Opkaldet kommer typisk i marts eller april, og det lyder næsten altid ens: »Jeg har fået en opkrævning på 14.000 kroner, som jeg ikke forstår. Jeg har ikke tjent flere penge end sidste år.« Så henter vi forskudsopgørelsen frem, og dér står et overskud, ejeren ikke kan genkende — fordi det hverken er sidste års tal eller dette års tal, men et tal fra året før sidste år, lagt oven i en procentsats, nogen har sat centralt.
Forskudsopgørelsen er den mest oversete blanket i en personligt ejet virksomhed. Den koster ingen afgift, har ingen frist og bliver ikke afvist, hvis den er forkert. Den beslutter til gengæld, hvor mange penge der forlader kontoen hver måned, og om året slutter med en restskat eller med en overskydende skat. Vi laver bogføringen og regnskabet, og vi kan regne dit forventede resultat ud på en eftermiddag. Men selve oplysningen om, hvad du forventer at tjene, kan vi ikke afgive for dig: kildeskattelovens § 52, stk. 5, lægger pligten til at redegøre for de forventede indkomstforhold på den skattepligtige selv, og § 53, stk. 1, giver retten til at bede om en ændring til »den skattepligtige«. Vi kan gøre tallet rigtigt. Vi kan ikke sætte dit navn under det.
Denne guide handler om hvordan trækprocenten og B-skatteraterne bliver til, og hvad du gør, når overskuddet svinger. Hvad forskudsopgørelsen afgør andre steder — om du til foråret møder en årsopgørelse eller et oplysningsskema — står i guiden om årsopgørelsen som selvstændig.
Hvad en forskudsopgørelse egentlig er
Dansk personskat er en samtidighedsskat. Meningen er, at skatten betales i løbet af det år, indkomsten tjenes, og ikke bagefter. Kildeskattelovens § 41, stk. 1, siger det ligeud: indkomstskat, virksomhedsskat, kommuneskat, kirkeskat, ejendomsværdiskat og grundskyld »tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb«. De foreløbige beløb opkræves på to måder — ved indeholdelse i din indkomst, eller ved skattebillet.
Og § 42 sætter målestokken for, om forskudsopgørelsen er god: de foreløbige beløb skal »så vidt muligt« svare til den skat, der bliver opgjort efter årets udløb. Det tal kaldes slutskatten. En forskudsopgørelse er altså ikke en betaling og ikke en aftale. Den er et skøn over din slutskat, lavet et år i forvejen, og rammer skønnet ved siden af, bliver forskellen hverken glemt eller tilgivet — den dukker op som restskat eller som overskydende skat.
§ 41, stk. 2, giver ordene deres indhold: skat, der indeholdes i din indkomst, er A-skat. Skat, du betaler efter skattebillet af den indkomst, ingen indeholder i, er B-skat. Overskud af en personligt ejet virksomhed er B-indkomst, og det er derfor B-skatten er det ord, du møder.
Hvor tallene kommer fra — og hvorfor din forskudsopgørelse er to år gammel
Det er her de fleste misforståelser begynder. Forskudsopgørelsen laves ikke på grundlag af dit seneste regnskab. Kildeskattelovens § 52, stk. 1, opregner fire kilder, og den første er den afgørende:
- Årsopgørelsen for det andet indkomstår forud for det år, forskudsopgørelsen vedrører.
- Ændringer af forskudsopgørelsen for året før.
- Løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skatteindberetningsloven for året før.
- Oplysninger fra indkomstregisteret og de øvrige registre, Skatteforvaltningen modtager fra.
Læs punkt 1 igen. Forskudsopgørelsen for 2027 bygger på årsopgørelsen for 2025. Det er ikke en fejl i systemet, men en konsekvens af kalenderen: når forskudsopgørelsen dannes i efteråret 2026, er 2026 ikke slut, og for en selvstændig med oplysningsfrist 1. juli er 2025-årsopgørelsen den seneste, der findes. Bekendtgørelse nr. 839 af 24. juni 2025 om kildeskat gentager de fire kilder i sin § 2.
Tallet fra 2025 bruges ikke råt. Bekendtgørelse nr. 772 af 8. september 2026 om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for indkomståret beskriver i § 1, stk. 1, tre beregningsmetoder, og de har samme form: indkomstbeløbet — fra årsopgørelsen to år forud, fra sidste års forskudsregistrering eller fra indkomstregisteret for sidste år — forhøjes med en procentsats, som skatteministeren offentliggør. Procentsatsen hviler på et skøn over lønstigninger for offentligt og privat ansatte og et skøn over stigningen i overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Den fastsættes med én decimal, jf. § 1, stk. 4, og offentliggøres for hvert indkomstår.
Det er altså et gennemsnit for hele landet, lagt oven i dit tal fra forrige år. For en virksomhed, der vokser eller falder hurtigere end gennemsnittet — og det gør de fleste små virksomheder — rammer det ikke. Én undtagelse er værd at kende: renteindtægter reguleres ikke, jf. § 1, stk. 6.
Grundlaget er to år gammelt
Forskudsopgørelsen for et år bygger på årsopgørelsen for det andet år forud. KSL § 52, stk. 1, nr. 1.
Tallet forhøjes centralt
Med en procentsats, skatteministeren offentliggør, bygget på et skøn over lønstigninger og stigning i virksomhedsoverskud.
1. september er skæringsdagen
Oplysninger, der kommer senere, indgår ikke i den forskudsopgørelse, der dannes til november.
Din egen rettelse bærer videre
Rettede du forskudsopgørelsen sidste år, slår den rettelse en nyere årsopgørelse. Det er den, de færreste kender.
Den linje, du selv satte ind, slår den nyere årsopgørelse
To regler i samme bestemmelse peger hver sin vej, og forskellen er hele forklaringen på, hvorfor en forkert forskudsopgørelse kan køre videre år efter år.
Kildeskattelovens § 52, stk. 2, siger først, at oplysningerne skal foreligge senest den 1. september i året før indkomståret for at komme med i grundlaget, og at de seneste ændringer lægges til grund. Og så kommer undtagelsen: oplysninger om ændringer af sidste års forskudsopgørelse lægges til grund, »uanset om der er senere ændringer« af årsopgørelsen, af tredjepartsindberetningerne eller af registrene. Bekendtgørelse nr. 839 af 24. juni 2025 om kildeskat skriver det samme i § 2, stk. 4.
Oversat: skrev du i maj sidste år et forventet overskud ind i din forskudsopgørelse, er det det tal, der bærer videre — også hvis din årsopgørelse siden viste noget helt andet. Den ene regel beskytter det nyeste; den anden anerkender, at ejeren ved noget, registrene ikke ved. Men prisen er, at et skøn, du satte i en fart for halvandet år siden, stadig kan stå og styre dine rater i dag.
Der er en modsætning mere, og den er praktisk: når forskudsopgørelsen dannes automatisk, reguleres beløbet op med procentsatsen. Når du ændrer den i løbet af året, bliver der ingen regulering — bekendtgørelsens § 4, stk. 2, siger det udtrykkeligt. Dit tal står, som du skriver det. Det er en god grund til at skrive det selv.
Sådan bliver trækprocenten til
Den procent, der står på dit skattekort, er ikke én sats, men en sum. § 6 i bekendtgørelse nr. 772 af 8. september 2026 bygger den af fire led, og kun de led, der er større end nul, tælles med:
| Led | Hvad det er |
|---|---|
| 1 | Skattekommunens laveste sats: kommuneskatten, kirkeskatten for folkekirkemedlemmer og bundskatten efter personskattelovens § 6, lagt sammen. |
| 2 | Mellemskatten efter personskattelovens § 7, nedsat efter personskattelovens § 19 og omregnet til en procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over bundgrænsen. |
| 3 | Topskatten efter personskattelovens § 7 a, omregnet til en procent af den personlige indkomst. |
| 4 | Toptopskatten efter personskattelovens § 8, omregnet på samme måde. |
Leddene beregnes med to decimaler. Pointen for en virksomhedsejer er mekanikken bag led 2, 3 og 4: mellemskat, topskat og toptopskat beregnes ved opgørelsen uden nedsættelse for personfradrag og lægges derefter om til en procent. Et overskud, der løfter dig over en af progressionsgrænserne, hæver derfor ikke bare skatten af kronerne over grænsen — det hæver den procent, der trækkes af hele din indkomst gennem resten af året. Det er den mekanisme, der gør et godt kvartal dyrt at opdage sent. De aktuelle satser og grænser står i vores oversigt over satser og beløbsgrænser.
Selve forskudsskatten regnes ud efter § 12 i bekendtgørelsen om kildeskat: skatten af den samlede forskudsregistrerede indkomst, med tillæg af eventuel overført restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og af forventet ejendomsskat, og med fradrag af indeholdt udbytteskat, refunderet virksomhedsskat og indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
Hvordan skatten opkræves — og at du ikke vælger det
Her er et nej, det er værd at sige tidligt: du bestemmer ikke selv, om skatten af dit overskud trækkes gennem en trækprocent eller opkræves som B-skatterater. Kildeskattelovens § 51 lægger den beslutning hos Skatteforvaltningen, når du både har indkomst med indeholdelse og indkomst uden.
Skattestyrelsen beskriver de tre udfald sådan: skatten trækkes gennem en anden indkomst ved at sænke dit fradrag eller hæve din trækprocent · den opkræves som B-skatterater, hvis der ikke er nogen anden indkomst at trække den i · eller den deles, hvis en del kan trækkes og resten ikke kan. Står der et beløb for B-skat øverst på forskudsopgørelsen, er det B-skatterater. Står der intet, trækkes hele skatten gennem din øvrige indkomst.
Det er også forklaringen på en af de mest almindelige overraskelser: en ægtefælle eller et lønnet bijob kan betyde, at hele virksomhedsskatten forsvinder ind i en trækprocent og aldrig bliver synlig som en rate. Selve B-skatten beregnes af det forventede overskud nedsat med de fradrag, der forventes at tilkomme dig ved den endelige opgørelse; det står i kildeskattelovens § 50. Dækker trækket i din øvrige indkomst hele beløbet, bliver der ingen rate at beregne.
Ti rater, forfald den 1., sidste dag den 20.
B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag forfalder i ti rater. Kildeskattelovens § 58 siger præcis hvornår: den 1. i januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Juni og december har ingen rate. Skattestyrelsens egen vejledning og Den juridiske vejledning, afsnit A.B.4.1.2.1, siger det samme.
| Måned | Rate |
|---|---|
| Januar – maj | Rate 1 til 5 |
| Juni | Ingen rate |
| Juli – november | Rate 6 til 10 |
| December | Ingen rate |
Falder den 20. på en lørdag eller en helligdag, rykkes fristen til den følgende hverdag. Det følger af kildeskattelovens § 41, stk. 3 — med én undtagelse, som vi kommer til nedenfor.
Og så den detalje, der koster penge: betaler du for sent, beregnes renten fra forfaldsdagen, altså fra den 1., og med tillæg pr. påbegyndt måned. Det står i kildeskattelovens § 63. En rate, der betales den 21. i stedet for den 20., udløser derfor en hel måneds rente regnet fra den 1. — og dagen den 20. er altså ikke forfaldsdagen, men den sidste dag, du kan betale uden den regning. Skattestyrelsen oplyser desuden, at der løber gebyr på beløbet. Satsen for gebyret står ikke på den side, vi har læst, så den skal du finde i TastSelv eller få oplyst, frem for at regne på et tal, vi ikke kan dokumentere.
Og lader man raterne ligge, bliver det et erhvervsproblem og ikke bare en renteregning. Den juridiske vejledning beskriver i afsnit A.D.9.2.5, at ubetalte B-skatterater kommer til inddrivelse løbende, fordi Skattestyrelsen ser restancen, så snart betalingsfristen er overskredet — og at de midler, der kan tages i brug, blandt andet omfatter begrænsning i at deltage i udbudsforretninger, nægtelse eller fratagelse af autorisationer og bevillinger og indberetning til et kreditoplysningsbureau. For en virksomhed, der byder på opgaver eller lever af en bevilling, er det en dyrere konsekvens end renten.
De øvrige frister for året står samlet på vores side med vigtige datoer. Driver du virksomheden i selskabsform, er mekanikken en anden — dér hedder den acontoskat, og den har to rater, ikke ti; se guiden om acontoskat.
Svingende overskud: hvad du gør, når året kører skævt
Det er den situation, guiden er skrevet til. Et byggefirma, en konsulent, en butik med en sæson — overskuddet er ikke et tal, men et interval, og det snævrer ind hen over året. Loven er faktisk indrettet på det, og du har tre håndtag.
1. Ret forskudsopgørelsen, så snart du ved bedre. Kildeskattelovens § 53, stk. 1, giver dig ret til at bede om, at grundlaget fastsættes anderledes, når du antager, at dine indkomstforhold vil afvige væsentligt fra grundlaget. § 53, stk. 3, 1. pkt., giver samme ret i løbet af året, med virkning for den fremtidige skattebetaling. Bemærk, at de 5 pct. og 5.000 kr., vi beskriver længere nede, er grænser for Skattestyrelsens egne ændringer — ikke for dine. Du må rette, hvor lille ændringen end er, og så ofte du vil. Rettelsen gennemføres i TastSelv Borger under Forskudsopgørelse: forventet overskud i felt 221, forventet underskud i felt 435. Har du løn ved siden af, hører den i felt 201, med det hidtil udbetalte og betalte i felt 360 og 361 og virkningsdatoen i felt 366. Feltnumrene står kun i Skattestyrelsens egen trinvejledning — hverken i loven eller i bekendtgørelsen.
2. Betal frivilligt, hvis du opdager det for sent. Kildeskattelovens § 59 lader dig indbetale forskudsskat ud over det indeholdte og det opkrævede, og retten løber frem til og med 1. juli i året efter indkomståret. Betaler du inden årets udgang, er indbetalingen rentefri; betaler du efter nytår, løber der en dag-til-dag-rente. Hvad den koster, og hvad der sker efter 1. juli, står i guiden om skattetillæg og restskat — vi gentager det ikke her. Men én detalje hører i denne guide, fordi den er en undtagelse fra hverdagsreglen ovenfor: fristen 1. juli er ikke omfattet af § 41, stk. 3, jf. § 59, stk. 2. Falder den på en søndag, rykker den ikke til mandag.
3. Bed om pengene tilbage, hvis året blev meget dårligere. Det her er den mindst kendte af de tre. Kildeskattelovens § 55 siger, at hvis den allerede betalte foreløbige skat må antages væsentligt at overstige slutskatten, og det vil virke »åbenbart urimeligt« at vente til den normale tilbagebetaling, så tilbagebetales det beløb, der efter Skatteforvaltningens skøn er betalt for meget, straks. Men bestemmelsen har en frist, der afskærer retten: begæringen skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves. Opdager du i januar, at sidste år gik galt, er døren lukket for den vej. Der ydes ingen renter ved en tilbagebetaling efter § 55.
Bemærk, at § 55 er noget andet end den almindelige overskydende skat. Den sidste kommer af årsopgørelsen og udbetales i foråret året efter; § 55 er en adgang til at få penge tilbage midt i det år, de er opkrævet i, og den kræver både at overskridelsen er væsentlig, og at det ville virke åbenbart urimeligt at vente.
Bemærk, hvad de tre håndtag tilsammen betyder: det billigste tidspunkt at handle på er altid under året, det næstbilligste er de seks første måneder efter, og derefter er der kun restskattens vej tilbage.
Udbytte og forskudsopgørelsen
Har du et selskab og tager udbytte, indeholder selskabet 27 pct. udbytteskat ved udbetalingen. Det beløb er der taget højde for i forskudsskatten: § 12 i bekendtgørelsen om kildeskat fratrækker netop indeholdt udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt., når forskudsskatten opgøres.
Det, der ikke er taget højde for, er den del af aktieindkomsten, der ligger over progressionsgrænsen og derfor beskattes højere end de indeholdte 27 pct. Den difference er ikke en fejl i forskudsopgørelsen, men et beløb, der skal lægges ind på den — ellers møder du den som restskat. Hvad udbytteskatten er, hvornår den skal indberettes og indbetales, og hvordan aktieindkomsten beskattes, står i guiden om udbytte til ejeren.
Virksomhedsordningen kræver et skema — også hvis du allerede er i den
Bruger du virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, er der en detalje i § 5 i bekendtgørelsen om kildeskat, der har kostet nogle af vores kunder en fejlagtig forskudsskat. Skatteforvaltningen udarbejder et forskudsskema, og i det kan selvstændigt erhvervsdrivende oplyse, om de ønsker forskudsskatten beregnet efter virksomhedsskattelovens regler. Og så står der videre: indgivelse af skemaet er en forudsætning for at blive forskudsregistreret efter virksomhedsskattelovens regler, hvis det ikke fremgår af årsopgørelsen for det næstsidste år før indkomståret, at du er tilmeldt ordningen.
Kæden hænger altså sammen med tidsforskydningen fra før: indtrådte du i virksomhedsordningen sidste år, fremgår det ikke af den årsopgørelse, der danner grundlaget, og så skal skemaet indgives, før forskudsregistreringen følger ordningen. Har du i forbindelse med den ordinære forskudsregistrering for sidste år tilkendegivet, at du indtræder i eller udtræder af ordningen, skal forskudsregistreringen dog ske i overensstemmelse med det. Hvad ordningen gør, og hvornår den er værd at bruge, står i guiden om virksomhedsordningen.
Hvad Skattestyrelsen selv kan ændre — og grænsen for det
Skattestyrelsen kan ændre din forskudsopgørelse af egen drift. Kildeskattelovens § 53, stk. 2, giver hjemlen, når der er »nærliggende grund til at antage«, at dine indkomstforhold vil afvige fra grundlaget, og § 53, stk. 3, 2. pkt., giver samme adgang i løbet af året — men kun hvis ændringen overstiger en grænse, som skatteministeren fastsætter.
Grænsen står i § 3 i bekendtgørelsen om kildeskat, og den er konkret. Ændringen forudsætter, at din samlede skat ændres med mere end 5 pct. i forhold til den senest beregnede forskudsskat, og at den samlede ændring udgør mindst 5.000 kr. Skal skatten sættes op, er det derudover en betingelse, at den samlede skat overstiger indregningsgrænsen i kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 5, i forhold til den tidligere beregnede forskudsskat.
De 5.000 kr. her skal ikke forveksles med de 5.000 kr., der optræder i reglerne om skattetillæg. Det er to forskellige beløb i to forskellige regelsæt: dette er en bagatelgrænse for, hvornår Skattestyrelsen må røre din forskudsopgørelse, og det andet er et maksimum for et tillæg ved for sen indberetning. De har intet med hinanden at gøre ud over tallet.
Det er værd at læse som det, det er: Skattestyrelsen retter ikke de små fejl for dig. En forskudsopgørelse, der er 4.000 kroner forkert, bliver ikke rettet centralt — og en, der er 4 pct. forkert, heller ikke. Kommer der en ændring, får du varsel: § 53, stk. 5, kræver, at du underrettes om den påtænkte ændring og baggrunden for den, og at du får en frist til at udtale dig, som uden dit samtykke ikke kan være kortere end 15 dage fra underretningens datering. Udtaler du dig ikke, gennemføres ændringen som varslet uden yderligere besked.
Er du helt ny og aldrig blevet forskudsregistreret før, gælder § 52, stk. 5: så skal du redegøre for dine forventede indkomstforhold, og det beror på Skatteforvaltningens skøn, hvor meget af redegørelsen der lægges til grund. Kommer redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget med daglige bøder.
Hvad en forskudsopgørelse ikke gør
- Den er ikke en betaling. Den fastsætter, hvad der opkræves — ikke hvad du ender med at skylde. Facit er slutskatten.
- Den retter ikke sig selv. Den dannes automatisk, men den opdaterer sig ikke, når din virksomhed ændrer sig. Tredjepartsindberetninger dækker løn og renter, ikke dit overskud.
- Den fjerner ikke restskatten. En rigtig forskudsopgørelse forebygger den; den eftergiver ingenting.
- Den giver dig ikke et valg mellem trækprocent og B-skat. Det afgør Skatteforvaltningen efter § 51.
- Den afgør ikke, om virksomheden er erhvervsmæssig. At du har skrevet et overskud i felt 221, er ikke en anerkendelse af noget.
- Og den flytter ikke ansvaret, selv om du køber hjælpen. Vi kan regne tallet ud og lægge det ind. Oplysningen er stadig din.
Når du ikke kan rette i TastSelv
Det sker sjældent, men det findes, og det er bedre at kende end at opdage. Kildeskattelovens § 53 A giver Skatteforvaltningen adgang til at afskære en skattepligtig fra at bruge TastSelv til at ændre oplysninger i forskudsopgørelsen, hvis der er nærliggende risiko for, at den pågældende vil begå væsentlige fejl. Afskæringen gælder som udgangspunkt det aktuelle indkomstår og kan under en ny, selvstændig vurdering udstrækkes til det følgende.
Her er praksis værd at have, fordi den giver indhold til et kriterium, loven kun navngiver. Bestemmelsen lovfæstede en administrativ ordning, og Skattestyrelsen ophævede den tidligere ordning ved SKM2018.357.SKTST. Væsentlighedskravet er i lovbemærkningerne beskrevet som »ikke ubetydelige fejl« af et antal eller en størrelse, der kan koste et skatteprovenu af en vis størrelse, og Den juridiske vejledning gengiver eksemplerne: fiktive renteudgifter fra et skattearrangement uden realitet, store og gentagne uberettigede fradrag, fradrag for gæld der ikke findes, underholdsbidrag til børn der ikke findes. Det er misbrugssager. En virksomhedsejer, der retter sit forventede overskud fire gange om året, fordi sæsonen svinger, ligger ikke i nærheden af det.
Bliver du afskåret, er det en særskilt afgørelse med sagsfremstilling og høring. Den skal angive, hvilke indkomstår den vedrører, og indeholde en begrundelse og en klagevejledning — og Folketingets Ombudsmand har i udtalelsen FOB 2020-28 henstillet til Skattestyrelsen, at sådanne afgørelser lever op til forvaltningslovens krav til, hvad en begrundelse skal forklare. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten. Du kan selv søge i Landsskatterettens afgørelser i Afgørelsesdatabasen. Afskæringen betyder i øvrigt ikke, at du slipper for at oplyse — den betyder, at du skal gøre det ved at kontakte Skattestyrelsen i stedet for i TastSelv.
Bemærk til sidst, at feltlåsning er noget andet end afskæring: ved feltlåsning har du stadig adgang til TastSelv. Feltlåsningen og dens undtagelse for selvstændige er beskrevet i guiden om årsopgørelsen som selvstændig.
En advarsel om det, I selv kommer til at slå op
To steder i Skattestyrelsens egne tekster kan føre en læser forkert, og begge handler om henvisninger frem for om indhold.
Den juridiske vejledning henviser til en ophævet bekendtgørelse. Afsnit A.B.4.1.2.1 om betaling af B-skat henviser til kildeskattebekendtgørelsens kapitel 3 »ændret ved § 1, nr. 2-7, i BEK nr. 1006 af 27. juni 2023, og § 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1181 af 11. november 2024«. Begge de nævnte ændringsbekendtgørelser ændrer i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat — og den er ophævet og afløst af bekendtgørelse nr. 839 af 24. juni 2025. Følger du henvisningen, lander du altså i den forrige bekendtgørelse. Reglerne om betaling af B-skat selv er uændrede; det er kun vejen derhen, der peger forkert.
Den konsoliderede kildeskattelov er bagud på § 53 A. Lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024 viser § 53 A med fire stykker. Der er siden indsat et nyt stk. 3 med virkning fra 1. januar 2026, og de hidtidige stk. 3 og 4 er dermed rykket til stk. 4 og 5. Reglerne om afskæring er de samme; numrene er ikke. Vi henviser derfor til § 53 A uden stykkenumre, og det bør du også gøre, hvis du citerer bestemmelsen.
De fejl, vi oftest rydder op efter
- Forskudsopgørelsen blev rettet én gang — for to år siden. Og den rettelse bærer stadig videre, fordi § 52, stk. 2, giver den forrang. Det er den dyreste af dem alle, fordi den ser ud som om nogen har taget sig af det.
- Overskuddet blev sat optimistisk i januar. Et budget er ikke en forskudsopgørelse. Sæt tallet, du tror på, ikke tallet du håber på — og ret det, når du ved bedre.
- Overskuddet blev sat til nul og glemt. Det er fuldt lovligt at sætte nul, når man ikke ved noget. Det er ikke lovligt at lade det stå, når man ved noget.
- Raten blev betalt den 21. Renten løber fra den 1., og den regnes pr. påbegyndt måned.
- Virksomhedsordningen blev valgt uden forskudsskema. Så er forskudsskatten beregnet uden ordningen hele året.
- Ejeren ventede på årsopgørelsen for at se, hvor slemt det var. Da var § 55’s frist for at få de for meget betalte penge tilbage straks udløbet 31. december, og § 59’s rentefri periode også.
- Ingen tjekkede, om raten faktisk forsvandt. Satte man overskuddet ned, kan raterne falde bort helt — men først et par dage efter ændringen, og man skal se efter, om Betalingsservice følger med.
Spørgsmål og svar
Hvor ofte bør jeg rette forskudsopgørelsen?
Der er ingen grænse i loven, og der er ingen omkostning ved at rette. I praksis fungerer det godt at se på den samtidig med momsindberetningen — det giver fire naturlige lejligheder om året, hvor tallene alligevel er fremme. Ved større ændringer, såsom en stor ordre eller tabet af en hovedkunde, retter du med det samme.
Jeg har ingen B-skatterater, selv om jeg har overskud. Er noget gået galt?
Nej, formentlig ikke. Har du eller din husstand anden indkomst, kan Skatteforvaltningen efter § 51 vælge at opkræve hele skatten af overskuddet ved at hæve trækprocenten eller sænke fradraget. Står der ikke et B-skattebeløb øverst på forskudsopgørelsen, trækkes skatten den vej.
Hvad sker der, hvis jeg slet ikke rører forskudsopgørelsen?
Så dannes den af årsopgørelsen for det andet år forud, eventuelle rettelser fra sidste år og tredjepartsoplysninger, reguleret med den centrale procentsats. Er du nyregistreret og har aldrig haft en forskudsregistrering, skal du efter § 52, stk. 5, redegøre for dine forventede indkomstforhold, og Skatteforvaltningen fastsætter ellers grundlaget efter et skøn.
Kan jeg betale mere ind, end raterne lyder på?
Ja, efter § 59, og indbetalinger inden årets udgang er rentefri. Det ændrer ikke de raters forfaldsdatoer, der allerede er fastsat — så sæt enten overskuddet rigtigt fra starten, så raterne bliver rigtige, eller brug § 59 som et supplement.
Får jeg renter, hvis jeg har betalt for meget forskudsskat?
Ikke efter § 55, hvor tilbagebetalingen udtrykkeligt er rentefri. Hvad der gælder for den almindelige overskydende skat efter årsopgørelsen, står i guiden om skattetillæg og restskat.
Har forskudsopgørelsen noget at gøre med mine medarbejderes skattekort?
Nej. Dit eget skattekort kommer af din forskudsopgørelse, men pligten til at hente medarbejdernes e-skattekort er en arbejdsgiverpligt med sine egne regler. Den står i guiden om den første medarbejder og i vores beskrivelse af løn og indberetninger.
Sådan kan vi hjælpe
Mens året stadig kan rettes til. Vi fører bogføringen løbende, og derfor er vi det sted, hvor det forventede resultat først bliver et tal frem for en følelse. Vi laver et resultat til dato og en realistisk fremskrivning for resten af året, lægger det ind i felt 221 eller 435, og ser efter, om ændringen faktisk slår igennem på raterne eller på trækprocenten. Bruger du virksomhedsordningen, sørger vi for, at forskudsskemaet er indgivet, så forskudsregistreringen følger ordningen fra årets start og ikke fra det tidspunkt, nogen opdagede det. Og vi holder forskudsopgørelsen op mod likviditeten: en rate den 20. i en måned uden indbetalinger er et likviditetsproblem, ikke et skatteproblem, og det er bedre at se det i februar end i juli. Mangler virksomheden en konto, pengene kan stå på, læser du om det under erhvervskonto.
Når noget allerede er løbet skævt. Er raterne for lave, regner vi forskellen ud og vurderer, om den skal rettes på forskudsopgørelsen, betales frivilligt efter § 59 inden årsskiftet, eller tages som restskat med åbne øjne. Er de for høje, ser vi på, om § 55’s betingelser er opfyldt, og om begæringen kan nå at blive fremsat inden 31. december. Er der kommet et varsel om en ændring fra Skattestyrelsen, læser vi grundlaget igennem inden for de 15 dage, § 53, stk. 5, giver.
Læg mærke til asymmetrien, for den er hele argumentet for at tage det nu: vinduet, hvor det er billigst at rette, er de tolv måneder, året varer — og det lukker helt den 1. juli året efter. Konsekvensen af at lade det ligge rækker derimod ind i næste års forskudsskat, fordi restskat under indregningsgrænsen overføres og opkræves sammen med den. Et år, man ikke så efter, bliver altså to år, der er forkerte.
Og der er to ting, vi ikke kan tage fra dig. Oplysningen om, hvad du forventer at tjene, er din: § 52, stk. 5, lægger redegørelsespligten på den skattepligtige, og § 53, stk. 1, giver kun den skattepligtige ret til at bede om ændringen. Og vurderingen af, hvor sikkert dit skøn er, er en samtale, ikke en beregning — vi tager den hellere med dig end gætter på den i en guide. Det, vi kan, er at gøre tallet så godt, at skønnet ikke længere er et gæt. Flere guides til personligt ejede virksomheder ligger under vores guides, og oplysningsskemaets forløb frem mod 1. juli står i artiklen om oplysningsskema for selvstændige.
Denne guide er generel information om reglerne og ikke rådgivning i en konkret sag. Satser, grænser og frister ændres, og en forskudsopgørelse afhænger af forhold, der er individuelle. Kontakt os, før du handler på noget af det ovenstående.
Senest kontrolleret 3. november 2026.
Kilder
- Kildeskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024 — §§ 41, 42, 50, 51, 52, 53, 53 A, 55, 58, 59, 61 og 63. retsinformation.dk/eli/lta/2024/460 (tjekket 3. november 2026). Bemærk: den konsoliderede tekst viser § 53 A med fire stykker; et nyt stk. 3 er indsat med virkning fra 1. januar 2026, så de hidtidige stk. 3 og 4 nu er stk. 4 og 5.
- Bekendtgørelse nr. 772 af 8. september 2026 om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for indkomståret — § 1 om beregningsmetoderne og reguleringsprocenten og § 6 om indeholdelsesprocentens fire led. retsinformation.dk/eli/lta/2026/772 (tjekket 3. november 2026).
- Bekendtgørelse nr. 839 af 24. juni 2025 om kildeskat — § 2 om grundlaget og 1. september-skæringen, § 3 om grænserne for Skattestyrelsens egne ændringer, § 4, stk. 2, om manglende regulering ved egne ændringer, § 5 om forskudsskemaet og virksomhedsordningen og § 12 om opgørelsen af forskudsskatten. retsinformation.dk/eli/lta/2025/839 (tjekket 3. november 2026).
- Personskatteloven §§ 6, 7, 7 a, 8 og 19 — bundskat, mellemskat, topskat og toptopskat, som de indgår i indeholdelsesprocenten efter bekendtgørelse nr. 772 af 8. september 2026 § 6. Satserne står i vores oversigt over satser og beløbsgrænser.
- Opkrævningsloven § 7, stk. 2 — rentesatsen, som kildeskattelovens §§ 59 og 63 henviser til.
- Skattestyrelsen, »Del 2: Ret forskudsopgørelsen« (feltnumrene 221, 435, 201, 360, 361, 366, 417, 439, 458 og 481) — skat.dk (tjekket 3. november 2026). Feltnumrene findes kun her og ikke i lov eller bekendtgørelse.
- Skattestyrelsen, »Del 3: Betal skat« (de tre opkrævningsveje, ratekalenderen, den 20. og hverdagsreglen, gebyr og renter ved for sen betaling) — skat.dk (tjekket 3. november 2026). Siden oplyser ikke gebyrets størrelse.
- Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit A.B.4.1.2.1 »Betaling af B-skat og foreløbige AM-bidrag« (version 3.17), tjekket 3. november 2026. Bemærk: afsnittet henviser til kildeskattebekendtgørelsens kapitel 3 som ændret ved BEK nr. 1006 af 27. juni 2023 og BEK nr. 1181 af 11. november 2024 — begge ændrer bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021, som er ophævet og afløst af bekendtgørelse nr. 839 af 24. juni 2025.
- Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit A.C.2.1.4.1 »Afskæring fra TastSelv«, tjekket 3. november 2026 — væsentlighedskriteriet, eksemplerne, afgørelsens indhold og klageadgangen til Landsskatteretten.
- Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit A.D.9.2.5 »Forskudsregistrering«, tjekket 3. november 2026 — korrekt forskudsregistrering som restanceforebyggelse og konsekvenserne af ubetalte B-skatterater.
- SKM2018.357.SKTST — Skattestyrelsens meddelelse om, at afskæring fra TastSelv er lovfæstet i kildeskattelovens § 53 A og skattekontrollovens § 71, og at den tidligere administrative ordning i SKM2010.638.SKAT ophæves.
- FOB 2020-28 — Folketingets Ombudsmands udtalelse om begrundelseskravet i afgørelser om afskæring fra TastSelv.
- Afgørelsesdatabase for Landsskatteretten — afgoerelsesdatabasen.dk (tjekket 3. november 2026).
Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?
Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.
Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk