx være, at din ægtefælle endnu ikke har rettet sin, eller at et beløb skal tjekkes.
Kan fristen forlænges? Ja — men kun for nogle, og kun snævert
Det er her siden bliver anvendelig, og det er også her de fleste tager fejl. Skattekontrollovens § 14, stk. 1 giver Skatteforvaltningen adgang til efter anmodning at forlænge oplysningsfristen for den enkelte, »hvis særlige forhold taler herfor«.
Læg mærke til hvilke frister bestemmelsen nævner. Den henviser til §§ 11-13 — altså til den 1. juli. Den nævner ikke § 10. Den juridiske vejledning er helt udtrykkelig på det punkt: for fysiske personer omfatter bestemmelsen kun dem, som skal indgive oplysningsskema. Har du fået en årsopgørelse med frist 1. maj, kan du altså ikke bede om en individuel forlængelse. Det kan kun ske som en generel forlængelse for en hel gruppe, og det er en anden bestemmelse.
Og »særlige forhold« betyder noget snævert. Bestemmelsen viderefører ældre regler, hvis forarbejder forudsætter, at den administreres restriktivt. Den juridiske vejledning nævner to typer forhold, der kan bære en forlængelse:
- din egen akutte, dokumenterede sygdom, og
- at nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes til tiden, uden at det kan tilregnes dig. Skattestyrelsen nævner selv manglende materiale fra udlandet som eksempel.
Og så er der det, der udtrykkeligt ikke er et særligt forhold: travlhed eller uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse — hverken din egen eller tredjemands, og tredjemand er i vejledningens eget eksempel revisoren. Det er værd at sige højt, fordi det er den undskyldning, der ligger lige for i slutningen af juni. Derimod kan akut dokumenteret sygdom hos rådgiveren efter omstændighederne bære en forlængelse, hvis du har været ude af stand til at finde en anden inden fristen.
Tre praktiske detaljer, som ikke står i lovteksten:
- Der er ingen formkrav til dokumentationen. Ved akut sygdom vil en lægeerklæring eller oplysning om hospitalsindlæggelse være det naturlige, men bestemmelsen stiller ikke krav om en bestemt form.
- Der er ingen lovbestemt frist for at anmode. Men der lægges afgørende vægt på, om du har haft mulighed for at indrette dig efter forholdene. Har du haft det, kan fristen ikke forlænges. Skattestyrelsen oplyser i øvrigt selv, at ansøgningsvinduet er åbent fra midten af marts, når årsopgørelsen åbner, og frem til den 1. juli.
- En forlænget frist er en rigtig frist. Overskrider du den, beregnes skattetillægget fra den forlængede frists udløb.
Den juridiske vejledning oplyser desuden, at § 14, stk. 1 skal administreres på samme måde som skattekontrollovens § 73, stk. 4 om fritagelse for skattetillæg, og henviser i den forbindelse til SKM2005.24.ØLR sammenholdt med SKM2011.166.BR. Det er to afgørelser om den beslægtede vurdering, ikke om forlængelsen selv — men de siger, hvor sammenligningen går.
Hvad en fristforlængelse ikke flytter
Den generelle forlængelse står i skattekontrollovens § 14, stk. 2, og den rækker videre end stk. 1: den omfatter også dem, der får en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema. Den bruges ved større driftsforstyrrelser og it-nedbrud, og kompetencen er lagt hos Skattestyrelsens direktør. Under covid-19 blev fristen forlænget til den 1. september 2020 for stort set samtlige grupper. Ved længerevarende driftsforstyrrelser forudsættes gruppen at få en rimelig frist, som udgangspunkt ikke under fem arbejdsdage, fra det tidspunkt systemerne igen kan modtage oplysninger.
Og § 14, stk. 3 gør det muligt at forlænge andre frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne. Men her er undtagelsen, og den er værd at kende: det gælder ikke fristen den 1. juli i kildeskattelovens § 59 for at betale yderligere forskudsskat. Flytter man fristen for at oplyse, flytter man altså ikke fristen for at betale. De to datoer er den samme dag, og kun den ene kan rykkes.
Og en forlængelse — individuel eller generel — flytter ikke selve pligten. Den flytter en dato.
Regnskabet skal ikke med — men det skal kunne komme med på en måned
Et af de mest almindelige misforståelser er, at skatteregnskabet skal uploades sammen med oplysningsskemaet. Det skal det ikke. Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder siger i § 6, at virksomhederne på anfordring skal indgive det skattemæssige årsregnskab, eller dele af det, inden 1 måned.
Det er en mere krævende pligt end den lyder. Den betyder, at regnskabet skal foreligge færdigt og kunne afleveres på en måneds varsel — året rundt, og flere år tilbage. Bekendtgørelsens § 7 siger, hvad det skal kunne: udarbejdet efter skattemæssige principper eller med skattemæssige korrektioner og specifikationer, og i det mindste bestående af hovedposterne i resultatopgørelse, balance og bevægelserne i egenkapitalen samt konverteringen. Og konverteringen skal laves, så sammenhængen til det foregående års skattemæssige opgørelser kan konstateres.
Hvad der sker, hvis regnskabet ikke kan afleveres, står i skattekontrollovens § 6, stk. 2: så kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse. Det er samme konsekvens som ved slet ikke at indberette. Derfor hænger den her side sammen med, hvordan du opbevarer bilag, og med hvilket bogføringssystem du kører i.
Det, der skal med i selve skemaet, er de supplerende regnskabsoplysninger efter bekendtgørelsens § 4. Nogle er fritaget for dem, bl.a. erhvervsvirksomhed med en nettoomsætning under 300.000 kr. i det pågældende indkomstår. Bemærk, at den beløbsgrænse efter § 5, stk. 3 gælder for hver enkelt bogføringspligtig virksomhed — den måles altså ikke på dit samlede resultat, selv om resultatet summeres til ét tal i skemaet. Og er du fritaget, skal du alligevel oplyse om revisorbistand og revisorerklæring, jf. § 5, stk. 4. Det er forklaringen på, at der dukker spørgsmål op om revisor, efter at du har svaret »ja« til at være fritaget.
Hvad praksis siger om at bevise, at du var rettidig
Her er grunden til, at siden begynder med et opkald om en kvittering. Efter fast praksis er det den skattepligtige, der skal godtgøre, at oplysningerne er indgivet rettidigt. Det er ikke en enkelt afgørelse, men en linje, Den juridiske vejledning selv kalder fast praksis og fører tilbage til Landsskatterettens afgørelser offentliggjort som SKM2006.221.LSR, SKM2013.46.LSR og SKM2013.47.LSR.
Vejledningen nævner tre former for dokumentation, der kan løfte den byrde: kvittering for rettidig indberetning i TastSelv, kvittering for at have overgivet skemaet til postforsendelse på et tidspunkt, hvor det med normal postgang ville være kommet rettidigt frem, eller Skatteforvaltningens egen kvittering for modtagelsen.
I SKM2021.654.LSR var oplysningerne for 2018 først indberettet i TastSelv den 4. november 2019. Det blev gjort gældende, at skemaet var sendt med posten kort efter modtagelsen, men der var ikke fremlagt dokumentation for det, og Landsskatteretten fandt derfor ikke, at rettidig indgivelse var godtgjort. Skattetillægget stod ved magt — med det beløb, der dengang gjaldt. Afgørelsen siger ikke noget om, hvordan din sag vil falde ud. Den siger, hvad den slags sager hænger på: om du kan vise, hvornår du indberettede.
Samme afgørelse slår en anden ting fast, som er værd at have med: at den beregnede skat på grund af indkomstens størrelse kunne modregnes i personfradraget, ændrede ikke på, at der var pligt til at oplyse om indkomsten. Oplysningspligten gælder, »hvad enten den er positiv eller negativ«. Et år uden overskud er stadig et år, der skal indberettes.
En advarsel om det, du selv kommer til at slå op
To steder peger de offentlige kilder skævt på netop dette område. Begge er værd at kende, hvis du selv går efter hjemlen.
1. Mindstekravsbekendtgørelsens henvisning rammer forbi. Bekendtgørelsens § 4 henviser i den konsoliderede tekst til skattekontrollovens »§ 6, stk. 1, nr. 1«. Men BEK nr. 462 af 8. april 2022 ændrede netop den henvisning til »nr. 2« med virkning fra 1. juli 2022 — og nyaffattede samtidig bekendtgørelsens indledning. Det betyder noget: nr. 1 er hjemlen til kravet om det skattemæssige årsregnskab, mens nr. 2 er hjemlen til de supplerende oplysninger i skemaet. Følger du henvisningen som den står, lander du på den forkerte af de to regler. Reglerne er uændrede — det er vejen derhen, der peger forkert.
2. Skattetillæggets beløb og grænse er to forskellige fælder. Den konsoliderede skattekontrollov står stadig med § 73’s gamle beløb, 200 kr. pr. dag og højst 5.000 kr. De blev fordoblet til 400 kr. og 10.000 kr. ved lov nr. 16 af 14. januar 2025, som samtidig fordoblede § 73, stk. 2’s lavere sats fra 100 til 200 kr. pr. dag og fra 2.500 til 5.000 kr. Den lavere sats gælder fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for topskatten. Og det ord har været frem og tilbage: lov nr. 482 af 22. maj 2024 ændrede »topskatten« til »mellemskatten«, og lov nr. 96 af 4. februar 2025 ændrede det tilbage til »topskatten«. Slutstillingen er altså topskattens bundfradrag — en højere grænse, og dermed flere der falder under den lavere sats. Skattestyrelsens egen vejledningsside om oplysningsskemaet nævner i øvrigt kun de 400 kr. og de 10.000 kr. og slet ikke den lavere sats.
Tjeklisten inden du indberetter
- Afklar den skattemæssige kategori: erhvervsmæssig, ikke-erhvervsmæssig eller honorarmodtager.
- Luk bogføringen for kalenderåret og få skatteregnskabet færdigt — ikke kun resultatet, men regnskabet, der skal kunne afleveres på en måned.
- Afgør, om du er fritaget for de supplerende regnskabsoplysninger — og husk, at grænsen måles pr. bogføringspligtig virksomhed.
- Har du flere virksomheder: ét samlet resultat, men regnskabsoplysninger for hver.
- Tag stilling til, om du bruger virksomhedsordningen, før du indberetter — ikke efter.
- Kan du ikke nå det, og er der tale om sygdom eller materiale du ikke kan skaffe: søg udsættelse inden den 1. juli.
- Indberet — og gem kvitteringen. Det er dig, der skal kunne vise, at du var rettidig.
De fejl, vi oftest rydder op efter
- Virksomheden havde ingen omsætning, så der blev ikke indberettet. Pligten gælder også et nulår og også et år, hvor virksomheden blev lukket.
- Kvitteringen blev ikke gemt. Det er den dyreste af de små fejl, fordi bevisbyrden er din.
- Der blev ledt efter skemaet i TastSelv Erhverv. For en enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S ligger det i TastSelv Borger.
- Fristen blev overskredet med den begrundelse, at revisoren havde for travlt. Det er udtrykkeligt ikke et særligt forhold.
- Resultatet blev indberettet, men regnskabet var aldrig gjort færdigt. Det holder, indtil der kommer en anfordring med en måneds frist.
Spørgsmål og svar
Hvad sker der, hvis jeg slet ikke indberetter?
Skattestyrelsen fastsætter et overskud af virksomheden, som du beskattes af, og skønner over dine personlige skatteforhold for at kunne danne en årsopgørelse. Hjemlen er skattekontrollovens § 74, og grundlaget for skønnet er bl.a. tidligere års indkomst, årsopgørelser, forskudsregistreringer, indberetninger fra tredjemand samt — for erhvervsdrivende — moms og afgifter. Dertil kommer skattetillægget. Det er næsten altid dyrere end at indberette for sent.
Kan jeg få udsættelse, fordi jeg mangler tal fra min bogholder?
Ikke hvis årsagen er travlhed eller planlægning — hverken din eller rådgiverens. Det står udtrykkeligt i Den juridiske vejledning. Er årsagen derimod akut, dokumenteret sygdom hos rådgiveren, og har du ikke kunnet finde en anden i tide, kan det efter omstændighederne være et særligt forhold.
Hvis jeg får udsat fristen, får jeg så også længere tid til at betale?
Nej. Skattekontrollovens § 14, stk. 3 gør det muligt at forlænge andre frister, der er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne, men fristen den 1. juli i kildeskattelovens § 59 for at indbetale yderligere forskudsskat er udtrykkeligt ikke omfattet.
Skal jeg sende regnskabet ind sammen med skemaet?
Nej. Men du skal kunne sende det inden 1 måned, hvis Skattestyrelsen anmoder om det, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 6. Og kan du ikke det, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.
Hvad hvis jeg opdager en fejl efter 1. juli?
Så er det ikke oplysningsfristen, der er indgangen, men genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven. Indberet alligevel, og tag fat i os med det samme — jo tidligere, jo flere veje er der åbne.
Sådan kan vi hjælpe
Mens fristen stadig kan nås lukker vi bogføringen, laver skatteregnskabet, så det kan afleveres på en måned uden at nogen skal lede efter noget, afgør om du er fritaget for de supplerende regnskabsoplysninger, og indberetter resultatet — og sender dig kvitteringen, så den ligger hos dig og ikke kun hos os. Har du flere virksomheder, holder vi regnskabsoplysningerne adskilt, selv om resultatet summeres.
Når fristen er overskredet handler arbejdet om noget andet: at få indberettet hurtigt, så skattetillægget stopper, at se på om der er grundlag for at søge fritagelse, og at vurdere om et skønsmæssigt fastsat overskud kan rettes. Det er den del, der tager tid, og den bliver sværere for hver måned.
Vi er ikke registreret eller statsautoriseret revisor, og vi laver ikke revision. Vi samarbejder med registrerede og statsautoriserede revisorer, når en opgave kræver en erklæring. Skal du have hjælp med det løbende, kan du læse om vores arbejde med selvangivelse og oplysningsskema, og er du på vej i gang eller på vej ud, om åbning og lukning af virksomhed.
Og så de to ting, vi ikke kan tage fra dig. Den første er beviset: efter fast praksis er det dig, der skal kunne godtgøre, at der blev indberettet rettidigt — vi kan indberette og sende dig kvitteringen, men vi kan ikke dokumentere det for dig bagefter, hvis den ikke blev gemt. Den anden er vurderingen af, om der foreligger »særlige forhold«. Den ligger hos Skatteforvaltningen, og vores egen travlhed er efter vejledningens egne ord aldrig et argument. Det siger vi, fordi det er den rigtige grund til at begynde i april i stedet for i juni.
Senest kontrolleret 5. november 2026.
Kilder
- Skattekontrolloven, LBK nr. 12 af 8. januar 2024, §§ 2, 5, 6, 10, 11, 12, 13, 14, 73 og 74 — retsinformation.dk/eli/lta/2024/12 (tjekket 5. november 2026). Bemærk: den konsoliderede tekst står med § 73’s gamle beløb og er på det punkt forældet, se advarslen ovenfor.
- Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, BEK nr. 1296 af 14. november 2018, §§ 1, 4, 5, 6 og 7 — retsinformation.dk/eli/lta/2018/1296 (tjekket 5. november 2026). Bemærk: § 4’s henvisning til skattekontrollovens § 6, stk. 1, nr. 1 er ikke ajour, se advarslen ovenfor.
- BEK nr. 462 af 8. april 2022 om ændring af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder — retsinformation.dk/eli/lta/2022/462 (tjekket 5. november 2026).
- Lov nr. 16 af 14. januar 2025 (satserne for skattetillæg), lov nr. 482 af 22. maj 2024 og lov nr. 96 af 4. februar 2025 (bundfradraget i skattekontrollovens § 73, stk. 2).
- Kildeskatteloven § 59 (fristen 1. juli for yderligere forskudsskat, som ikke er omfattet af skattekontrollovens § 14, stk. 3).
- Skatteforvaltningsloven (genoptagelse efter oplysningsfristens udløb).
- Skattestyrelsen, Oplysningsskema: Sådan gør du — skat.dk/erhverv/egen-virksomhed/bogfoering-regnskab-og-oplysningsskema/oplysningsskema (tjekket 5. november 2026). Bemærk: siden nævner kun skattetillæggets høje sats og ikke den lavere i § 73, stk. 2.
- Skattestyrelsen, Bogføring, skatteregnskab og oplysningsskema — skat.dk/erhverv/egen-virksomhed/bogfoering-regnskab-og-oplysningsskema (tjekket 5. november 2026).
- Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit A.C.2.1.2.1.6.3.2 Forlængelse af fristen (version 3.17) og A.C.2.1.2.1.6.1.3 Fysiske personer, som modtager et oplysningsskema efter SKL § 5, samt A.C.2.1.2.1.6.1 Fysiske personer (tjekket 5. november 2026).
- SKM2021.654.LSR om bevisbyrden for rettidig indgivelse, med den linje af afgørelser vejledningen fører den tilbage til: SKM2006.221.LSR, SKM2013.46.LSR og SKM2013.47.LSR. Bemærk: afgørelsen vedrører indkomståret 2018 og gengiver derfor skattetillæggets dengang gældende beløb.
- SKM2005.24.ØLR og SKM2011.166.BR, som Den juridiske vejledning henviser til om administrationen af skattekontrollovens § 73, stk. 4.
Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?
Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.
Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk