Udbytte fra eget selskab — fra beslutning til betalt udbytteskat

Indholdsfortegnelse

Vi sidder med bogføringen for et anpartsselskab i november. På bankkontoen står en overførsel på 300.000 kr. til ejerens private konto, og teksten på posteringen er »udbytte«. Der er ingen generalforsamlingsprotokol i bilagsmappen, der er ikke indeholdt en krone i udbytteskat, og der er intet indberettet. Ejeren har gjort det, de fleste gør: betragtet pengene på selskabets konto som sine egne og flyttet dem.

Beslutningen om, hvor meget der skal ud af selskabet, er ejerens. Men posteringen, indeholdelsen og indberetningen er vores — og det er præcis de tre ting, der afgør, om en bankoverførsel er et udbytte eller noget andet og dyrere. Vi er bogholdere og rådgivere, ikke godkendte revisorer, så erklæringen på årsrapporten er ikke vores. Men vejen fra beslutning til betalt udbytteskat er.

Denne guide handler om udbytte til dig som ejer personligt. Går udbyttet i stedet op i et holdingselskab, er det en anden beskatning og en anden beslutning — den står i vores guide om holdingselskaber.

Tre veje ud af selskabet — og kun én af dem er udbytte

Penge kan forlade et selskab og ende hos ejeren på tre måder, og skattelovgivningen behandler dem helt forskelligt. Det er værd at have de tre adskilt i hovedet, før man taster noget, for den tredje er den, ingen har tænkt sig ind i.

Udbytte

Besluttes på en generalforsamling og kun af selskabets frie reserver. Selskabet indeholder 27 pct. udbytteskat af hele beløbet. Hos dig beskattes det som aktieindkomst.

Løn

Kræver et ansættelsesforhold og en lønseddel. Selskabet indeholder AM-bidrag på 8 pct. og A-skat ved udbetalingen og indberetter i eIndkomst. Reglerne ligger i løn og indberetninger.

Hævning eller lån

Den vej, ingen vælger med vilje. Låner selskabet penge til en ejer med bestemmende indflydelse, beskattes beløbet, som om det var hævet uden pligt til at betale tilbage — og at betale det tilbage fjerner ikke beskatningen.

Guiden handler om det første kort. Det tredje får sit eget afsnit længere nede, fordi reglerne for det blev ændret den 1. januar 2026, og fordi det er dét, en overførsel uden en beslutning bag sig risikerer at blive.

Hvad loven regner som udbytte

Udgangspunktet i ligningsloven § 16 A er bredt: ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Og til udbytte henregnes efter stk. 2, nr. 1 »alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere«.

Bemærk ordet alt. Der står ikke penge, og der står ikke kontant. Det afgørende er, at en værdi går fra selskabet til en ejer, fordi han er ejer.

Det bliver konkret i § 16 A, stk. 5, som er den bestemmelse, flest ejerledere bliver overraskede over. Modtager en hovedaktionær udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en ladestander, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug med i den skattepligtige indkomst. Et sommerhus i selskabets navn, som ejeren bruger, er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er overført penge. Det er et udbytte, uanset at bankkontoen ikke er rørt.

Bestemmelsen afgør kun, at værdien skal med — ikke hvor stor den er. Den sætter selv værdien efter reglerne i ligningsloven § 16, og det er de samme regler, der gælder for personalegoder til ansatte. Derfor er svaret ikke det samme for alle fem goder, og en firmabil og en ladestander følger hver sin beregning. De regler har vi gennemgået i guiderne om kørselsgodtgørelse og firmabil og personalegoder. Det, § 16 A, stk. 5 tilføjer, er, at godet også kan komme til dig i din egenskab af ejer — og at det så er et udbytte og ikke et personalegode.

Den modsatte vej gælder også: nogle udlodninger behandles slet ikke som udbytte. Udloddes der likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, behandles beløbet efter reglerne om gevinst og tab ved salg af aktier, jf. § 16 A, stk. 3, nr. 1 — og det er en anden og ofte lempeligere beskatning. Hvad det betyder i praksis, og hvorfor et årsskifte midt i en lukning kan flytte skatten på hele provenuet, står i vores guide om lukning af ApS.

Skatten opstår, når beslutningen træffes — ikke når pengene flytter

Det her er guidens vigtigste punkt, og det er den fejl, der er dyrest at opdage sent.

Selskabsretligt er det generalforsamlingen, der beslutter at udlodde udbytte, og den må ikke beslutte et højere udbytte end det, ledelsen har foreslået eller tiltrådt, jf. selskabsloven § 180. Som udbytte kan kun anvendes frie reserver efter det senest godkendte årsregnskab, og ekstraordinært udbytte kan først besluttes, når selskabet har aflagt sin første årsrapport, jf. § 182. Hvor meget der må udloddes, og hvorfor et godt år, der endnu ikke er godkendt, ikke tæller med, er gennemgået i holdingselskabsguiden.

Skattemæssigt knytter pligten sig til samme øjeblik. Kildeskatteloven § 65 pålægger selskabet at indeholde 27 pct. af det samlede udbytte »i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte«. Det indeholdte beløb kalder loven udtrykkeligt »udbytteskat«. Og § 66 lader udbytteskatten forfalde til betaling, så snart vedtagelsen eller beslutningen er truffet.

Konsekvensen står i § 66, stk. 3, og den er hård: det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til at få udbytteskatten tilbage. Beslutter generalforsamlingen i december et udbytte, som ejeren først vil hæve til sommer — eller aldrig hæver — skal udbytteskatten alligevel indeholdes og betales efter december. Der findes ikke en fortrydelsesret i bestemmelsen.

Det er derfor, rækkefølgen betyder noget. Overførslen er ikke beslutningen. Beslutningen er beslutningen, og den skal træffes, før pengene flytter, ikke bagefter som en forklaring.

De 27 pct., selskabet indeholder, er ikke nødvendigvis din skat

Selskabet indeholder 27 pct. af hele udbyttet. Din egen skat af beløbet er noget andet, og de to tal er kun ens, så længe udbyttet er lille nok.

Personskatteloven § 8 a deler aktieindkomsten ved en progressionsgrænse:

  • Under grænsen beregnes skatten som en endelig skat på 27 pct. Den indeholdte udbytteskat er efter § 8 a, stk. 1 endelig betaling af skatten, og den modregnes ikke i slutskatten. Der kommer ikke mere.
  • Over grænsen beregnes skatten med 42 pct. Skatten indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i den del af udbyttet, modregnes i slutskatten, jf. § 8 a, stk. 2 og kildeskatteloven § 67.

Den samme indeholdelse på 27 pct. har altså to forskellige retlige roller i den samme udbetaling. Under grænsen er den den endelige skat. Over grænsen er den kun et forskud på 42 pct. Forskellen på 15 procentpoint er ikke indeholdt af nogen, og den dukker op som restskat på din årsopgørelse året efter.

Grænsen er personlig og gælder pr. indkomstår. Satserne og beløbsgrænserne i øvrigt står samlet på vores side om satser og beløbsgrænser, og for aktieindkomsten ligger grænsen sådan:

Indkomstår Progressionsgrænse Sats under og over
2026 79.400 kr. 27 pct. / 42 pct.
2027 89.600 kr. 27 pct. / 42 pct.

Grænsen stiger, fordi den blev sat op i tre trin ved lov nr. 1691 af 30. december 2024, med virkning fra og med indkomståret 2025. Lovens egne grundbeløb er 51.500 kr. for 2025, 57.800 kr. for 2026 og 63.400 kr. for 2027 og senere år, alle i 2010-niveau, og de reguleres derefter op til de beløb, der står i tabellen.

Er du gift, er der en bestemmelse, som er let at overse. Er den ene ægtefælles aktieindkomst lavere end grundbeløbet, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med et helt grundbeløb, jf. § 8 a, stk. 4. Det forudsætter, at I er samlevende ved indkomstårets udløb. For et ejerpar, hvor kun den ene har aktieindkomst, er det reelt den dobbelte grænse — men det er en beregning, der skal laves på de faktiske tal, ikke en tommelfingerregel.

Fristen hænger på selskabets A-skattefrist

Skattestyrelsen oplyser fristen for udbytteskat som den 10. i måneden efter den måned, hvor udlodningen er vedtaget — i januar dog den 17. Det er rigtigt, men det forklarer ikke, hvorfor nogle selskaber har en helt anden frist. Svaret står i loven.

Kildeskatteloven § 66 bestemmer, at udbytteskatten skal indbetales senest i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Og skatteindberetningsloven § 54, stk. 5 siger det samme om selve indberetningen: den skal ske senest måneden efter vedtagelsen og inden udløbet af selskabets frist i den måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Udbytteskattens frist er altså ikke en selvstændig dato. Den er selskabets egen A-skattefrist, lånt til et andet formål. Derfor ser den forskellig ud fra selskab til selskab:

Selskabets A-skattefrist Frist for udbytteskatten
Den 10. i måneden efter (små og mellemstore virksomheder) Den 10. i måneden efter vedtagelsesmåneden. I januar den 17.
Sidste bankdag i lønmåneden (store virksomheder) Sidste bankdag i måneden efter vedtagelsesmåneden.

Falder den sidste rettidige betalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, rykkes fristen til den nærmest følgende hverdag. Det gælder også januarfristen, som i nogle år selv falder i en weekend. De konkrete datoer for i år og næste år ligger på vores oversigt over vigtige datoer.

Og så er der en praktisk pointe, som koster tid at opdage selv: Skattestyrelsen anbefaler, at man tidligst betaler, når kravet er synligt på Skattekontoen. Betaler selskabet før, er der risiko for, at indbetalingen bliver sendt tilbage til kontoen igen. Betal for sent, og der kommer renter og eventuelt et rykkergebyr.

Hvad indberetningen skal indeholde

Indberetningen sker i TastSelv Erhverv, og den skal ske, uanset om der er indeholdt udbytteskat eller ej. Nul i skat er ikke nul i indberetning — selv et udbytte, hvor satsen er nul, skal angives til tiden.

Skatteindberetningsloven § 29 gælder netop det almindelige anpartsselskab: selskaber, der har pligt til at indeholde udbytteskat, skal indberette om udbytter af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret i en værdipapircentral. Efter § 29, stk. 2 skal indberetningen for hver udbyttemodtager omfatte seks oplysninger:

  1. Identifikation af den, der indberetter.
  2. Identifikation af udbyttemodtageren, når den oplysning er kendt, og af den konto, udbetalingen sker til.
  3. Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse, den procentsats der er anvendt, og det indeholdte beløb.
  4. Baggrunden for, at der er udloddet uden indeholdelse eller med reduceret sats.
  5. Datoen for vedtagelsen eller beslutningen — og den regnskabsperiode, udlodningen vedrører.
  6. Identiteten af aktien.

Punkt fem er værd at læse to gange. Der skal både oplyses en vedtagelsesdato og en regnskabsperiode, og det er ikke det samme. Det er den oplysning, der er umulig at rekonstruere et år senere, hvis protokollen ikke er skrevet.

To forhold mere, som står hos Skattestyrelsen og ikke i loven, og som begge rammer et helt almindeligt selskab:

  • Du skal normalt ikke indberette en udbytteangivelse. Når værdipapirerne ikke administreres af Værdipapircentralen, indberettes udbyttemodtagerne, det udloddede udbytte og den eventuelt indeholdte skat — og så dannes sammentællingen automatisk, så den kan kontrolleres under »Oversigt udbytteskat«. En udbytteangivelse skal kun indberettes, hvis selskabet ejer egne aktier, og da kun for den del, der vedrører egne aktier.
  • Bruttoudbyttet skal også oplyses i felt 37. Det indberettede udbytte før skat skal ud over indberetningen i TastSelv Erhverv også oplyses i felt nr. 37 på selskabets oplysningsskema i TastSelv Selskabsskat for det pågældende indkomstår. Det er to indberetninger, ikke én.

Rettelser kan laves samme dag indtil kl. 21.00. Bagefter — og i det hele taget, når vedtagelsen ligger i år 1, og man er kommet forbi den 1. november i år 2 — kan der ikke længere indberettes i TastSelv. Så skal blanket 06.033 om korrektion til udbytteskat bruges. Det samme gælder, hvis vedtagelsesdatoen undtagelsesvist ligger mere end seks måneder efter udløbet af den regnskabsperiode, udbyttet vedrører.

Når en hævning bliver et udbytte: de nye regler fra 1. januar 2026

Låner selskabet penge til en ejer med bestemmende indflydelse, behandles lånet efter ligningsloven § 16 E efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. I praksis beskattes beløbet som løn eller som udbytte, og vælges udbytte, skal selskabet indeholde 27 pct. allerede på lånetidspunktet. Undtagelserne i bestemmelsen er snævre: lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinstitutter og lån til selvfinansiering. Reglen gælder også sikkerhedsstillelser og midler, der blot stilles til rådighed.

Den 1. januar 2026 trådte et nyt stykke 2 til 5 i kraft, indsat ved lov nr. 749 af 20. juni 2025. Det ændrer, hvad en tilbagebetaling gør:

  • Betales et beskattet lån tilbage, anses det tilbagebetalte beløb i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån på anfordringsvilkår til selskabet.
  • Selskabet skal føre en skattemæssig mellemregningskonto for hver fysisk person, der har fået et lån. Kontoen etableres ved den første tilbagebetaling, der er omfattet af den nye regel.
  • Reglerne gælder tilbagebetalinger af lån, der er ydet den 1. januar 2026 eller senere. Er lånet ydet før den dato, gælder de først, når det gamle lån er ophørt.

Skattestyrelsen beskriver mekanikken i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 om aktionærlån: tilbagebetalinger nedbringer saldoen, hævninger forhøjer den, en hævning, der er dækket af en positiv saldo, beskattes ikke, og det, der ligger ud over, bliver et nyt skattepligtigt lån, hvorefter saldoen nulstilles.

Det ene, der ikke har ændret sig, er det vigtigste: beskatningen af det første lån forsvinder ikke, fordi pengene betales tilbage. Tilbagebetalingen skaber et tilgodehavende og en saldo at hæve på senere. Den annullerer ikke skatten.

Samtidig blev indberetningen skærpet. Fra samme dato skal indberetningen efter skatteindberetningsloven § 29 indeholde oplysning om, hvorvidt udbyttet er omfattet af ligningsloven § 16 E, stk. 1 — altså et særskilt felt, der markerer, at det indberettede udbytte er beskatning af en hævning og ikke en besluttet udlodning. Vedtagelsesdatoen, der skal oplyses, er tidspunktet, hvor ejeren har erhvervet ret til lånet.

Her har vi i øvrigt en pligt, der kan gå imod det, en kunde gerne vil høre. Vi fører den mellemregning, og vi ser hævningerne, når vi afstemmer. Finder vi en hævning, der er et lån efter § 16 E, er vi nødt til at sige det — også når den har stået i bogføringen i årevis under en anden tekst, og også når det bliver en dyr samtale. At holde selskabets og ejerens økonomi adskilt er i øvrigt en af grundene til at have en ordentlig erhvervskonto fra starten.

En advarsel om det, I selv kommer til at slå op

De to vigtigste bestemmelser i denne guide står forkert i den lovbekendtgørelse, der er den gældende. Det er ikke en fejl i en vejledning — det er lovteksten selv, der er en ældre version.

Personskatteloven § 8 a om progressionsgrænsen. Den gældende lovbekendtgørelse er nr. 1284 af 14. juni 2021, og dér står grundbeløbet som ét tal: 48.300 kr. i 2010-niveau. Det tal blev afløst af de tre trin for 2025, 2026 og 2027, som lov nr. 1691 af 30. december 2024 indsatte, og som har virkning fra og med indkomståret 2025. Ændringen er ikke indarbejdet. Slår man selv op for at finde grænsen og regulerer det trykte grundbeløb op, lander man under den grænse, der faktisk gælder — og konkluderer, at et udbytte er sluppet under de 42 pct., når det ikke er.

Ligningsloven § 16 E om aktionærlån. I den gældende lovbekendtgørelse har bestemmelsen to stykker, og stk. 2 siger, at det tilbagebetalte beløb ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Siden den 1. januar 2026 har paragraffen fem stykker, og hele mekanikken med den skattemæssige mellemregningskonto og pligten til at føre den står ikke i teksten. Læser man § 16 E i lovbekendtgørelsen for at finde ud af, hvad en tilbagebetaling gør, får man svar på et spørgsmål, der ikke længere stilles på den måde.

Begge steder gælder den samme regel for den, der vil kontrollere selv: statusfeltet »gældende« på en lovbekendtgørelse siger, at den er den aktuelle bekendtgørelse — ikke at teksten er opdateret. Listen over senere ændringer til forskriften er stedet, hvor det afgøres.

Hvad et udbytte ikke flytter

  • Det flytter ikke selskabsskatten. Udbytte udloddes af overskud, der allerede er beskattet i selskabet. Udlodningen giver intet fradrag og ændrer intet i selskabets egen skat eller i raterne, der er gennemgået i guiden om acontoskat.
  • Det gør ikke pengene til dine, før beslutningen er truffet. Selskabets bankkonto er selskabets. Uden en vedtagelse er en overførsel ikke et udbytte, men en hævning, der skal kvalificeres som noget andet.
  • Det flytter ikke bogføringspligten. Beslutningen, indeholdelsen og betalingen skal kunne følges i bogføringen og dokumenteres, og protokollen er et bilag som alle andre — med samme krav til opbevaring af bilag.
  • Det fjerner ikke en tidligere beskatning. Et udbytte kan ikke bruges til at rette op på et aktionærlån, der allerede er beskattet. De to ting kører hver sit spor.
  • Det fjerner ikke restskatten. Ligger udbyttet over progressionsgrænsen, kommer differencen på årsopgørelsen uanset, at selskabet har indeholdt og betalt sine 27 pct. til tiden. Hvad der sker, når en restskat ikke betales rettidigt, står i guiden om skattetillæg og restskat.

Tjekliste: fra beslutning til betalt udbytteskat

Det er den rækkefølge, vi selv beder om, og den kan køres på en formiddag, når tallene er på plads.

  1. Find ud af, hvor meget der må udloddes. Kun frie reserver efter det senest godkendte årsregnskab. Et overskud i det igangværende år tæller ikke med, før det er godkendt.
  2. Afgør, om det er ordinært eller ekstraordinært udbytte. Ekstraordinært udbytte kræver, at selskabet har aflagt sin første årsrapport, og i et anpartsselskab vurderer ledelsen, om der skal vedlægges en balance.
  3. Træf beslutningen på en generalforsamling, og skriv protokollen. Dato, beløb, modtager og hvilken regnskabsperiode udlodningen vedrører. De oplysninger skal bruges i indberetningen.
  4. Indehold 27 pct. Udbetal nettobeløbet til ejeren, og lad de 27 pct. blive stående til afregning.
  5. Indberet i TastSelv Erhverv senest måneden efter vedtagelsen og inden selskabets egen frist for A-skat i den måned. Indberet udbyttemodtagere og beløb — ikke en udbytteangivelse, medmindre selskabet ejer egne aktier.
  6. Kontrollér »Oversigt udbytteskat«, og betal, når kravet er synligt på Skattekontoen.
  7. Oplys bruttoudbyttet i felt 37 på selskabets oplysningsskema for det pågældende indkomstår.
  8. Regn efter, om der kommer restskat. Ligger udbyttet over progressionsgrænsen, bør differencen sættes til side eller lægges ind på forskudsopgørelsen, så den ikke kommer som en overraskelse.

De fejl, vi oftest rydder op efter

  • Pengene flyttes først, og beslutningen skrives bagefter. Det er den klassiske, og den er svær at reparere, fordi vedtagelsesdatoen både styrer fristen og skal indberettes.
  • Udbyttet vedtages i december. Så falder fristen i januar, hvor den er den 17. og ikke den 10., og hvor januar i nogle år selv rykker. Vedtages udlodningen i november i stedet, undgår man hele januarreglen.
  • Indberetningen springes over, fordi satsen er nul. Pligten gælder uanset. Og i de tilfælde, hvor udbyttet ikke skal indberettes efter § 29, skal selskabet i stedet meddele vedtagelsen — Skattestyrelsen kan fremtvinge oplysningerne med daglige bøder.
  • Felt 37 glemmes. Indberetningen i TastSelv Erhverv er på plads, og oplysningsskemaet mangler bruttoudbyttet. Det er den fejl, der oftest ligger stille i et år.
  • Der betales for tidligt. Beløbet kommer tilbage på kontoen, og så ser det ud, som om det var betalt.
  • Selskabets konto bruges privat hen over året, og hævningerne kaldes »udbytte« i efterårets bogføring. Det er ikke et udbytte. Det er et § 16 E-lån, og det er beskattet, uanset at det bliver betalt tilbage.
  • Selskabets sommerhus eller båd bruges privat, uden at nogen har tænkt på § 16 A, stk. 5. Der skal ikke flyttes penge, før der er et skattepligtigt udbytte.

Spørgsmål og svar

Vi har penge på kontoen. Må vi udlodde dem?

Ikke nødvendigvis. Likviditet og frie reserver er to forskellige ting. Der kan godt stå penge på kontoen, uden at der er frie reserver i det senest godkendte årsregnskab — for eksempel fordi beløbet er moms, der endnu ikke er afregnet, eller fordi tidligere års underskud skal fradrages. Det er regnskabet, der sætter grænsen, ikke banken.

Kan jeg få et udbyttefrikort, så selskabet ikke skal indeholde de 27 pct.?

Nej. Udbyttefrikortet findes, men det kan ikke søges af en privat aktionær. Kredsen er blandt andet kontoførende investeringsforeninger, almenvelgørende og almennyttige foreninger og en række skattefritagne institutioner. Det samme gælder tilladelse til nettoindeholdelse, som kun kan gives, når udbyttemodtageren er begrænset skattepligtig hovedaktionær hjemmehørende i et land, Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med — og det er selskabet, ikke ejeren, der søger. Er du hovedaktionær og bosat i Danmark, er de 27 pct. ikke til forhandling.

Vi vedtog et udbytte, men jeg har ikke hævet pengene. Kan vi fortryde?

Nej, ikke i forhold til udbytteskatten. Kildeskatteloven § 66, stk. 3 siger udtrykkeligt, at det ikke giver selskabet ret til at få udbytteskatten tilbage, at udbyttet ikke hæves. Pengene kan blive stående i selskabet som et tilgodehavende til dig, men skatten er forfalden.

Min ægtefælle har ingen aktieindkomst. Kan vi bruge hendes grænse?

Ja, inden for personskatteloven § 8 a, stk. 4. Er den ene ægtefælles aktieindkomst lavere end grundbeløbet, forhøjes den andens grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med et helt grundbeløb, forudsat at I er samlevende ved indkomstårets udløb. For et par, hvor kun den ene har aktieindkomst, giver det i praksis den dobbelte grænse. Men det er en beregning på de faktiske tal for året, og den skal laves, før udlodningen besluttes.

Hvad sker der, hvis vi opdager en glemt indberetning et år senere?

Der kan stadig indberettes. Ligger vedtagelsen i år 1, kan det ske i TastSelv Erhverv frem til den 1. november i år 2 — derefter skal blanket 06.033 om korrektion til udbytteskat bruges. Det samme gælder, hvis vedtagelsesdatoen ligger mere end seks måneder efter udløbet af den regnskabsperiode, udbyttet vedrører. Renter og et eventuelt rykkergebyr for den sene betaling står ved magt.

Sådan kan vi hjælpe

Vi afgiver ikke erklæringer på årsregnskaber, og vi fastsætter ikke, hvor meget der skal ud af selskabet — det er ejerens beslutning. Men beslutningen træffes på tal fra bogføringen, og de tal er vores. Det er dér, vi hører til i det her.

Mens udlodningen stadig kan planlægges opgør vi de frie reserver efter det senest godkendte årsregnskab, så beløbet ikke bliver sat højere end lovligt. Vi regner efter, hvor meget der kan udloddes under progressionsgrænsen i indkomståret, og hvad en udlodning derover faktisk koster, når de 15 procentpoint lægges oveni. Vi siger, hvis en vedtagelse i december koster en frist i januar, som en vedtagelse i november ikke gør. Og vi skriver protokollen, indeholder, indberetter til tiden og husker felt 37 på oplysningsskemaet — det er sjældent mere end en formiddags arbejde, når tallene er på plads, og det er den billigste del af hele forløbet.

Når noget allerede er flyttet finder vi ud af, hvad overførslen er. Vi gennemgår mellemregningen og siger højt, om en hævning er et lån efter § 16 E — og hvis den er, hvad der skal indberettes, hvornår retten til lånet opstod, og hvordan den skattemæssige mellemregningskonto skal føres fremadrettet. Vi retter en glemt eller forkert indberetning, også når TastSelv ikke længere vil tage den, og vi opgør, hvad der mangler at blive betalt. Vi kan ikke fjerne en beskatning, der er opstået — men vi kan sørge for, at den ikke vokser, og at den ikke gentager sig næste år.

Vi samarbejder med registrerede og statsautoriserede revisorer, når en sag kræver en erklæring. Se også vores side om moms og skat for SMV, vores arbejde med bogføring og årsafslutning og vores øvrige guides. Afvejningen mellem løn og udbytte efter de nye marginalskattetrin har vi behandlet blandt nyheder og faglig viden.

Denne guide er generel information om reglerne og ikke en konkret skatterådgivning. Beløb, satser og frister ændrer sig, og en udlodning bør altid regnes efter på selskabets og ejerens egne tal, før den besluttes.

Senest kontrolleret 31. oktober 2026

Kilder

  • Ligningsloven, LBK nr. 1500 af 24. november 2025, § 16 A om udbytte og § 16 E om lån til aktionærer — retsinformation.dk/eli/lta/2025/1500 (tjekket 31. oktober 2026). Bemærk: § 16 E er i denne lovbekendtgørelse gengivet med to stykker; de nugældende stk. 2-5 er ikke indarbejdet.
  • Lov nr. 749 af 20. juni 2025, § 1, nr. 16 (ligningsloven § 16 E, stk. 2-5 om den skattemæssige mellemregningskonto) og § 4 (skatteindberetningsloven §§ 18 og 29), i kraft 1. januar 2026 — retsinformation.dk/eli/lta/2025/749 (tjekket 31. oktober 2026)
  • Kildeskatteloven, LBK nr. 460 af 3. maj 2024, § 65 om indeholdelse af udbytteskat, § 66 om forfald og frist og § 67 om modregning — retsinformation.dk/eli/lta/2024/460 (tjekket 31. oktober 2026)
  • Personskatteloven, LBK nr. 1284 af 14. juni 2021, § 8 a om skat af aktieindkomst — retsinformation.dk/eli/lta/2021/1284 (tjekket 31. oktober 2026). Bemærk: grundbeløbet i § 8 a, stk. 1 og 2 står i denne lovbekendtgørelse som 48.300 kr. (2010-niveau) og er ikke opdateret med de trin, der gælder fra indkomståret 2025.
  • Lov nr. 1691 af 30. december 2024, § 4 (personskatteloven § 8 a, stk. 1 og 2 — grundbeløb på 51.500 kr. for 2025, 57.800 kr. for 2026 og 63.400 kr. for 2027 og senere, 2010-niveau), med virkning fra og med indkomståret 2025 — retsinformation.dk/eli/lta/2024/1691 (tjekket 31. oktober 2026)
  • Skatteindberetningsloven, LBK nr. 1059 af 21. august 2025, § 29 om indberetning af udbytte og § 54, stk. 5 om fristen — retsinformation.dk/eli/lta/2025/1059 (tjekket 31. oktober 2026)
  • Selskabsloven, LBK nr. 331 af 20. marts 2025, §§ 180 og 182 om udbytte og frie reserver — retsinformation.dk/eli/lta/2025/331 (tjekket 31. oktober 2026)
  • Skattestyrelsen, Indberet og betal udbytte og udbytteskat — skat.dk (tjekket 31. oktober 2026)
  • Skattestyrelsen, Satser — progressionsgrænsen for aktieindkomst og satserne 27 og 42 pct. for 2026 og 2027 — skat.dk/hjaelp/satser (tjekket 31. oktober 2026)
  • Skattestyrelsen, Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 om aktionærlån (tjekket 31. oktober 2026)

Er du i tvivl om, hvad det betyder for lige netop din virksomhed?

Det tager som regel ti minutter at finde ud af, om der er noget at komme efter hos jer — og vi siger det ligeud, hvis der ikke er. Første snak koster ingenting og forpligter til ingenting.

Shamas Razaq · administrerende direktør, RevisorPartner · 32 23 38 20 · info@revisorpartner.dk

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email