Den første medarbejder — fra ansættelse til første lønseddel

Indholdsfortegnelse

Opkaldet kommer oftest en fredag eftermiddag: »Jeg har fundet hende. Hun starter den 1.« Og så kommer spørgsmålet, som næsten altid er det samme — om vi kan køre lønnen. Det kan vi. Men lønkørslen er den nemme del. Det, vi reelt bruger tiden på, når en virksomhed ansætter sin første medarbejder, er de fem ting, der skulle have været på plads, før den første lønseddel blev lavet — og som ingen havde fortalt ejeren om, fordi de ligger i fem forskellige regelsæt hos tre forskellige myndigheder.

Vi er bogholdere og rådgivere, ikke advokater, så selve ansættelseskontrakten er ikke vores at skrive. Men alt det, kontrakten udløser — registreringen, skattekortet, hæftelsen, ferien og bidragene — er vores område, og det er dér, vi ser fejlene. Denne guide er den rækkefølge, vi selv beder om, når en kunde ringer med den besked.

Tre ting, der skal være på plads, før den første løn køres

Registrering som arbejdsgiver

Otte dage, regnet fra den dag pligten til at indeholde A-skat opstår. Ikke fra den dag lønnen udbetales.

Ansættelsesbevis

Syv kalenderdage til hovedoplysningerne, en måned til resten. Skriftligt — og du skal kunne dokumentere, at det er sendt.

Arbejdsskadesikring — to pligter

En ulykkesforsikring og en tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De fleste husker den første og tror, de er færdige.

Det tredje kort er det, vi oftest skal rede ud bagefter, og det er også det, der kan koste mest. Vi tager dem i rækkefølge.

Registreringen: otte dage, og de begynder ved pligten — ikke ved lønnen

Når du udbetaler A-indkomst, skal du indeholde foreløbig skat i beløbet. Det står i kildeskatteloven § 46, og det er den pligt, hele resten hænger på. Pligten til at lade sig registrere følger med: efter kildeskatteloven § 85 skal enhver, der er indeholdelsespligtig, inden otte dage give Skatteforvaltningen meddelelse om, at indeholdelsespligten er indtrådt — og om ændringer, ophør og om tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst.

Den praktiske udgave står i bekendtgørelsen om kildeskat § 16, stk. 1: du skal tilmelde dig til registrering i Erhvervssystemet inden otte dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt. Ændringer, herunder ophør, skal meddeles inden otte dage efter, at ændringen er indtrådt. I praksis sker tilmeldingen på Virk.

Læg mærke til, hvad fristen hænger på. Den regnes ikke fra den dag, du kører den første løn, men fra den dag pligten indtræder — altså fra ansættelsesforholdets begyndelse. Starter medarbejderen den 1. i måneden, og udbetales lønnen den sidste hverdag, er de otte dage brugt længe før, du åbner lønsystemet.

Efter tilmeldingen får du et cvr- eller SE-nummer og et registreringsbevis, jf. bekendtgørelsens § 17. Læg det bevis et sted, du kan finde det: det er beviset, der afgør, hvilke frister der gælder for dig. Står der »små og mellemstore virksomheder (SMV)«, skal A-skat og AM-bidrag indberettes og betales den 10. i måneden efter — i januar dog den 17. Står der »fremrykket betaling – stor virksomhed«, er fristen sidste bankdag i selve lønmåneden. Begge frister ligger samlet på vores oversigt over vigtige datoer og frister, og grænserne for, hvornår man bliver »stor«, står på siden om satser og beløbsgrænser.

Vær forberedt på, at registreringen kan udløse en henvendelse. Skattestyrelsen beder jævnligt om materiale, når en virksomhed registreres for A-skat, og vi har beskrevet, hvad de spørger om, og hvordan man svarer, i guiden om når Skattestyrelsen beder om materiale.

Skattekortet — og de 55 procent, hvis det ikke er hentet

Skattekortet er ikke noget, medarbejderen afleverer. Det er noget, du som arbejdsgiver henter. Kildeskatteloven § 48 pålægger den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst, elektronisk at indhente skattekort, bikort eller frikort — et e-skattekort — fra Skatteforvaltningen.

Og her er en detalje, der rammer netop den første ansættelse: skattekortet kan kun anvendes hos én enkelt indeholdelsespligtig, den hovedindeholdelsespligtige. Modtager medarbejderen A-indkomst fra andre end den hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der et bikort til disse. Ansætter du nogen, der også har et andet job, skal du altså spørge, om du er hovedarbejdsgiver eller ikke — og du kan ikke regne det ud selv.

Gør du ingenting, er konsekvensen skrevet ind i loven. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, og uden fradrag. Det er ikke en bøde, og det er ikke til forhandling — det er den sats, der gælder, indtil kortet er på plads. Medarbejderen får pengene igen over årsopgørelsen, men hun får dem ikke i næste måneds budget, og det er den samtale, ingen nyansat arbejdsgiver har lyst til at tage i sin anden uge.

Praktisk er det hurtigt klaret. Skattestyrelsen beskriver fremgangsmåden på sin egen side om at have ansat sin første medarbejder: medarbejderen oprettes i eIndkomst med cpr-nummer, ansættelsesdato og skattekorttype, og kortet er klar i løbet af et par timer. Du skal dog først have adgang til eIndkomst, og den adgang er en selvstændig rettighed i TastSelv Erhverv — ikke noget, der følger automatisk med registreringen.

Er medarbejderen tredjelandsstatsborger, er der en ekstra betingelse: en anmodning om udstedelse af skattekort imødekommes alene, hvis Skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark. Siden 1. januar 2026 kan et skattekort desuden tilbagekaldes, hvis Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at personen opholder sig ulovligt i landet. Reglen blev indsat ved lov nr. 1648 af 16. december 2025.

Hæftelsen: hvad der sker, hvis du trækker for lidt

Kildeskatteloven § 69, stk. 1 siger, at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder den med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb. Undtagelsen er snæver, og den er formuleret som en bevisbyrde, der ligger hos dig: du slipper kun, hvis du godtgør, at der ikke er udvist »forsømmelighed« fra din side ved iagttagelsen af lovens bestemmelser.

Det er altså ikke Skattestyrelsen, der skal bevise, at du har handlet forsømmeligt — det er dig, der skal bevise, at du ikke har. Vi har forklaret den omvendte bevisbyrde nærmere i guiden om brug af underleverandører, hvor den rammer den virksomhed, der tror, den har købt en ydelse, men reelt har ansat nogen. Her er pointen blot, at den er lettere at leve op til med et hentet skattekort, en indberetning til tiden og en lønseddel, der stemmer, end med en god forklaring.

Ansættelsesbeviset: syv dage til det ene, en måned til det andet

Mange tror, at et ansættelsesbevis først er nødvendigt ved faste fuldtidsstillinger. Grænsen ligger meget lavere. Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår gælder efter § 1 for alle lønmodtagere, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer om ugen målt over fire på hinanden følgende uger. Og der er en tilføjelse, som rammer virksomheder med flere selskaber: ved beregningen af den gennemsnitlige arbejdstid medregnes arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme virksomhed, koncern eller enhed. Tre timer i driftsselskabet og tre i holdingselskabet er altså seks.

Loven deler oplysningspligten i to frister. Efter § 3 skal oplysningerne gives skriftligt, og tidspunktet afhænger af, hvad oplysningen handler om:

Frist Hvad der skal oplyses
Senest 7 kalenderdage efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt Parternes navn og adresse · arbejdsstedet · arbejdets indhold eller stillingsbetegnelse · startdato · forventet varighed ved tidsbegrænset ansættelse · prøvetidens længde og vilkår · lønnen og dens enkelte dele samt udbetalingsterminer · den normale arbejdstid og eventuelle overarbejdsordninger · og ved et helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster også de garanterede timer, referencedagene og varslingsperioden
Senest 1 måned efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt Brugervirksomhedernes identitet ved vikararbejde · varigheden af fravær med løn · opsigelsesvarslerne eller reglerne om dem · en eventuel ret til uddannelse · hvilke overenskomster der gælder og hvem parterne er · og de socialsikringsinstitutioner, der modtager bidragene, hvor det er arbejdsgiverens ansvar

Oplysningerne skal tilgå medarbejderen skriftligt, og loven anviser to måder: udleveret eller sendt på papir, eller sendt elektronisk — men den elektroniske vej har tre betingelser, hvoraf den tredje er den, der glipper. Oplysningerne skal være tilgængelige, de skal kunne lagres og udskrives, og arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation for fremsendelse eller modtagelse. En besked i en chattråd, der ryddes efter 30 dage, opfylder ikke den sidste.

Ændrer noget sig undervejs, skal du efter § 5 give skriftlig besked hurtigst muligt og senest den dag, ændringen træder i kraft. Det gælder ikke, hvis ændringen alene skyldes ændringer i de love eller overenskomster, beviset lovligt henviser til.

Hvad det koster at springe over. En lønmodtager, hvis rettigheder efter §§ 3-5 er krænket, kan efter § 13 tilkendes en godtgørelse på op til 13 ugers løn, og op til 20 ugers løn, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til sagens omstændigheder, herunder om manglen har haft konkret betydning for lønmodtageren. Der er et sikkerhedsnet nedad: godtgørelsen kan højst udgøre 1.000 kr., hvis manglen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet. Men spændet mellem 1.000 kr. og 20 ugers løn er stort, og det er ikke dig, der afgør, hvilken ende sagen lander i: spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er overholdt, afgøres efter § 12 af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

To regler i samme lov er værd at kende, fordi de begrænser, hvad du kan skrive i kontrakten. Prøvetiden kan efter § 6 ikke overstige seks måneder, og i en tidsbegrænset ansættelse højst en fjerdedel af ansættelsestiden. Og efter § 7 må du ikke hindre medarbejderen i at tage sideløbende ansættelse eller behandle hende ugunstigt, fordi hun gør det, så længe hun fortsat kan arbejde efter den tidsplan, du har fastlagt. Undtagelsen gælder, hvor arbejdets omstændigheder gør det uforeneligt — hensyn til sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder eller det at undgå interessekonflikter.

Arbejdsskadesikringen er to pligter, ikke én

Det er her, vi ser de dyreste huller, og årsagen er, at pligten lyder som én ting og er to.

Efter arbejdsskadesikringsloven § 48, stk. 1 har enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer omfattet af lovens § 2, sikringspligt for disse personer. Og stk. 4 forklarer, hvordan pligten opfyldes: arbejdsgiveren opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 50, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mod følgerne af erhvervssygdomme. To handlinger, to leverandører, ét »og« imellem. Har du kun den ene, har du ikke opfyldt pligten.

Hvem der er omfattet, er bredere end de fleste regner med. § 2 omfatter personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, og arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og varigt, midlertidigt eller forbigående. Medlemmer af arbejdsgiverens familie er berettigede efter loven, når de arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte. Nevøen, der hjælper i værkstedet hver lørdag uden at få noget for det, er altså ikke uden for loven, fordi der ikke er nogen lønseddel.

Og konsekvensen er konkret. Sker der en arbejdsulykke, og har arbejdsgiveren undladt at tegne forsikring, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udgifterne forskudsvis efter § 52, stk. 1 — hvorefter arbejdsgiveren skal refundere de udbetalte beløb. Der er en ventil: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan helt eller delvis fritage for betaling, hvis der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at det skønnes rimeligt, og kan eftergive beløbet i det omfang det skønnes rimeligt. Men udgangspunktet er, at regningen for en arbejdsskade ender hos den virksomhed, der ikke havde forsikringen — og en arbejdsskade er ikke en regning i størrelsesordenen måneders løn.

En sidebemærkning, som enkeltmandsvirksomheder ofte spørger om: du er ikke selv dækket, fordi du forsikrer dine ansatte. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person efter § 48, stk. 2 — det er et tilvalg, ikke en følge.

Arbejdsmiljøet: en skriftlig APV fra den første ansatte

Arbejdspladsvurderingen er den pligt, der oftest bliver opdaget, når Arbejdstilsynet står i døren. Den gælder fra den første ansatte, og den skal være skriftlig.

Arbejdsmiljøloven § 15 a pålægger arbejdsgiveren at sørge for, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Du vælger selv metoden, men loven stiller tre krav til indholdet, og ét til formen: der skal være en skriftlig behandlingsmåde, og vurderingen skal indeholde en risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer foretaget på baggrund af en afdækning af forholdene, en skriftlig handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses umiddelbart — med problemernes art, alvor, omfang og årsager, og hvornår og hvordan de løses, og hvem der har ansvaret — samt en gennemførelse af planen og opfølgning på, om løsningerne er fyldestgørende og effektive.

Vurderingen skal desuden gennemføres igen, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, som kan have betydning for arbejdsmiljøet. En APV er altså ikke et dokument, man laver én gang.

Til gengæld skal du ikke bygge en organisation op omkring det. Efter lovens § 6 skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med 1-9 ansatte ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Først ved 10-34 ansatte skal samarbejdet efter § 6 a organiseres i en arbejdsmiljøorganisation med en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte repræsentanter. For den virksomhed, der lige har ansat sin første, er kravet altså samtalen og den skrevne vurdering — ikke et udvalg.

Ferien begynder at løbe fra dag ét — og kontrakten afgør, hvor pengene ligger

Ferie er ikke noget, der starter efter prøvetiden. Efter ferieloven § 5 optjenes retten til betalt ferie med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret — og ved ansættelse i kortere tid end en måned forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Selve beregningen af feriepenge, forskellen på ferietillæg og feriegodtgørelse og afholdelsen af ferien har vi beskrevet på siden om løn og indberetninger, så her holder vi os til det, der afgøres ved den første ansættelse.

Og det er dette: formen på ansættelsen afgør, hvor feriepengene kommer til at ligge — og dermed om du skal indbetale til FerieKonto hver måned eller bære ferien som en forpligtelse på din egen balance. Ferieloven § 16 deler lønmodtagerne i to efter, om medarbejderen er antaget månedsvis eller for længere tid og har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage. Er hun det, får hun løn under ferie. Er hun det ikke, får hun feriegodtgørelse, som efter § 31 skal indberettes til indkomstregisteret og indbetales til FerieKonto. Ingen af de to er forkerte. De er to forskellige arbejdsgange, og det er kontrakten — ikke en indstilling i lønsystemet — der afgør hvilken. Det er værd at vide, inden kontrakten skrives, for det er besværligt at skifte spor bagefter.

Fristen er en af dem, der bider. Ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto skal arbejdsgiveren efter § 31, stk. 3 betale renter på 1,5 pct. pr. begyndt måned regnet fra forfaldsdatoen. »Pr. begyndt måned« betyder, at én dags forsinkelse koster den fulde månedsrente. FerieKonto kan fravige rentekravet i særlige tilfælde, men det er en undtagelse, ikke en praksis. De konkrete forfaldsdatoer står på vores side om vigtige datoer og frister — og bemærk, at FerieKontos frist er den ene, der rykkes bagud til sidste bankdag, hvis den falder i en weekend, i modsætning til næsten alle andre frister i kalenderen.

ATP: hvornår bidraget begynder — og hvornår det ikke gør

ATP-bidraget beregnes ikke af lønnen, men af timerne. Efter bekendtgørelsen om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension § 3 beregner arbejdsgiveren bidraget på grundlag af lønmodtagerens samlede antal timer i den enkelte lønperiode, og det almindelige årsbidrag — A-satsen — udgør efter § 2, stk. 1 3.564 kr. Lønmodtagerens andel er 1/3 og arbejdsgiverens 2/3.

Satsen er trappet efter timetallet. For månedslønnede ser den sådan ud:

Timer pr. måned Medarbejderens andel Din andel Samlet pr. måned
Mindst 117 (fuldtid) 99 kr. 198 kr. 297 kr.
Mindst 78 og under 117 66 kr. 132 kr. 198 kr.
Mindst 39 og under 78 33 kr. 66 kr. 99 kr.
Under 39 0 kr. 0 kr. 0 kr.

Siger nogen, at der altid skal betales ATP, er det ikke rigtigt. Under 39 timer om måneden er bidraget nul. Det er værd at vide, når den første ansættelse er en studentermedhjælper på nogle få timer — men det er lige så vigtigt at vide, at grænsen er et timetal og ikke et beløb, så en stigning i timerne flytter bidraget uden at nogen tager en beslutning om det.

Og timetallet er ikke kun de timer, der arbejdes. Efter bekendtgørelsens § 4 skal arbejdsgiveren også medregne de timer, der sidestilles med arbejdstimer, når der udbetales løn — blandt andet afspadsering, barselsfravær, barns sygdom, feriefridage, orlov, kursusophold og opsigelsesperioder, uanset om medarbejderen er fritstillet. Har medarbejderen et vekslende timetal, beregnes timerne efter § 5 som et gennemsnit af de seneste fire uger, eller af de seneste 13 uger, hvis de fire ikke har været sædvanlige.

Ud over ATP udløser ansættelsen et bidrag til barselsudligningsordningen. Beløbet står sammen med de øvrige arbejdsgiversatser på vores side om satser og beløbsgrænser, og både ATP og barselsudligning opkræves kvartalsvis gennem Samlet Betaling.

Hvad ansættelsen gør ved bogføringen

Det er den del, kunderne sjældent spørger om, og den, vi oftest skal rette bagefter.

Det fælles login holder ikke længere. Når der kommer flere hænder i bogføringen, skal systemet kunne vise, hvem der har gjort hvad. Bekendtgørelsen om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven, kræver i § 3, stk. 2, at systemet tildeler hver bogført transaktion en registreringsdato, et fortløbende transaktionsnummer eller -id og initialer eller lignende på den person eller det program, der har bogført transaktionen. Deler to personer én brugerkonto, kan systemet ikke opfylde det — og sporet er væk, præcis når det bliver interessant at kunne se det. Hvilke krav der gælder for netop jeres opsætning, afhænger af, om systemet er registreret; det har vi beskrevet i guiden om registrerede og ikke-registrerede bogføringssystemer.

Medarbejdere tæller i regnskabet. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede er et af de tre tal, der afgør regnskabsklassen, og det beregnes efter årsregnskabsloven § 7, stk. 3, nr. 3 så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af selskabsloven § 143. For en virksomhed, der lige har ansat sin første, flytter det ingenting — men det er værd at vide, at antallet af ansatte er en størrelse, loven måler på, og hvordan de tre tal spiller sammen, står i guiden om regnskabsklasserne.

Husk nulangivelsen. Når du er registreret som arbejdsgiver, skal der indberettes hver måned — også i de måneder, hvor der ikke udbetales løn. Skattestyrelsen beskriver det som en indberetning på »0«. Glemmer du den, får du en foreløbig fastsættelse i stedet for en indberetning, og den skal ryddes op bagefter.

Og en tærskel længere fremme. Er virksomheden omfattet af hvidvaskloven, udløses kravet om en whistleblowerordning først ved flere end fem ansatte. Det gælder altså ikke ved den første — men det er en af de grænser, det er billigere at kende på forhånd end at opdage. Vi har beskrevet, hvem loven rammer, i guiden om hvidvaskloven og din virksomhed.

Selve lønkørslen — beregningen, A-skatten, AM-bidraget, pensionen og personalegoderne — er et emne for sig, og den ligger samlet på vores side om løn og indberetninger. Skal medarbejderen have fri telefon, sundhedsforsikring eller andre goder, hører det i guiden om personalegoder, og skal hun køre i egen bil for virksomheden, står reglerne i guiden om kørselsgodtgørelse og firmabil.

Hvad den første ansættelse ikke gør

Lige så nyttigt som listen over nye pligter er listen over de ting, der ikke ændrer sig. Vi får spørgsmål om dem alle fem.

  • Den udløser ikke revisionspligt. Revisionspligten afgøres af størrelsesgrænserne og ikke af, om der er ansatte — se guiden om, hvornår dit ApS skal have revisor.
  • Den rører ikke dine momsfrister. Momsperioden følger omsætningen. A-skatten får sin egen frist og sin egen betaling, og de to kalendere har intet med hinanden at gøre.
  • Den gør dig ikke til »stor virksomhed«. Fremrykket betaling af A-skat afhænger af beløbsgrænser målt over 12 måneder, ikke af antallet af ansatte. Grænserne står på siden om satser og beløbsgrænser.
  • Den flytter ikke fristen for årsrapporten. Den ligger fast seks måneder efter regnskabsårets udløb.
  • Den gør dig ikke selv til lønmodtager. Driver du enkeltmandsvirksomhed, kan du ansætte andre, men du kan ikke sætte dig selv på lønningslisten. Dine egne penge er stadig hævninger, ikke løn.
  • Og den flytter ikke ansvaret, selv om du køber hjælpen. Skattestyrelsen skriver det selv på sin side om den første medarbejder: bruger du et lønbureau, er du stadig selv ansvarlig for, at Skattestyrelsen får de rigtige oplysninger og betalinger til tiden. Det gælder også, når det er os, der kører lønnen.

En advarsel om det, I selv kommer til at slå op

To steder, hvor den kilde, en samvittighedsfuld arbejdsgiver ville finde, ikke giver hele svaret.

Skattestyrelsens egen side om den første medarbejder nævner ikke de otte dage. Siden beskriver korrekt, at du som det første skal registrere dig som arbejdsgiver på Virk, og den beskriver fremgangsmåden i eIndkomst grundigt. Men den sætter ingen frist på registreringen. Fristen står i kildeskatteloven § 85 og i bekendtgørelsen om kildeskat § 16, stk. 1, og det er dér, du skal læse den — ikke på vejledningssiden.

Og slår du de 55 procent op i lovteksten, står de under et stykkenummer, der er flyttet. Den konsoliderede udgave af kildeskatteloven på retsinformation.dk er lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, og dér står reglen om de 55 pct. som § 48, stk. 8. Men ved lov nr. 1648 af 16. december 2025 blev der med virkning fra 1. januar 2026 indsat et nyt stk. 3 i § 48, og de efterfølgende stykker blev rykket et trin ned. Reglen er uændret — nummeret er det ikke. Henviser du til »§ 48, stk. 8« i en mail til Skattestyrelsen, henviser du nu til noget andet. Det er derfor, vi i denne guide skriver § 48 uden stykkenummer, og det er en god vane at kopiere, hver gang man citerer et tal fra en lovtekst: slå altid »Senere ændringer til forskriften« op, før du stoler på den konsoliderede udgave.

De fejl, vi oftest rydder op efter

  • Registreringen sker, når lønnen skal køres. Så er de otte dage brugt, og registreringen kommer til at ligge efter ansættelsesdatoen. Det er sjældent katastrofalt, men det er en unødig skævhed i papirsporet, og den koster en forklaring, hvis Skattestyrelsen spørger.
  • Skattekortet er ikke hentet, og der køres løn alligevel. Så bliver det 55 pct., og medarbejderen får en ubehagelig overraskelse i sin første lønudbetaling hos jer.
  • Bikort og hovedkort byttes om. Har medarbejderen et andet job, og bruger I hovedkortet alligevel, bliver der trukket for lidt skat hos en af arbejdsgiverne. Den regning falder først, når årsopgørelsen kommer — og den falder hos medarbejderen, som havde regnet med noget andet.
  • Ansættelsesbeviset er en mundtlig aftale og en håndtryk. Vi har set det blive dyrt, og det er den letteste af alle fejlene at undgå, fordi der ikke er noget at regne ud — der er kun noget at skrive ned.
  • Forsikringen er tegnet, men AES-tilslutningen mangler. Virksomheden tror, sikringspligten er opfyldt, fordi der ligger en police i mappen. Det er den halve pligt.
  • Den ulønnede familiehjælper regnes ikke med. Hverken i arbejdsskadesikringen eller i arbejdspladsvurderingen. Loven ser en person, der udfører arbejde; den ser ikke efter en lønseddel.
  • APV’en findes som en samtale. Den var måske endda en god samtale. Men kravet er en skriftlig behandlingsmåde og en skriftlig handlingsplan, og en samtale kan ikke fremvises.
  • Nulangivelsen glemmes i en stille måned. Særligt i sæsonvirksomheder. Resultatet er en foreløbig fastsættelse, som skal ryddes op bagefter — og som i mellemtiden ser ud som en gæld.
  • Feriepengene bliver stående. Timelønnet medarbejder, feriegodtgørelse beregnet rigtigt, men ikke indbetalt til FerieKonto til tiden. Renten er 1,5 pct. pr. begyndt måned, og den begynder at løbe straks.
  • Alle bogfører med samme login. Det var praktisk, da der var én. Fra og med nummer to er det et brud på kravet om initialer på den, der har bogført.

Spørgsmål og svar

Jeg skal først udbetale løn om seks uger. Hvornår skal jeg registrere mig?
Inden otte dage efter at indeholdelsespligten er indtrådt — altså regnet fra ansættelsesforholdets begyndelse, ikke fra udbetalingen. Fristen står i kildeskatteloven § 85 og i bekendtgørelsen om kildeskat § 16, stk. 1. Venter du på den første lønkørsel, venter du for længe.

Min første medarbejder er min søn, og han arbejder gratis i weekenden. Skal jeg gøre noget?
Ja, i hvert fald på arbejdsskadesiden og i arbejdspladsvurderingen. Arbejdsskadesikringslovens § 2 omfatter arbejde, der er lønnet eller ulønnet, og familiemedlemmer er berettigede efter loven, når de arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte. Om han samtidig skal have løn og et ansættelsesbevis, afhænger af det faktiske omfang og af, hvad der aftales — og det er en konkret vurdering, vi hellere tager med jer end gætter på her. De skattemæssige forhold ved at have en ægtefælle eller et barn ansat har Skattestyrelsen desuden egne regler om.

Hun skal kun arbejde fem timer om ugen. Gælder reglerne alligevel?
Ansættelsesbevisloven gælder, ja: grænsen er mere end gennemsnitligt tre timer om ugen målt over fire uger, og fem timer ligger over. Arbejdsskadesikringen gælder også. ATP-bidraget gør derimod ikke: fem timer om ugen er under 39 timer om måneden, og så er bidraget nul. Det er et godt eksempel på, at tærsklerne ikke er de samme fra regelsæt til regelsæt — man kan ikke konkludere fra den ene til den anden.

Kan jeg aftale et års prøvetid, når stillingen er kompliceret?
Nej. Prøvetiden kan efter ansættelsesbevislovens § 6 ikke overstige seks måneder, og i en tidsbegrænset ansættelse højst en fjerdedel af ansættelsestiden. Loven kan efter § 1, stk. 6 ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, så en længere prøvetid i kontrakten gør ikke prøvetiden længere.

Jeg har glemt at give et ansættelsesbevis, og hun har været ansat i fire måneder. Hvor slemt er det?
Det afhænger af, om manglen har haft konkret betydning. Godtgørelsen efter § 13 kan være op til 13 ugers løn, og op til 20 ugers løn ved skærpende omstændigheder — men højst 1.000 kr., hvis manglen er undskyldelig og ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet. Det rigtige træk er at udlevere beviset nu og ikke at vente på, at nogen spørger. Spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er overholdt, afgøres af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og det er ikke en vurdering, du selv kan foretage på forhånd.

Sådan kan vi hjælpe

Den første ansættelse er en af de få beslutninger, hvor næsten alt arbejdet ligger i de første fjorten dage — og hvor en forkert start giver ryddearbejde i flere år, fordi registreringsdatoer, feriepengeforpligtelser og indberetninger bliver stående forkert i systemerne. Til gengæld er det sjældent mere end et par timers arbejde at gøre det rigtigt fra starten.

Mens ansættelsen stadig kan sættes op fra bunden klarer vi registreringen som arbejdsgiver, opsætningen i e-conomic med adskilte brugere, hentningen af skattekortet, den første lønkørsel og indberetningen til eIndkomst — og vi siger til, hvilken af de to ferieordninger kontraktformen trækker jer ind i, så feriepengene ligger det rigtige sted fra første måned. Vi sætter også gang i de to ting, der ikke er vores at udføre, men som vi kan se mangler: arbejdsskadeforsikringen og AES-tilslutningen, og arbejdspladsvurderingen.

Når det første allerede er gået skævt finder vi ud af, hvad der reelt er registreret og hvornår, får nulangivelserne og de foreløbige fastsættelser ryddet op, får feriepengene afstemt mod FerieKonto og lagt en plan for renterne, og får bogføringen skilt ud på brugere, så sporet findes fremover. Og vi siger ligeud, hvis noget af det, vi finder, hører hos en advokat i stedet for hos os.

Der er to ting, vi ikke kan tage fra jer. Vi kan ikke skrive ansættelseskontrakten — det er ikke vores fag, og vi samarbejder med advokater om netop den del. Og vi kan ikke overtage hæftelsen: kildeskattelovens § 69 lægger ansvaret for den indeholdte skat hos virksomheden, uanset hvem der har trykket på knapperne, og det samme siger Skattestyrelsen selv om brugen af lønbureauer. Det, vi kan, er at gøre forsømmeligheden umulig at påvise — fordi skattekortet er hentet, indberetningen er sendt til tiden, og bilaget ligger, hvor det skal.

Se også de øvrige guides til små og mellemstore virksomheder, hvor blandt andet lønadministration i praksis går i dybden med selve lønkørslen.

Denne guide er generel information og ikke en konkret rådgivning. Reglerne om ansættelse ligger i flere regelsæt på én gang, og det, der er rigtigt for den ene virksomhed, er det ikke nødvendigvis for den næste. Spørg os, før I handler på noget af det her.

Senest kontrolleret 1. november 2026

Kilder

  • Kildeskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, §§ 46 og 48 om indeholdelsespligt og skattekort, § 69 om hæftelse og § 85 om registrering og ottedagesfristen — retsinformation.dk/eli/lta/2024/460 (tjekket 1. november 2026). Bemærk: den konsoliderede tekst er ikke ajourført med de senere ændringslove, og stykkenumrene i § 48 er rykket et trin siden 1. januar 2026, jf. nedenfor.
  • Lov nr. 1648 af 16. december 2025, § 20, nr. 3, som indsatte et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48 og dermed forskød de følgende stykker fra 1. januar 2026 — retsinformation.dk/eli/lta/2025/1648 (tjekket 1. november 2026)
  • Bekendtgørelse om kildeskat, BEK nr. 839 af 20. juni 2025, § 16 om tilmelding inden otte dage og § 17 om cvr-/SE-nummer og registreringsbevis — retsinformation.dk/eli/lta/2025/839 (tjekket 1. november 2026)
  • Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, lov nr. 501 af 16. maj 2023, § 1 om anvendelsesområdet, § 3 om oplysningspligten og fristerne, § 5 om ændringer, § 6 om prøvetid, § 7 om sideløbende ansættelse, § 12 om kompetencen og § 13 om godtgørelse — retsinformation.dk/eli/lta/2023/501 (tjekket 1. november 2026)
  • Arbejdsskadesikringsloven, lovbekendtgørelse nr. 667 af 8. juli 2026, § 2 om hvem der er omfattet, § 48 om sikringspligten, § 50 om forsikringen og § 52 om refusion, når forsikringen mangler — retsinformation.dk/eli/lta/2026/667 (tjekket 1. november 2026)
  • Arbejdsmiljøloven, lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026, § 6 og § 6 a om samarbejdet efter virksomhedens størrelse og § 15 a om arbejdspladsvurderingen — retsinformation.dk/eli/lta/2026/442 (tjekket 1. november 2026)
  • Ferieloven, lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024, § 5 om optjening med 2,08 dage pr. måned, § 16 om løn under ferie over for feriegodtgørelse på 12,5 pct. og § 31 om indberetning, indbetaling til FerieKonto og renten på 1,5 pct. pr. begyndt måned — retsinformation.dk/eli/lta/2024/152 (tjekket 1. november 2026)
  • Bekendtgørelse om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, BEK nr. 1621 af 12. december 2023, § 2 om årsbidraget på 3.564 kr., § 3 om beregningen og fordelingen på 1/3 og 2/3, § 4 og § 5 om timeopgørelsen samt bilag 1 med timeintervallerne — retsinformation.dk/eli/lta/2023/1621 (tjekket 1. november 2026)
  • Årsregnskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026, § 7, stk. 3, nr. 3 om beregningen af det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede — retsinformation.dk/eli/lta/2026/402 (tjekket 1. november 2026)
  • Bekendtgørelse om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven, BEK nr. 205 af 29. februar 2024, § 3, stk. 2 om registreringsdato, transaktionsnummer og initialer — retsinformation.dk/eli/lta/2024/205 (tjekket 1. november 2026)
  • Skattestyrelsen, Når du har ansat din første medarbejder — om registrering på Virk, adgang til eIndkomst, oprettelse af medarbejderen, skattekorttype og nulangivelse — skat.dk/erhverv/ansatte-og-loen/ansat-din-foerste-medarbejder (tjekket 1. november 2026). Bemærk: siden angiver ingen frist for registreringen; ottedagesfristen står alene i kildeskatteloven § 85 og i bekendtgørelsen om kildeskat § 16, stk. 1.
  • Skattestyrelsen, Frister: A-skat og am-bidrag — om at fristgruppen fremgår af virksomhedens registreringsbevis — skat.dk/erhverv/ansatte-og-loen/frister-ansatte-og-loen (tjekket 1. november 2026)

Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?

Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.

Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email