Opkaldet kommer typisk i slutningen af juni. Kunden har fået sit regnskab fra os, tallene er på plads, og så står der alligevel noget i TastSelv, han ikke forstår: »Jeg har fået en årsopgørelse. Skal jeg så stadig lave det der oplysningsskema?«
Svaret er næsten altid ja — og forvirringen er helt rimelig. Den samme virksomhedsejer kan møde to forskellige dokumenter med to forskellige frister, og hvilket af dem han får, afgøres af tal, han selv har skrevet ind et helt andet sted. Vi er bogholdere og rådgivere, så vi laver regnskabet og finder de beløb, der skal stå i rubrikkerne — men selve oplysningspligten er personlig. Skattekontrollovens § 2 lægger den på »enhver, der er skattepligtig her til landet«, og den kan ikke overdrages. Vi kan gøre den nem at opfylde. Vi kan ikke overtage den.
Denne guide handler om selve årsopgørelsen: hvad den er, hvem der får den, hvilke rubrikker tallene fra regnskabet skal ned i, hvilke felter du ikke selv kan rette — og hvor længe du kan komme tilbage og rette, hvis det går skævt. Den handler ikke om skattetillæg og restskat; det står i vores guide om skattetillæg og restskat.
Årsopgørelse og oplysningsskema er ikke to ord for det samme
De to dokumenter hører til hver sin ende af forløbet, og det er værd at holde fast i.
Oplysningsskemaet er dét, du udfylder. Det er stedet, hvor du giver Skattestyrelsen de oplysninger, loven kræver — herunder virksomhedens resultat. Det hed tidligere selvangivelse, og selve forløbet frem mod 1. juli har vi beskrevet i artiklen om oplysningsskemaet for selvstændige.
Årsopgørelsen er dét, du får. Skattekontrollovens § 5, stk. 4 siger det direkte: Skatteforvaltningen udarbejder årsopgørelsen på baggrund af de oplysninger, du har givet. Den er opgørelsen af din skattepligtige indkomst, ejendomsværdi og grundværdi for året — altså facit, ikke blanketten.
Derfor er rækkefølgen for de fleste virksomhedsejere: du oplyser først, og årsopgørelsen bliver dannet bagefter. For en almindelig lønmodtager er rækkefølgen omvendt: årsopgørelsen ligger klar i marts, og han retter i den.
Og så er der den mellemting, der skaber opkaldet i juni. Nogle selvstændige får en årsopgørelse — nogle gange med et skønnet overskud af virksomheden indsat på forhånd. Skattestyrelsen skriver ligeud, at pligten til at oplyse virksomhedens endelige over- eller underskud består i den situation. Et skøn, du ikke har bekræftet, er ikke en afsluttet sag.
Hvem får hvad — og hvorfor din forskudsopgørelse afgør det
Fordelingen står i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema. Udgangspunktet i § 1, stk. 1 er, at alle fysiske personer får en årsopgørelse. Derefter kommer undtagelserne.
Efter § 1, stk. 2 får du ikke en årsopgørelse, hvis du for året forventes at skulle oplyse om selvstændig erhvervsvirksomhed, om indkomst eller ejendom i udlandet, om indkomster der helt eller delvist er fritaget for dansk indeholdelse, eller om løn for arbejde udført uden for landet med nedslag i skatteberegningen. Og efter § 1, stk. 3 heller ikke, hvis du har været både fuldt og begrænset skattepligtig i årets løb, er hjemmehørende i et andet land, bruger forskudt indkomstår, er ægtefælle til en, der skal udfylde oplysningsskema, eller selv har bedt om et oplysningsskema.
Men § 2 vender det igen for en gruppe, der er større end man tror. Driver du selvstændig erhvervsvirksomhed, får du alligevel en årsopgørelse, hvis fem betingelser alle er opfyldt:
- Du er ikke registreret med moms- eller lønsumsafgiftspligtige forhold for året.
- Virksomhedens resultat udgør 25 pct. eller mindre af din samlede personlige indkomst.
- Du har ikke fra et tidligere år et uhævet beløb på konto for opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10.
- Du har ikke uhævede beløb på konjunkturudligningskontoen eller i udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere.
- Du er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig virksomhed her i landet.
Betingelserne er kumulative: én af dem er nok til at sende dig tilbage på oplysningsskemaet. Bruger du virksomhedsordningen med opsparet overskud, er du ude — også i et år, hvor virksomheden kun har kørt småt.
Og så kommer det punkt, de færreste kender. Grundlaget for vurderingen er ikke årets regnskab. Efter § 2, stk. 2 er grundlaget oplysningerne i din årsopgørelse for det seneste indkomstår — men er din forskudsopgørelse ændret for det aktuelle år, er grundlaget i stedet forskudsopgørelsen. Den linje, du satte ind i januar for at ramme din forskudsskat nogenlunde, er altså også det, der afgør, om du til foråret møder en årsopgørelse eller et oplysningsskema. Valget mellem de to arbejdsgange træffes af et dokument, de fleste udfylder i en fart.
Momsregistreret
Så er § 2 lukket for dig. Du får et oplysningsskema, uanset hvor lille virksomheden er.
Ægtefælle til en selvstændig
Du får hverken årsopgørelse eller oplysningsskema, men en servicemeddelelse — og din årsopgørelse venter på din ægtefælle.
Forskudsopgørelsen afgør det
Er forskudsopgørelsen rettet i årets løb, er det den — ikke sidste års årsopgørelse — der afgør, hvad du får.
Ægtefælledelen er værd at dvæle ved, fordi den rammer en, der ikke selv har gjort noget. Skattekontrollovens § 8, stk. 2 bestemmer, at er du samlevende med en ægtefælle, der skal give oplysningerne i et oplysningsskema, modtager du forud for fristen alene en servicemeddelelse med de indberettede tal — og Skatteforvaltningen udarbejder først årsopgørelsen til ægtefællerne, når begge har oplyst. Er tallene på servicemeddelelsen rigtige, behøver ægtefællen ikke gøre noget; men pengene tilbage i skat kommer ikke, før virksomhedsejeren har indberettet. Det er den mest almindelige grund til, at en husstand sidder og venter på en udbetaling, der er forsinket af den ene parts regnskab.
De to frister — og læg mærke til, hvad de hænger på
Skattekontrolloven har to oplysningsfrister for fysiske personer, og de ligger to måneder fra hinanden.
§ 10, stk. 1: den 1. maj. Den gælder for fysiske personer, der modtager en årsopgørelse.
§ 10, stk. 2: den 1. juli. Den gælder for tre grupper — dem, der modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema; dem, der modtager en servicemeddelelse; og dem, der selv har meddelt, at de vil oplyse via oplysningsskema. § 11 lægger den samme 1. juli-frist på alle, der er omfattet af § 5, altså de egentlige oplysningsskema-pligtige.
Pointen er ikke, at der er to datoer. Pointen er, at du ikke kan læse din frist af dokumentet. At du har fået en årsopgørelse betyder ikke automatisk, at din frist er 1. maj — og at du som virksomhedsejer har 1. juli, kan ikke læses ud af en årsopgørelse, der ligner naboens. Tjek den dato, der står i TastSelv, eller spørg os. Det er et af de steder, hvor to minutters afklaring i marts er billigere end alt andet.
Og 1. maj er i øvrigt ikke urørlig. Efter § 14, stk. 2 kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger, i særlige tilfælde forlænge fristen for grupper af skattepligtige — og det sker. For indkomståret 2025 blev fristen for at rette i årsopgørelsen rykket fra 1. maj til 20. maj 2026, oplyst af Skattestyrelsen som en forlængelse, der skulle give bedre tid. Efter § 14, stk. 1 kan du desuden selv anmode om forlængelse, hvis særlige forhold taler for det; Skattestyrelsen nævner sygdom og manglende materiale fra udlandet som eksempler, og ansøgningen kan sendes fra årsopgørelsen åbner og frem til 1. juli.
Falder fristen i en weekend eller på en helligdag, flytter § 13 den — men kun til klokken ni om morgenen den førstkommende hverdag. Mekanikken og konsekvensen af at ramme forbi har vi beskrevet i guiden om skattetillæg og restskat.
Årets rytme er i øvrigt ret fast. Januar og februar går med, at Skattestyrelsen modtager og samler indberetningerne fra arbejdsgivere, banker og andre; derefter åbner årsopgørelsen midt i marts — for indkomståret 2025 den 23. marts 2026 — og udbetaling af overskydende skat begynder i slutningen af april. Fristerne for netop det år finder du i vores oversigt over vigtige datoer.
Pligten hænger ikke på, at du har modtaget noget
Det her er den sætning, vi oftest skal sige højt, og loven siger den selv. Skattekontrollovens § 5, stk. 3: »En skattepligtig, som ikke modtager et oplysningsskema efter stk. 2, er ikke af denne grund fritaget for at give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2.«
Der er altså ingen vej fra »jeg fik ikke noget« til »så skulle jeg ikke noget«. Og det gælder i begge retninger: fik du en årsopgørelse med et skønnet overskud, skal det endelige resultat stadig oplyses. Fik du slet ingenting, skal du stadig oplyse.
Gør du ingenting, har Skattestyrelsen hjemmel til at sætte tallet selv. Efter § 74, stk. 1 kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, når en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt har oplyst — og § 6, stk. 2 giver samme adgang, hvis det skattemæssige årsregnskab hverken indgives eller opbevares efter reglerne.
Det interessante er, hvad skønnet bygger på. § 74, stk. 3 opregner det: oplysninger om tidligere års skattepligtige indkomst, tidligere årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er du erhvervsdrivende, indgår desuden oplysninger om moms og afgifter og eventuelt om bruttoavancen. Er du en fysisk person, indgår også oplysninger om dit privatforbrug, herunder skattefrie indtægter og formue.
Læs den liste igen med forskudsopgørelsen i hånden. Det tal, du selv skrev ind i januar uden at tænke videre over det, er en af de kilder, Skattestyrelsen skal lægge vægt på, hvis du ikke oplyser. Dine egne momsindberetninger er en anden. Skønnet er ikke grebet ud af luften — det er bygget af det, du selv har afleveret i årets løb.
Fra regnskabet til rubrikken
Tallene kommer fra skatteregnskabet, som for en enkeltmandsvirksomhed, et I/S eller en PMV typisk er det samme som årsregnskabet. Regnskabsåret følger kalenderåret og slutter 31. december — starter virksomheden midt i året, løber det første regnskabsår fra startdatoen til 31. december.
Her er de rubrikker, en personligt ejet virksomhed normalt skal igennem, sådan som Skattestyrelsen beskriver dem i sin egen tringuide:
| Rubrik | Hvad der skal stå |
|---|---|
| 42 | Dine private renteudgifter — og kun dem. Se afsnittet nedenfor. |
| 111 | Virksomhedens overskud. Har du flere virksomheder, lægges resultaterne sammen til ét tal. |
| 112 | Virksomhedens underskud, på samme måde. |
| 117 | Virksomhedens renteudgifter. |
| 300 | Virksomhedens cvr-nummer. Er virksomheden ikke cvr-registreret, dit cpr-nummer. |
| 301/302 | Om du er fritaget for at give regnskabsoplysninger, fordi nettoomsætningen er under 300.000 kr. |
| 303, 304 og 305 | Om du har fået hjælp af revisor eller andre — og i så fald af hvem. |
| 638 | Skyldig eller tilgodehavende moms. Er virksomheden ikke momsregistreret, skrives »0«. |
Det beløb, der skal i rubrik 111, er resultatet før renter. Det er den enkeltfejl, vi ser oftest. Renterne hører et andet sted — virksomhedens i rubrik 117, dine private i rubrik 42 — og skriver man resultatet efter renter i rubrik 111, er renterne kommet med to gange. Skattestyrelsens eget eksempel gør det tydeligt: et regnskab med et resultat før renter på 24.500 kr. og renteudgifter på 1.500 kr. giver et årsresultat på 23.000 kr., men det er 24.500 kr., der skal i rubrikken.
Har du lukket virksomheden eller slet ikke haft omsætning, skal du stadig indberette. Og har du tidligere været selvstændig og derfor stadig får et oplysningsskema, skal du i rubrik 71 vælge, at du ikke længere har virksomhed, og godkende de øvrige tal — ellers bliver årsopgørelsen ikke dannet. Den tilsvarende afmelding for tidligere udenlandsk indkomst ligger i rubrik 496. To felter, der hvert år holder folk fast i en pligt, de ikke længere har.
Det felt, du ikke må rette — og det, du må flytte
Nogle beløb står der, når du åbner skemaet, fordi banken, arbejdsgiveren eller en anden indberetningspligtig har sendt dem ind. Dem kan du som selvstændig ikke ændre. Det er ikke en systemfejl; det er en bekendtgørelse.
Bekendtgørelse nr. 1300 af 14. november 2018 om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger — i daglig tale feltlåsningen — nævner i § 2 udtrykkeligt selvstændigt erhvervsdrivende blandt de grupper, der ikke kan ændre oplysninger fra indberetningspligtige. Samme paragraf nævner også hovedaktionærer med indkomst fra udlandet eller ejerbolig i udlandet, personer der modtager en årsopgørelse, og ægtefællen der kun får en servicemeddelelse.
De låste felter er opregnet i § 3 og dækker blandt andet lønindkomst, pensioner, fagligt kontingent, gaver til godkendte foreninger, honorarer, renteudgifter til realkredit og pengeinstitutter, renteindtægter og udbytte af danske aktier.
Men § 1, stk. 2, nr. 4 åbner en dør, der er lavet til netop selvstændige: uanset låsningen kan selvstændigt erhvervsdrivende ændre placeringen i den skattepligtiges økonomi af en række af de låste poster — herunder honorarer, visse personalegoder, udlodninger, renteudgifter til realkredit og pengeinstitutter, renteindtægter og udbytte af danske aktier.
Forskellen er hele pointen, og den er nem at formulere: du må ikke ændre beløbet, men du må flytte det. Banken har indberettet dine renteudgifter som ét tal, og det tal lander som privat i rubrik 42. Er en del af gælden virksomhedens, er det dig, der skal flytte den del over i rubrik 117. Summen skal stadig stemme med bankens indberetning — det er fordelingen mellem privat og virksomhed, du råder over. Det er præcis derfor, Skattestyrelsens egen tringuide beder dig sikre dig, at beløbet i rubrik 42 »kun er dine private renteudgifter«.
Og hvis du er uenig i selve beløbet? Så er vejen ikke at rette i skemaet, men at gøre indsigelse. Skattekontrollovens § 15, stk. 2 har tænkt det igennem: har du indvendinger mod en låst oplysning, og er Skatteforvaltningens behandling af dem ikke afsluttet, når oplysningsfristen udløber, anses indvendingerne som en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Du mister altså ikke din ret, fordi sagsbehandlingen tager tid. Og efter § 15, stk. 4 kan du søge henstand med betaling af den restskat, indsigelsen handler om.
Bruger du forskudt indkomstår, gælder feltlåsningen i øvrigt slet ikke for dig, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3 — men så er du til gengæld altid på oplysningsskemaet.
Regnskabsoplysningerne og de 300.000 kr.
Ud over resultatet skal mange virksomheder give en række supplerende regnskabsoplysninger i oplysningsskemaet. Hjemlen er skattekontrollovens § 6, stk. 1, og detaljerne står i bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018, mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Efter § 4 skal oplysningerne gives til brug for Skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for oplysningsskemaet.
§ 5 fritager en række virksomheder, og de to, der rammer vores kunder, er disse: virksomheder, hvis ejer er omfattet af § 2 i bekendtgørelsen om årsopgørelse frem for oplysningsskema (de fem betingelser ovenfor), og anden erhvervsvirksomhed med en nettoomsætning i året på under 300.000 kr.
To detaljer i samme paragraf er vigtigere end grænsen selv.
§ 5, stk. 3: grænsen gælder for hver enkelt bogføringspligtig virksomhed. Her går to regler hver sin vej i samme indberetning. Resultatet skal lægges sammen til ét tal i rubrik 111 — men fritagelsesgrænsen måles virksomhed for virksomhed. Har du to virksomheder med 250.000 kr. i omsætning hver, er de hver især under grænsen, selv om de tilsammen ligger over. Og Skattestyrelsen beder dig i øvrigt udfylde regnskabsoplysningerne for hver virksomhed, ikke samlet. Det er en konstruktion, hvor man kan gøre begge ting rigtigt og alligevel tro, man har gjort noget forkert.
Og en advarsel om tallet selv: de 300.000 kr. her er ikke de 300.000 kr., mange har hørt om i forbindelse med digital bogføring. Grænsen i mindstekravsbekendtgørelsen måles på nettoomsætningen i det enkelte indkomstår og afgør, om du skal give regnskabsoplysninger. Bogføringslovens grænse måles over to på hinanden følgende indkomstår og afgør, om virksomheden skal bruge et digitalt bogføringssystem — den regel har sin egen guide om registrerede bogføringssystemer. Samme tal, to forskellige måleperioder og to forskellige pligter.
§ 5, stk. 4: fritagelsen er ikke total. Selv de fritagne skal give oplysninger i oplysningsskemaet om revisorbistand og revisorerklæring. Det er derfor rubrik 303 dukker op, også når du har svaret »ja, fritaget« i rubrik 301/302. Felterne er ikke en fejl i systemet.
Og så er der en frist, de fleste ikke ved findes. § 6: på anfordring skal virksomheden inden 1 måned indgive det skattemæssige årsregnskab eller dele af det til Skatteforvaltningen. Regnskabet sendes altså ikke ind rutinemæssigt — men det skal kunne være på bordet inden for en måned, hvis der bliver spurgt. Det er den reelle grund til, at bogføringen skal være afstemt og ikke blot summe korrekt, og det er samme logik som i vores guider om opbevaring af bilag og om når Skattestyrelsen beder om materiale. Regnskab og bilag skal i øvrigt gemmes i fem år.
Fristen, der afskærer retten: 1. maj i det fjerde år
Går der noget galt, kan du som regel rette det — men ikke for evigt. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 giver dig fristen: vil du have din ansættelse ændret, skal du »senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb« fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Fristen er symmetrisk. Efter § 26, stk. 1 kan Skatteforvaltningen heller ikke varsle en ændring senere end 1. maj i det fjerde år, og ansættelsen skal være foretaget senest 1. august samme år.
| Indkomstår | Sidste frist for at bede om ændring |
|---|---|
| 2022 | 1. maj 2026 |
| 2023 | 1. maj 2027 |
| 2024 | 1. maj 2028 |
| 2025 | 1. maj 2029 |
Er du hovedaktionær, skal du lægge to år til — på én del af billedet. Efter § 26, stk. 5 udløber fristerne i stk. 1 og 2 først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4, og det er reglerne om kontrollerede transaktioner. Handler du med dit eget selskab — husleje, lån, overdragelse af et aktiv — er netop de transaktioner altså åbne to år længere end resten af din årsopgørelse. Det går begge veje: du kan komme tilbage, og Skattestyrelsen kan også. Beskatningen af det, selskabet udbetaler til dig, har vi beskrevet i guiden om udbytte, og strukturen omkring det i guiden om holdingselskab.
Efter den ordinære frist er der kun ekstraordinær genoptagelse efter § 27, og den er smal. Listen i stk. 1 rummer blandt andet, at grundlaget for ansættelsen er ændret, at ændringen er en direkte følge af en ansættelse for et andet år eller for ægtefællen, at en udenlandsk myndighed har truffet en afgørelse — og i nr. 5, at den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket en ansættelse på et urigtigt grundlag. Dertil kommer en opsamling om særlige omstændigheder. Og over det hele ligger § 27, stk. 2: anmodningen skal fremsættes senest 6 måneder efter, at du er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder, at fristerne i § 26 fraviges.
En advarsel om det, du selv kommer til at slå op
To steder vil en samvittighedsfuld læser blive ført på afveje af kilder, der ellers er de rigtige at bruge.
Det første: Skattestyrelsens borgerside om, hvem der skal udfylde oplysningsskema, nævner ikke undtagelsen. Siden opregner, at du får et oplysningsskema, hvis du »ejer en personligt ejet virksomhed«, og det er den liste, de fleste finder først. Den er ikke forkert som hovedregel — men den rummer ikke § 2 i bekendtgørelse nr. 1302, altså de fem betingelser, der kan give en selvstændig en almindelig årsopgørelse i stedet. Styrelsens erhvervsside er mere forsigtig og skriver »som udgangspunkt«. Konsekvensen af at læse den korte version er, at man planlægger efter en anden arbejdsgang og en anden dato end sin egen.
Det andet: den konsoliderede skattekontrollov er forældet netop dér, hvor den definerer, hvad en årsopgørelse er. I lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024 taler § 8, stk. 1, nr. 1 om en opgørelse af »den skattepligtige indkomst og ejendomsværdi«. Ved lov nr. 1214 af 26. november 2024 § 3 blev der indsat »og grundværdi«, og ændringen trådte i kraft 1. januar 2025. Reglen er ikke blevet en anden — men ordlyden er, og årsopgørelsen omfatter nu udtrykkeligt også grundværdien. Statusfeltet »GÆLDENDE« på en lovbekendtgørelse siger intet om, hvorvidt senere ændringer er skrevet ind.
Hvad en årsopgørelse ikke gør
Den er facit, ikke en afgørelse. Konkret betyder det:
- Den afgør ikke, om din virksomhed er erhvervsmæssig. Den skattemæssige kategori — erhvervsmæssig, ikke-erhvervsmæssig eller honorarmodtager — skal være afklaret, før du indberetter, fordi den bestemmer, hvordan resultatet skal opgøres og hvor det skal stå.
- Den erstatter ikke skatteregnskabet. Regnskabet sendes ikke med, men det skal foreligge og kunne indgives inden en måned på anfordring.
- Den frigør ikke din ægtefælle. Hans eller hendes årsopgørelse bliver først dannet, når du har oplyst.
- Den er ikke endelig, fordi den er dannet. Både du og Skattestyrelsen kan som udgangspunkt komme tilbage indtil 1. maj i det fjerde år.
- Den flytter ingen af selskabets frister. Driver du virksomhed i selskabsform, oplyses årets resultat i TastSelv Erhverv, og hverken årsrapporten eller acontoskatten rykker sig af den grund. Regnskabsklassen er også en anden sag — se regnskabsklasser.
- Og den flytter ikke ansvaret, selv om du køber hjælpen. Oplysningspligten i skattekontrollovens § 2 ligger hos dig. Også når det er os, der laver regnskabet og udfylder rubrikkerne.
Der er en ting mere, og den er hård nok at fortjene sin egen plads. At du ikke har udfyldt oplysningsskemaet, så Skattestyrelsen har sat din indkomst efter et skøn, er ikke i sig selv en særlig omstændighed. Skattestyrelsen skriver det ligeud: du kan ikke forvente at få årsopgørelsen ændret, blot fordi du bagefter får udarbejdet et regnskab og et oplysningsskema. Og har du eller din rådgiver glemt et fradrag, misforstået reglerne eller bogført forkert, er det heller ikke en særlig omstændighed. Inden for den ordinære frist er alt det til at rette. Efter den er det som hovedregel ikke.
Samme logik ligger i skattekontrollovens § 2, stk. 4, som er værd at kende, hvis du har haft tab: oplyser du ikke om et kildeartsbegrænset tab — et tab, du kun kan modregne i indkomst af samme art — fortaber du retten til at fremføre det. Loven tilføjer selv undtagelsen: det gælder ikke, hvis ansættelsen kan genoptages efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27. Fristen i det fjerde år er altså ikke kun en mulighed for at rette en fejl. For den, der har et tab at bære med sig, er den det, der holder tabet i live.
De fejl, vi oftest rydder op efter
- Resultatet efter renter i rubrik 111. Renterne kommer med to gange, og tallet bliver forkert i den retning, ingen opdager før årsopgørelsen.
- Virksomhedens renteudgifter står tilbage i rubrik 42. Bankens indberetning lander som privat, og flytningen til rubrik 117 bliver aldrig foretaget. Fradraget er der stadig, men i den forkerte indkomstart.
- »Jeg fik en årsopgørelse, så jeg var færdig.« Det skønnede overskud blev stående, og det endelige resultat blev aldrig oplyst.
- Virksomheden er lukket, men rubrik 71 er ikke sat. Oplysningsskemaet bliver ved med at komme, og årsopgørelsen bliver ikke dannet.
- Ægtefællen venter uden at vide hvorfor. Udbetalingen er forsinket af en indberetning, der mangler hos den anden part i husstanden.
- Nul omsætning blev læst som nul pligt. Et år uden aktivitet skal stadig indberettes.
- Fristen i det fjerde år bruges som en sovepude. Den findes, men den dækker ikke et skøn, man selv har udløst ved ikke at indberette.
Spørgsmål og svar
Jeg har fået en årsopgørelse, og der står et overskud, jeg ikke har oplyst. Kan jeg bare godkende den?
Nej. Er beløbet et skøn, består pligten til at oplyse virksomhedens endelige over- eller underskud. Skattekontrollovens § 5, stk. 3 gør det klart, at hverken det at mangle et skema eller at have fået et andet dokument fritager dig for oplysningspligten i § 2.
Hvorfor har min ægtefælle ikke fået sin årsopgørelse, når hun kun har løn?
Fordi du har virksomhed. Efter skattekontrollovens § 8, stk. 2 får hun en servicemeddelelse med de indberettede tal, og årsopgørelsen til jer begge bliver først udarbejdet, når I begge har oplyst. Er tallene på hendes servicemeddelelse rigtige, skal hun ikke gøre noget — hun skal bare vente på dig.
Banken har indberettet et renteudgiftsbeløb, jeg mener er for højt. Kan jeg rette det?
Ikke selv. Som selvstændig er feltet låst efter bekendtgørelse nr. 1300, § 2. Du skal i stedet gøre indsigelse, og det koster dig ikke din frist: efter skattekontrollovens § 15, stk. 2 anses en uafsluttet indsigelse ved fristens udløb som en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Du kan desuden søge henstand med betalingen af den restskat, sagen handler om.
Jeg har to virksomheder. Skal jeg indberette dem hver for sig?
Resultatet lægges sammen til ét beløb i rubrik 111 eller 112. Regnskabsoplysningerne gives derimod for hver virksomhed, og fritagelsesgrænsen på 300.000 kr. måles efter mindstekravsbekendtgørelsens § 5, stk. 3 for hver enkelt bogføringspligtig virksomhed.
Hvor langt tilbage kan jeg rette, hvis jeg finder en fejl om tre år?
Til 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. For en fejl i 2025-opgørelsen er det 1. maj 2029. Handler fejlen om en transaktion mellem dig og dit eget selskab, er fristen det sjette år, jf. § 26, stk. 5.
Jeg har lige læst, at grænsen for digital bogføring også er 300.000 kr. Er det den samme grænse?
Nej. De to tal er ens, og det er et tilfælde. Grænsen for regnskabsoplysninger måles på nettoomsætningen i det enkelte år og pr. bogføringspligtig virksomhed, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 5. Grænsen for kravet om et digitalt bogføringssystem måles derimod over to år i træk og følger bogføringsloven — se guiden om registrerede bogføringssystemer. Man kan godt være fritaget efter den ene og omfattet af den anden.
Sådan kan vi hjælpe
Næsten alt det, der kan gå galt på en årsopgørelse, er afgjort før den bliver dannet — i bogføringen, i afstemningen og i den beslutning om, hvad der er virksomhedens og hvad der er privat. Det er dér, vi arbejder.
Mens året stadig kan rettes til laver vi skatteregnskabet, opgør resultatet før renter, deler renterne rigtigt mellem privat og virksomhed, og sørger for, at forskudsopgørelsen afspejler det, virksomheden faktisk tjener — så hverken restskat eller den årlige overraskelse bliver større end den behøver. Vi kan også se på, om du ligger tæt på en af de grænser, der flytter dig mellem de to arbejdsgange: momsregistreringen, de 25 pct. af den personlige indkomst og de 300.000 kr. i nettoomsætning. Er du i tvivl om, hvem der skal lave hvad, er forskellen på de to roller beskrevet i vores guide om revisor eller bogholder.
Når noget allerede er gået skævt rydder vi op: finder det skønnede overskud, der blev stående, og får det erstattet af et dokumenteret resultat, mens den ordinære frist stadig løber. Henter regnskabsgrundlaget frem til en materialeindkaldelse. Får rubrik 71 sat på en virksomhed, der har været lukket i to år. Og regner på, hvad der kan nås inden 1. maj i det fjerde år — for det er den dato, der afgør, om en fejl er til at rette eller er blevet endelig.
Tidsbilledet er værd at kende, fordi det er usædvanligt: arbejdet ligger i et vindue på tre og en halv måned fra midt i marts til 1. juli, mens konsekvensen af at lade det ligge rækker fire år frem — og i nogle tilfælde seks. Til gengæld er et normalt årsopgørelsesforløb for en personligt ejet virksomhed sjældent noget, der tager lang tid, når bogføringen er ført løbende.
Der er to ting, vi ikke kan tage fra dig. Oplysningspligten er personlig efter skattekontrollovens § 2 — vi kan lave tallene og udfylde felterne, men det er din erklæring. Og vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, er en konkret bedømmelse, som vi gerne tager med dig frem for at gætte på den her; drives virksomheden på en måde, der ikke giver overskud, kan den være ikke-erhvervsmæssig, og så skal resultatet opgøres efter andre regler. Det, vi kan, er at gøre grundlaget så godt, at der ikke er noget at skønne over. Hvor vi i øvrigt samarbejder med registrerede og statsautoriserede revisorer, når en opgave kræver en erklæring, vi ikke selv må afgive.
Alle vores guides ligger samlet under guides, og de aktuelle frister i vigtige datoer.
Guiden beskriver reglerne generelt og er ikke en konkret skatterådgivning. Beløbsgrænser, rubriknumre og frister ændres, og den enkelte sag kan afhænge af forhold, der ikke er beskrevet her.
Senest kontrolleret 2. november 2026
Kilder
- Skattestyrelsen, Skat af egen virksomhed — skat.dk/erhverv/egen-virksomhed/skat-af-egen-virksomhed (pligten til at oplyse endeligt resultat ved skønnet overskud, hvem der skal bruge oplysningsskemaet, fristen 1. juli, ansøgning om udsættelse). Tjekket 2. november 2026.
- Skattestyrelsen, Oplysningsskema: Sådan gør du — skat.dk/erhverv/egen-virksomhed/bogfoering-regnskab-og-oplysningsskema/oplysningsskema (tringuide og rubrik 42, 111, 112, 117, 300, 301/302, 303-305 og 638, flere virksomheder, indberetning ved nul omsætning og lukket virksomhed, skattemæssig kategori). Tjekket 2. november 2026.
- Skattestyrelsen, Skatteregnskab: Sådan gør du — skat.dk/erhverv/egen-virksomhed/bogfoering-regnskab-og-oplysningsskema/regnskab (regnskabsåret, resultatopgørelse og balance, eksemplet med resultat før renter, fem års opbevaring). Tjekket 2. november 2026.
- Skattestyrelsen, Årsopgørelsen — skat.dk/borger/aarsopgoerelse/aarsopgoerelsen. Bemærk: siden opregner, hvem der får et oplysningsskema, uden at nævne undtagelsen i bekendtgørelse nr. 1302, § 2 — se advarslen i guiden. Tjekket 2. november 2026.
- Skattestyrelsen, Årsopgørelsen – hvornår sker hvad? — skat.dk/borger/aarsopgoerelse/aarsopgoerelsen-hvornaar-sker-hvad (årets rytme, åbningen 23. marts 2026 og forlængelsen af rettefristen til 20. maj 2026). Tjekket 2. november 2026.
- Skattestyrelsen, Du har ikke fået en årsopgørelse — skat.dk/borger/aarsopgoerelse/du-har-ikke-faaet-en-aarsopgoerelse (servicebrev og servicemeddelelse, ægtefællens årsopgørelse, rubrik 71 og rubrik 496). Tjekket 2. november 2026.
- Skattestyrelsen, Se og ret dine gamle årsopgørelser — skat.dk/borger/aarsopgoerelse/se-og-ret-dine-gamle-aarsopgoerelser (fristerne år for år, og at et skøn udløst af manglende indberetning ikke er en særlig omstændighed). Tjekket 2. november 2026.
- Skattekontrolloven, lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024 — retsinformation.dk/eli/lta/2024/12 (§ 2 om oplysningspligten og stk. 4 om kildeartsbegrænset tab, § 5 om oplysningsskemaet og stk. 3-4, § 6 om regnskabsgrundlaget og stk. 2, § 8 om årsopgørelse og servicemeddelelse, §§ 10, 11, 13 og 14 om fristerne, § 15 om feltlåsning, § 74 om skønsmæssig ansættelse). Bemærk: § 8, stk. 1, nr. 1 står i den konsoliderede tekst uden ordet »grundværdi«, der blev indsat pr. 1. januar 2025 — se advarslen i guiden. Tjekket 2. november 2026.
- Lov nr. 1214 af 26. november 2024 — retsinformation.dk/eli/lta/2024/1214 (§ 3 indsætter »og grundværdi« i skattekontrollovens § 8, stk. 1, nr. 1, i kraft 1. januar 2025). Tjekket 2. november 2026.
- Skatteforvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1228 af 13. oktober 2025 — retsinformation.dk/eli/lta/2025/1228 (§ 26, stk. 1, 2 og 5 om de ordinære frister, § 27 om ekstraordinær genoptagelse og stk. 2 om seksmånedersfristen). Tjekket 2. november 2026.
- Bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema — retsinformation.dk/eli/lta/2018/1302 (§ 1 om hovedregel og undtagelser, § 2 om de fem betingelser og stk. 2 om forskudsopgørelsen som grundlag, § 4). Tjekket 2. november 2026.
- Bekendtgørelse nr. 1300 af 14. november 2018 om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i oplysningsskemaet og årsopgørelsen — retsinformation.dk/eli/lta/2018/1300 (§ 1, stk. 2, nr. 4 om flytning af placeringen og stk. 3 om forskudt indkomstår, § 2 om de omfattede grupper, § 3 om de låste poster). Tjekket 2. november 2026.
- Bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) — retsinformation.dk/eli/lta/2018/1296 (§ 4 om supplerende regnskabsoplysninger, § 5, stk. 1, nr. 5 og 6 samt stk. 3 og 4, § 6 om månedsfristen på anfordring). Tjekket 2. november 2026.
- Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2 om ekstraordinær genoptagelse på borgerens initiativ (henvist til af Skattestyrelsen; står som tekst, da afsnittet ikke kan linkes stabilt).
- Virksomhedsskattelovens § 10 og §§ 22 b og 22 d er nævnt via betingelserne i bekendtgørelse nr. 1302, § 2.
Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?
Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.
Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk